Ostebrød
Et ostebrød for alle der elsker ost og i særdeleshed, smeltet ost!
Brød og ost er jo en sand vinderkombination og smager virkelig godt sammen med de fleste supper. Det er ikke så længe siden jeg skrev om de fantastiske osteboller og der er jo også de skønne chili cheese scones, som er virkelig hurtig og god at ty til, når man ikke lige har tid til en dej der skal hæve. Ost eller ej, variation er jo altid dejligt, så gå endelig også på opdagelse i alle de andre brødopskrifter her på bloggen.
Arbejdstid 30 min.
Antal 6 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ostebrød
- Dej
- 1 dl mælk
- 60 g smør
- 20 g gær
- 1 æg
- 1 tsk flagesalt
- 330 g hvedemel
- Derudover
- 70 g cheddar ost, groftrevet
- 2 spsk persille, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 115 g frisk mozzarella
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 æg, til pensling
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Smelt smør i en gryde, tag gryden af varmen og rør først mælk og derefter gær i.
Æg, salt og halvdelen af melet røres i dejen. Tilsæt derefter lidt efter lidt mere mel, til dejen er lækker, smidig og blød.
Lad dejen hæve på køkkenbordet i 30-45 minutter.
Bland ost, hvidløg, salt, peber og finthakket persille.
Rul dejen ud til en stor firkant og fordel osten derpå. Skær derefter lange strimler der passer i størrelsen til bredden minus 1-2 cm på din brødform.
Læg alle strimlerne oven på hinanden og skær stykker der passer med at hver ‘pakke’ dej kan stilles på højkant efter hinanden i en smurt brødform.
Lad ostebrødet hæve i formen i ca 45 minutter, hvorefter det pensles med æg og bages i en 175 grader varm ovn ved varmluft i ca 18-20 minutter.
Tip
Spises helst ostebrødet nybagt, mens osten stadig er smeltet …
Hej.
Engang i 70. var jeg i Berlin med vores fodboldklub, med privat indkvartering. Der fik vi bla. en løgsuppe med en masse løg i, den var “tyk” af løg og den smagte skønt. Lige siden har jeg eftersøgt opskriften uden held. Måske kan det sige dig noget, når jeg fortæller det var en bedre stillet familie. Mit håb er du kan give en ide til ovenstående, det vil gøre mine smagsløg glad.
Med tak for mange dejlige opskrifter.
Venlig hilsen.
Bjarne Skov Poulsen
Hej Bjarne
Mange tak for din søde hilsen. Jeg har en dejlig opskrift på løgsuppe her. Den må du endelig prøve af :)
Kh Ann-Christine
Hejsa! Ser vildt lækkert ud :-) Kan man langtid/koldhæve dejen?
Ja, det kan du sagtens
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Den opskrift må jeg prøve!
Altså hvad angår supper, så er jeg en ret splittet størrelse
Jeg fik en tarmsygdom, da jeg var barn, som gjorde at jeg i måneder kun måtte få flydende og så var supper jo et godt bud. Det betød også bare, at jeg næsten ikke fik andet.
SÅ… jeg elsker faktisk supper, men det har taget mig mange år, om at spise legerede supper eller supper der er grynede. Jeg elsker almindelig hønsekødssuppe, suppe med nudler, karrysuppe med krebs og fersken, som er nævnt ovenover, er virkelig lækker, fiskesuppe osv osv
Men stiller du en kartoffelsuppe eller blomkålssuppe foran mig, så kan du se mig løbe rigtig hurtigt!!
Rigtig lækkert brød. Endnu en fantastisk opskrift. Vi valgte dog at rulle det ligesom en kanelsnegledej, dele det i 2 brød og dække enderne til.
Det blev rigtigt lækkert til en gang tomatsuppe. Tak for alle de gode opskrifterne
Hvor skønt! Det er dejligt at høre det smagte lækkert
Mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Tusind tak for hjælpen – det ostebrød skal nu prøves ved en anden lejlighed ser fantastisk ud.
Hilsen ellen
Hej Ann-Christine
Har brug for et godt råd. Skal have et par venner til aften og har tænkt mig at servere hakkeplankebøf. Jeg laver kartoffelmosen af kartofler og pastinakker, så den bliver dejlig krydret og lægger stegte løg med tomater på toppen og serverer med hvidløgssmør. Så langt så godt – men vi plejer også at servere et stykke brød til. Her er det så lige, at jeg har fået et godt øje til dit ostebrød, men bliver det for voldsomt? Skal jeg bar nøjes men en hvidløgsflute?
På forhånd tak
Hilsen
Ellen
Hej Ellen,
Ostebrødet er så lækkert, men jeg ville nok også vælge hviidløgsflutes til den planlagte ret.
rigtig god fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Mums det ser lækkert ud!
Tror du at det er muligt at bage det dagen før? Evt. kunne smide det i ovnen inden servering?
Jeg tror det er bedst på dagen. Alternativt kan du jo bage et lækkert brød dagen før og på dagen for servering skære skiver, som ikke skæres helt igennem, men blot ned til 1 cm fra brødets bund – komme ostefyld mellem hver skive og bage i ovnen til osten er smeltet.
Det vil være et super godt alternativ :)
Kh AC
Hej
Vi er kun 2 så hvis der er rester tilbage kan det så opvarmes dagen efter? Eller hvordan ?
Mvh sofis
Hej Sofia,
Jeg tror det er lækrest friskbagt, men mon ikke også det går fint at varme det igen – det er da ihvertfald forsøget værd.
Ellers prøv at bage disse ostesnurrer istedet, der kan du fryse de ubagte snurrer ned, og først lade dem hæve efter de er tøet, så er der helt lækre friskbagte ostebrød.
Kh AC
Jeg glææææder mig, at prøve denne opskrift , men inden jeg gør, så vil jeg gerne høre om man kan bruge andre oste , da familien ikke kan li cheddar og mozzarella ost ..??
Jeg synes det er de to oste der smelter og passer bedst til, men brug endelig blot hvad I foretrækker, det skal nok blive skønt :)
Det ser godt ud! Jeg er for dum til at forstå systemet med strimler og foldning, trods billeder … Kunne du overtales til at lave en lille video? ?
Kh Kirsten
Ja, det vil jeg gerne gøre på et tidspunkt.
Dejligt, tak ??
Har lige lavet dit brød med udelukkende masser af cheddar og en rest havregrød. Og hvor smagte det helt fantastisk. Hele familien var helt vilde, det piftede så meget aftensmaden op. Bestemt ikke sidste gang, det bliver vores brød til suppen.
Hvor er det skønt at høre ♡ Tusind tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Hvor ser det bare lækkert ud :-)
Kan man bage brødet og så fryse det? Eller er det bedst at fryse det inden det bages?
Du kan fint gøre begge dele. Jeg plejer som regel selv med store brød som dette at bage det og så blot tage det ud 2-3 minutter, når det er stort set færdigbagt men gerne før det er helt færdigt. Fryse det, lade det tø op på køl, stænke det med vand og derefter varme det i ovnen og bage det helt færdigt.
Kh AC
Det ser simpelthen for godt ud ? et par hurtige spørgsmål.. er det friskrevet mozzarella der skal i eller en af de “runde”? ..og har du et bud på grader, når det ikke er varmluft? Min ovn er desværre ikke helt ny ☺
Jeg bruger de runde friske moccarella og hakker det bare groft. Men du kan også sagtens bruge revet ost, hvis du har det.
Jeg vil tro din ovn skal være omkring 200 grader, men hold endelig øje med brødet og brug en lille kødnål eller strikkepind til at tjekke om det er gennembagt :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
Det var menuen i aftes hos os og ostebrødet fik hurtigt “ben at gå på” :)
En suppe farvorit hos os er jordskokkesuppe….( selv om de kan være drilske at skrælle så er det umagen værd)…jeg laver suppen med tomater men så den stadig har den nøddeagtige smag fra jordskokkerne….og nå ja en sjat fløde til at gøre den cremet ;);)
Bedste hilsener Bettina
Ps. Skønne billeder du tager :)
Hvor er det dejligt at høre, Bettina :)
Jeg er også virkelig vild med jordkokkesuppe, men har ikke prøvet dem i kombination med tomater – tror sørme det skal på menuen i aften :)
Tak for ideen :)
Kh Ann-Christine
Sjældent at jeg først beslutter tilbehøret og så finder en ret, der passer til…. Men det er tilfældet i morgen, hvor den står på gulerodssuppe med ostebrød til ?
Et ønske kunne være en karry-suppe med kylling i.
Kh
Fantastisk når det er tilbehøret der bestemmer retten – og det forstår jeg altså udemærket når det kommer til dette brød! ;)
Karrysuppe med kylling, god ide! Det er noteret :)
Øj, det brød ville være lækkert til en oksekødssuppe:)
Jeg gad godt høre et bud på en thai suppe fra dig. Har netop selv været ude at handle ind i et asiatisk supermarked så glæder mig til at skulle i køkkenet.
God Weekend.
Jeg får jo lyst til både oksekødssuppe og thaisuppe nu :)
Begge dele er straks skrevet på min inspirationsliste, tak for tippet – dem vil jeg glæde mig til at lave og dele
Dejlig søndag til dig
Kh AC
Jeg har lige bagt en variation af dette dejlige brød, da jeg stod med en rest pizzadej (og ost fra pizza-projektet). Det er garanteret bedst nybagt, men da menuen i morgen netop er suppe – og vi var mætte i pizza – får det lov at vente med at blive spist, selvom det var svært at lade det ligge. Glæder mig til at smage på det!
Jeg kom dog til at tænke på – hvad ville du gøre med det? Køleskab eller ej? Normalt ville jeg holde mig fra at putte brød på køl, men der er jo også godt med ost i? :)
Lige i dette tilfælde vil jeg nok også komme det i køleskabet og så lune det næste dag inden det skal spises. Det er nemlig allerbedst når osten er smeltet og varm :)
Blev det godt?
Tak for en vildt inspirerende blog. Vi har virkelig stor favn af dine opskrifter i en travl hverdag.
Kunne vildt godt tænke mig dit bud på en stærk thai suppe (gerne med kylling/nudler).
Dét kunne jeg også! :) godt forslag, det vil jeg hellere end gerne lave hurtigst muligt
Og tusind tak for din søde hilsen :) det er jeg glad for
Kh AC
Jeg er bare helt solgt på det her ostebrød! Det ser så lækkert ud! Mine forældre kommer på besøg her i weekend, og jeg tror da nok lige, at jeg skal have bagt det her ostebrød, til når de kommer. Og så med en lækker suppe til eller en sprød salat :)
Uhm, hvor dejligt!
Håber det blev godt og at I havde en hyggelig weekend
Kh AC
Whauuu det ser bare så lækkert ud. Herhjemme elsker vi suppe med brød og i særdeleshed ostebrød. Havde faktisk godt spottet det i baggrunden på dit billed med gulderodssuppen. Allerede der var jeg solgt. Så tak fordi du deler opskriften. Skal helt sikkert prøves i næste uge hvor vi holder vinterferie herhjemme.
Tilbage til supper. Vi elsker bl.a. kartoffel/porrersuppe, kyllingesuppe, karrysuppe, gerne med kylling og Div. Grønt og kokosmælk a la thai inspireret. Desuden er tomatsuppe med marcoroni et evigt hit både på smag og tidsforbrug.
God weekend når den kommer.
Nicoline
Hvor dejligt med vinterferie forude :) rigtig god ferie til jer.
Og dejlige favoritsupper – får meget lyst til en god thaisuppe nu!
Orh, hvor ser det lækkert ud:-9
Kan det gå til italiensk buffet?
Ja, det synes jeg sagtens det kan :)
Iiiihhh guder… hvor tager du dog nogen skønne savl-dryppende billeder :-D Der skal ikke herske tvivl om, at jeg en dag, skal prøve din opskrift på ostebrød. Er ret sikker på, jeg slet ikke behøver suppe til :-D
Min yndlingssuppe… en af dem er kartoffelsuppe, ja grønsagssuppe i det hele taget. Oftest bliver de lavet af “rester” og blended, så konkrete opskrifter, hvor resultatet er et, man kan stole på, er altid kærkommen :-D
– Pia
Taaaak, det var sødt sagt!
Og brødet kan klart spises uden suppe også ;)
Jeg har et lidt dårligt forhold til minestrone, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at kunne lide den suppe.
Har du en opskrift på minestrone, der aldrig slår fejl?
Elsker også suppe. Desværre lader ældstebarnet herhjemme til at have en indgroet modvilje mod suppe. Han.rører.det.ikke. Aner ikke hvordan jeg skal omvende ham!
Al slags suppe?
Hvis det var en af mine ville jeg måske prøve og servere ris til, lave en lille skål suppe til ham, som han selv kunne øse op af og så bare kalde det sauce :D
Nøj, det ser lækkert ud det brød. Det skal jeg da prøve.
Jeg elsker også supper i alle mulige varianter. Den anden dag prøvede jeg din Mulligatawnysuppe. Den var super lækker, det var dog ikke lige børnenes smag.
Børnene er vilde med Linsesuppe og Minestrone. En anden suppe, som er en mine favoritter, er Karry suppe med rejer og ferskner. Har du prøvet den?
Den er virkelig lækker. Vi plejer at putte lidt kinakål i bunden af tallerkenen inden der hældes suppe i. Mums. Den skal jeg da vist lave snart.
Hav en dejlig dag.
kh Inaam
Spændende kombination af karry, ferskner og rejer – det skal da prøves :)
Tak for tippet! – og uhm, til både linsesuppe og minestrone også :)
Rigtig dejlig dag til dig også
Kh AC
Hold da fest… Jeg har ikke kunne få ostebollerne ud af hovedet, siden du delte dem på bloggen. Og nu det her?? I weekenden, når min mand kan overtage vores små piger, så skal der bages 3x brød med ost ;-)
Jeg er vild med at jeg ikke er den eneste der er SÅ vild med kombinationen af ost og brød <3
God bagelyst!
Tak for en skøn blog. Jeg har netop en cheddar rest i køleskabet så det er jo perfekt til bagning af brød. Jeg tror også jeg vil putte lidt oliven i.
For tiden er min farvorit Ramen nudelsuppe. Jeg har dog kun fået den i udlandet – i Japan og i USA. Har tænkt mig at koge en god version selv, men har ikke fået det gjort endnu. Og med baby bliver det ikke til restaurant besøg om aftenen. Den tid kommer forhåbentlig igen?
Uhm, det vil være godt med oliven i! God ide :)
Ramen nudelsuppe er bare så lækkert! Har endnu tilgode at smage den i Japan – men det vil jeg især virkelig gerne prøve ;)
Det ser virkelig lækkert ud. :)
Min yndlingssuppe er nok græskarsuppe. Og , så virker den her opskrift hver gang
Jeg elsker også en god græskarsuppe, det er bare altid godt :)
Mums! Jeg elsker supper! Særligt den marrokanske harira, en fransk løgsuppe eller en skøn linse/gulerodssuppe med mynte og æble/mandelsalsa.
Min børn er mest til tomatsuppe, ærtesuppe, blomkålssuppe eller sellerisuppe.
Uhmm, gode supper – og god inspiration til nye opskrifter :)
Så lækkert! Og helt perfekt, for jeg mangler virkelig et alternativ til hvidløgsbrød ;-)
Elsker også gode hvidløgsbrød <3
Kommer din bedste opskrift på hvidløgsbrød? :)
Hellere end gerne :) Den er noteret!
Ah skønt. Lige hvad jeg skal lave til gæster i weekenden.
Godt du har “how to do” billederne i bunden ?
Skøn dag til jer.
Catrine
Hvor dejligt :)
Og ja jeg tænkte også at det ville være rigtig fint med en lille billede guide her :)
Rigtig skøn dag til dig også
Kh AC