Påskesmåkager
Påskesmåkager til en skøn påskeferie, som venter lige rundt om hjørnet og vi hepper på godt vejr.
Vi har planer om at lave masser lækker påskemad til vores lille påskefrokost herhjemme.
Som et lille kreativt og hyggeligt projekt i påsken bager vi disse småkager, som vi stikker ud med påskeudstikkerforme. Det er nemlig rigtig hyggeligt at samles om at pynte og dekorerer de fine kager.
Prøv også: min opskrift på en lækker påskekage >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 40 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Påskesmåkager
- 130 g smør, stuetempereret
- 125 g lys muscovadosukker
- 1 æg
- 70 g lys sirup
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk usødet kakao
- 1 tsk vaniljepulver
- 275 g hvedemel
- Glasur
- 150 g flormelis
- 50 g æggehvide
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pisk smør, muscovadosukker og sirup sammen og rør derefter æg i.
Bland mel, kakao, bagepulver og krydderier i en skål for sig og rør det i dejen. Saml dejen og stil den i køleskabet i 30 minutter.
Del dejen i to eller tre portioner, det gør det nemmere at rulle den ud og arbejde med. Rul en dej portion ud ad gangen, enten på et meldrysset bord eller mellem to stykker bagepapir og udstik figurer.
Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 8-9 minutter.
Lad de nybagte påskesmåkager køle af på en rist.
Pisk en tyk glasur af flormelis og æggehvide. Kom farvepasta i, hvis du synes og kom glasuren i en sprøjtepose med tyl, og pynt kagerne.