Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/one-pot-pastaskruer-seranoskinke/ Aftensmad Bålmad, Familiefavoritter, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Pasta

One Pot Pastaskruer med serranoskinke

Nu er det da vist ved at være tid til at dele en ny omgang lækker one pot ret med jer. Det er jo virkelig en sand fornøjelse at finde på nye opskrifter ala one pot, for vi er jo fuldstændig lige så begejstrede for dem herhjemme som I er ♡

Denne gang one pot pastaskruer med lækker lufttørret serrano skinke, som giver den skønneste smag til den fantastiske pastaret.

Prøv også: min klassiske opskrift på one pot pasta >>

One Pot Pastaskruer med serranoskinke
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT15M4
Ingredienser
  • 350 g pastaskruer
  • 90 g serranoskinke, i skiver
  • 2 løg, finthakkede
  • 4 fed hvidløg, finthakkede
  • 2 spsk soltørrede tomater i olie, finthakkede
  • 10 cherrytomater, i kvarte
  • 1 håndfuld frisk basilikum, blade
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk smør
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 50 g parmesan, friskrevet
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 125 g rucola
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en stor gryde.

Kog op, rør rundt i gryden og skru ned for varmen.

Læg låget på gryden og lad pastaretten simre ved middelvarme, til pastaen er perfekt mør og al dente.

Drys friske krydderurter over og server.