Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/paaskeaeg/ Afternoon tea Forår, Kager og søde sager, Konfekt og slik, Påskefrokost

Påskeæg

Hjemmelavede påskeæg er så hyggelige et lille projekt at samles om – og ikke mindst at nyde resulatet af efterfølgende.

Påskeferien nærmer sig og selv om den bliver helt helt anderledes i år, end normalt og vi kun bliver os fire herhjemme – så er jeg så småt begyndt at planlægge påskefrokost opskrifter og alt det hyggelige, som vi både skal lave, spise, nyde og opleve i påskeferien. Jeg hepper på godt havevejr, masser af kortspil, gode film og lange gåture i skoven. Måske en påskefrokost på facetime med resten af familien kunne være hyggeligt.

Disse påskeæg er lavet med en sprød nougatkrokant. Helt enkelt og som jeg allerbedste kan lide dem, så hermed opskriften på mit favoritpåskeæg …

Påskeæg med nougat og marcipan
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT30M8
Ingredienser
  • 250 g marcipan
  • 80 g nougat
  • 50 g hasselnødder
  • 40 g sukker
  • Overtræk og evt pynt
  • 200 g mørk chokolade, finthakket
  • 1 spsk kakaonibs, (kan undlades)
  • spiseligt guldstøv, (kan undlades)
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rist hasselnødderne på en pande til hinderne omkring løsner sig. Kom hasselnøddekernerne i et rent klæde og gnid hinderne af.

Hak hasselnødderne til det er lige mellem fint og groft hakket. Kom hasselnødder og sukker tilbage på panden ved middelvarme. Lad sukkeret smelte, rør godt rundt og sluk for varmen.

Rør nougat i og kom derefter på et stykke bagepapir. Lad det køle af og del i 8 lige store portioner.

Del marcipanmassen i 8 lige store stykker og rul dem ud med en kagerulle til 8 runde cirkler. Fold hvert stykke marcipan om nougat og hasselnøddekrokant, så fyldet bliver helt skjult.Tril først til helt runde  kugler og form derefter til fine påskeæg. Lad dem tørre på bagepapir i en time på køkkenbordet inden de overtrækkes med chokolade.

Chokoladeovertræk
Smelt knap halvdelen af chokoladen over et vandbad under omrøring, brug et katetermometer og tag af varmen, så snart temperaturen er 55 grader. Tag skålen af vandbadet og rør den resterende chokolade i. Rør godt til al chokoladen er smeltet og chokoladen har en temperatur på 31 grader.

Dyp påskeæggene i chokoladen og lad dem tørre på et stykke bagepapir til chokoladen er størknet. Pensl evt. med spiseligt glimmer eller drys med kakaonibs.