Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/paa-mine-rugbroedsmadder/

På mine rugbrødsmadder …

rugbrodsmadderMine frokoster spiser jeg oftest herhjemme, hvilket selvfølgelig giver meget god mening, eftersom jeg oftest arbejder hjemme. Sådan har det dog ikke altid været. Langtfra. Indtil vi flyttede fra København for to år siden, var jeg i en del år ansat på en større arbejdsplads med kantine og frokoster med kollegaerne. Super hyggeligt – og indimellem savner jeg da også lidt de mange gode snakke hen over frokosten.

Men jeg elsker også virkelig mine hjemmefrokoster og jeg elsker at gøre lidt ud af dem! Tænde et par stearinlys og plukke lidt friske blomster i haven og holde en lille rar pause for mig selv.
Min frokost består ofte af en rest fra aftensmaden, en hurtig salat, ofte baseret på kål – eller også snupper jeg en form for morgenmad til frokost fx bananpandekager, en mættende smoothie eller en skål yoghurt natural med frugt, nødder og sirup. Lige i øjeblikket hitter rugbrødsmadder dog stort på min top 10 liste.

avocadomad-med-chiliolie

Mine favorit topping lige nu: 

  1. æg, karse, flagesalt og friskkværnet peber
  2. tomatskiver, bøfmozzarella, balsamico, olivenolie, basilikum, flagesalt og friskkværnet peber
  3. avocado, chiliolie, flagesalt og friskkværnet peber
  4. kartoffel, mayo, bacon, masser purløg, flagesalt og friskkværnet peber
  5. banan, peanutbutter, kakaonibs, honning og flagesalt.

bananmad

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Anita:
    7. oktober 2014 kl. 14:12

    Hej og tak for kanon god bog du har skrevet :-)
    Faldt endnu engang over din rugbrød med peanutbutter, banan mm. Nu er jeg ik den store peanutbutter-spiser men tænkte at NU skulle det altså prøves! Og MUMS hvor var det lækkert. Kunne godt blive en favoritmad når lækkersulten og lysten efter kage banker på :-)
    Jeg havde dog kun købe rugbrød, men tænker at sådan et lækkert bagerrugbrød eller hjemmebagt rugbrød vil gøre det ekstra lækkert.
    Kakaonibs havde jeg heller ik så måtte nøjes med et stykke knust pålægschokolade…..og det frembringer så mit spørgsmål. Hvor køber man kakaonibs?

    Ha en god dag på denne grå og blæsende dag som kun kalder på sofahygge og lækker cafe latte efter et overordentligt hyggeligt træf i mødregruppen :-)

    • Ann-Christine:
      7. oktober 2014 kl. 19:35

      Hej Anita,
      Tusind tak ♥ Det var også sådan jeg lærte at holde af peanutbutter ;)
      Kakaonibs kan købes flere steder, både i helsekostbutikker, i specialbutikker med chokolade og delikatesser, eller på nettet.
      Det lyder som den skønneste regnvejrsblæse-dag du har haft. Jeg synes det er sådan et hyggevejr, har lige puttet børn og sidder nu med varm kaffe, tæppe, blog og lyn og tordenvejr udenfor :)
      Dejlig aften til dig
      Kh AC

  • Ann:
    30. august 2014 kl. 16:51

    Det er blandt andet citron/birkes muffins og din broccolisalat, der ikke kan printes herhjemme. Flere andre opskrifter printes uden problemer.

    Bagte „de bedste boller…‟ i morges :) Jeg tilføjede 0,75 dl udblødte knækkede hvedekerner i. Det gik rigtig fint og de var et stort hit.

    Ann

    • Ann-Christine:
      30. august 2014 kl. 20:30

      Dejligt at høre og det lyder skønt med lidt kerner i :)

      Jeg har lige testet på min computer og her kan jeg uden problemer printe begge. Jeg ved ikke om det kan være et browserproblem, men så burde det jo gælde alle opskrifter …
      Kh AC

  • Ann:
    29. august 2014 kl. 11:04

    Hej,
    Virkelig fin blog! Har allerede printet flere opskrifter ud til weekendens projekter :-)

    Hvis man kun spiser en halv avocado, kan man med fordel lade stenen sidde i den halvdel man gemmer i køleskabet, så holder den sig fint.

    Mvh. Ann

    Jeg har svært ved, at få lov til at printe nogle af opskrifterne ud pga. „store scripts‟?

    • Ann-Christine:
      30. august 2014 kl. 11:28

      Tak for tippet :)
      Kan du fortælle hvilke opskrifter det drejer om ift problemer med at printe? Så ser jeg lige på det

  • Vis alle 18 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.