One pot french onion pasta


I kender måske fransk løgsuppe – og denne one pot french onion pasta er en lækker variant af den ret. En pastaret med bløde, karamelliserede løg med pasta, cremet ostesauce og smækfyldt med lækker smag. Varianter af denne opskrifter er gået viralt de sidste uger, og det forstår jeg godt for det er virkelig en lækker ret, og da jeg er vild med fransk løgsuppe måtte jeg selvfølgelig give mit bud på den lækre ret.
One pot french onion pasta er en rigtig god hverdagsret, som er nem og hurtig at tilberede og meget budgetvenlig. Den klassiske franske løgsuppe serveres med ostebrød, og her kommer jeg i stedet osten i retten for at jævne saucen, og resultatet er cremet og en virkelig smovset hyggeret.
Prøv også: opskrift på fransk løgsuppe >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
One pot fransk løg pasta
- 4 løg, halveret og i tynde skiver
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk tørret timian
- 1 dl hvidvin
- 400 g pasta
- 8 dl grøntsagsbouillon
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk balsamico
- 175 g emmentaler, eller gruyere, groftrevet
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 15 g smør
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom løg i en gryde med olie og smør og sauter løgene ved middellav varme i 30 minutter. Rør jævnligt til løgene er bløde, søde og let karamelliseret.
Tilsæt hvidløg, timian og hvidvin, pasta, grøntsagsboullion og piskefløde. Rør det godt igennem i 5 minutter. Læg låg på og lad bring i kog.
Kog i cirka 10 minutter eller til pastaen er perfekt mør. Smag til med salt, friskkværnet peber og balsamico. Rør groftrevet ost i og rør godt igennem til osten er smeltet og saucen jævnet.
Server straks med et drys bredbladet persille og friskkværnet peber.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Virkelig lækker pastaret! Meget nem, selvom det tager tid for at få løgene karamelliseret, er det godt givet ud! ☺️
Ikke sidste gang vi laver den!
Hej Anne
hvor er det dejligt at høre, tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften.
Kh Ann-Christine
Kan man udelade fløden?
Ja, det kan man – saucen bliver dog lidt mindre cremet uden
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvor meget hvidvinseddike skal man bruge som erstatning for hvidvin?
Jeg ville smage til med fx 1-2 tsk måske lidt ekstra.
Kh Ann-Christine