Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pappardelle-med-svampe/ Aftensmad Efterår, Italiensk, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Pasta, Vegetar, Vinter

Pappardelle med svampe og valnødder

Pappardelle med svampe og valnødder er en herlig og nem vegetarisk hverdagsret, som smager forrygende og kan tilberedes på nulkommafem.

Perfekt i efterårets hyggelige måneder med svampesæson.

Kombinationen af dampende varm pasta, saftige stegte svampe, krydderierne rosmarin og timian sammen med lidt cremet piskefløde, lidt frisk hvidvin og de sprøde valnødder er vildt lækker, så jeg kan varmt anbefale, at I prøver denne nemme pastaret.

Prøv også: min opskrift på ravioli med svampe >>

Pappardelle med svampe, nødder og rosmarin
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT25M4
Ingredienser
  • 200 g champignon, skåret i skiver
  • 150 g kantareller
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 100 g parmesan, friskrevet
  • 75 g valnødder, grofthakket
  • 400 g pappardelle
  • 2 spsk smør
  • sort peber, friskkværnet
  • salt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Varm en stor pande op, kom smør på og lad smørret bruse af. Rist champignon og kantareller på panden, til de har en flot gyldne stegeskorpe. Skru ned til middelvarme og tilsæt løg, hvidløg, timian og rosmarin til svampene, sauter i nogle minutter til løgene er bløde.

Hæld hvidvin og grøntsagsbouillon ved og lad det simre svagt i 10 minutter. Kog imens pastaen efter anvisning på emballagen, til pastaen er perfekt mør

Rør til piskefløde, friskrevet ost og valnødder i svampestuvningen, varm det godt igennem og vend det med pastaen. Anret på tallerkener med et drys friskrevet ost og friskkværnet peber og server straks.