Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pasta-med-graeskar/ Aftensmad Efterår, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Pasta, Vegetar

Pasta med græskar

Lækker og nem opskrift på pasta med græskar og masser af god smag fra kapers, salvie, sprødhed fra græskarkerner og valnødder og i det hele taget en dejlig ret, der emmer af efterårshygge, når det er dejligst.

Jeg er vild med den lækre ret og den både mætter og smager helt vidunderligt. Bagt græskar har en lækker sødmefyldt smag, som passer fantastisk godt med salvie. I denne ret bliver den sødme perfekt balanceret af kapers og citron. Det er bare virkeligt en god kombination.

Prøv også: opskrift på græskarsalat >>

Pasta med græskar
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • 500 g hokkaido græskar
  • 50 g valnødder, grofthakkede
  • 25 g græskarkerner
  • 3 stængler frisk salvie
  • 25 g kapers, finthakkede
  • 4 fed hvidløg, pressede
  • 50 g parmesan, (eller anden hård ost) friskrevet
  • 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal
  • 400 g linguine
  • 25 g smør
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 50 g parmesan, (eller anden hård ost) friskrevet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Vend græskartern i olie, salt og peber og fordel dem på en bradepande med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 20 minutter til de er møre, og begynder at tage lidt farve.

Rist valnøddekerner og græskarkerner på en tør pande, til de første græskarkerner begynder at poppe. Tilsæt smør og salvie og lad det stå ved middel-lav varme.

Kog pastaen al dente i letsaltet vand. Sigt pastaen og gem en dl af kogevandet fra pastaen til saucen.

Hæld en dl af kogevandet fra pastaen på panden med græskarkerner og valnødder og tilsæt også kapers, hvidløg, parmesan, salt og peber til saucen. Smag til med en smule citronsaft og fintrevet citronskal.

Vend pasta og de bagte græskartern godt sammen med saucen. Anret på tallerkener og server med parmesan og et drys friskkværnet peber, samt lidt salt.