Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pasta-med-chorizo-og-svampe/ Aftensmad Italiensk, Pasta

Pasta med chorizo og svampe

Pasta med chorizo og svampe er efterårslækker – det er alle gode retter med svampe, efter min mening – og fyldt af god smag.

Kombinationen af pasta, chorizo, svampe og den lækre rosmarin er virkelig god.

Og så er den nem at lave og passer perfekt ind på travle hverdage eller feriedage, hvor man gerne vil lave meget andet dejligt end lige at bruge lang tid på aftensmaden.

Prøv også: opskrift på cacio e pepe >>

Pasta med chorizo og svampe
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M4
Ingredienser
  • 500 g pasta
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk smør
  • 1 bakke svampe, fx brune champignon
  • 100 g chorizo, skåret i skiver
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 håndfuld frisk rosmarin, eller timian
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog pasta efter anvisning på pakken.

Varm en pande op med olie. Kom smør på, lad det bruse af og kom derefter de rengjorte svampe på. De skal lynsteges i 1-2 minutter ved høj varme, for så slipper de ikke al væden og forbliver fantastisk saftige og lækre. Sæt svampene til side

Kom chorizo i små stykker, løg og hvidløg på panden og skrue lidt ned for varmen. Tilsæt de ristede svampe og hakkede tomater og lad det simre.

Vend pasta sammen med pastesauce og smag til med salt, peber og krydderurter. Nyd retten mens den er rygende varm.