Parmesan biscotti med sort peber og rosmarin
Parmesan biscotti med sort peber er en herlig sprød sag som er perfekt til en lille snack inden middagen.
De sprøde ostekiks gør sig glimrende til både en velkomst cocktail eller et glas mousserende vin og så er de jo lidt fine at stille frem sammen med saltmandler og andre skønne små snacks, oliven, vindruer, oste mv. De vil også være helt perfekte til et ostebord med charcuteri.
Du får lidt tips og ideer til variation af opskriften længere nede i indlægget, under opskriften.
Prøv også: små skønne snacks før julemiddagen >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 30 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Parmesan biscotti med sort peber og rosmarin
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 90 g parmesan, friskrevet
- 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
- 1 tsk frisk rosmarin, finthakket
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- 50 g smør
- 50 g valnødder
- 30 g pinjekerner
- 2 æg, gem lidt til at pensle med
- 2 spsk koldt vand
- Derudover
- 1 tsk flagesalt
- sort peber
- lidt æg til pensling
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bland mel, bagepulver, parmesan, fintrevet citronskal, rosmarin, sukker, salt og friskkværnet sort peber. Smuldr smørret i og derefter de grofthakkede valnødder og pinjekerner. Saml dejen med et æg og en smule citronsaft og vand, hvis der mangler væde.
Til dejen til lange pølser, som sættes på en bageplade med bagepapir.
Pensl med sammenpisket æg og drys med flagesalt og friskkværnet peber. Bag dem i en forvarmet ovn ved 160 grader varmluft i 20 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af, før de skæres i diagonale skiver, som igen sættes på samme bageplade med bagepapir og bages færdig i 15 minutter ved 175 grader varmluft.
Lad de sprøde ostebiscotti køle af på en rist.
Hvor tykke skal pølserne være ? Det hænger sammen med bagetiden
Jeg laver dem i omkring 1,5 – 2 cm i diameter
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tror du man som nøddeallgeriger ville kunne lave dem uden valnødder, evt med flere pinjekerner?
Ja, det kan du fint gøre
Kh AC