Her er jeg så; høj høj høj gravid …
Jeg har lovet mig selv, at jeg IKKE MÅ begynde at prale med, at jeg har en høj smertetærskel, nu her hvor jeg forhåbentlig snart går i fødsel. Ikke at jeg ved en s… om, hvorvidt min smertetærskel er lav, mellem eller høj. Men det kunne lige ligne mig at spille urimeligt kæk, inden det sådan rigtig går i gang. Sådan lidt på den BS Christiansen-agtige måde, dog helt sikkert på en knap så irriterende, afdæmpet og kontrolleret måde.
Når jeg tænker over det, så har jeg egentlig været rimelig forskånet for fysisk smerte i mit liv. Har fået fjernet en blindtarm i sin tid, men den slags smerter fortrænger man jo. Så kan jeg tømme opvaskemaskinen lige når den er færdig og glassene er rygende varme, uden at pive overhovedet. Men det tæller vel heller ikke helt i en fødselssammenhæng, vel.
Det eneste jeg har at sammeligne med, uden at det dog på nogen måder er relevant er, at jeg får sådan nogle frygteligt propper i ørerne, når jeg skal flyve. Sådan nogle som virkelig, virkelig gør mega nas. Jeg ved det på forhånd og kender sådan nogenlunde smerten. Så så snart jeg sidder mig ind i en flyver finder jeg blade, bøger og andet tidsfordriv frem og fordyber mig. Lukker omverden helt ude og er slet ikke til at komme i kontakt med, før vi er sikkert oppe i luften og det værste lufttryk er udlignet. Ofte hjælper en sudoku og så sidder jeg der og manisk putter tal fra 1-9 ind i små firkantede kasser. Vi har vel alle vores særheder, ikke.
Jeg har hørt og læst at ved en fødsel, så gælder det om at gå ind i veerne og lukke omverden ude. Så jeg regner med lige at nappe 2×5 presseveer og en sudoku af de mellemsvære.
Naivt? Ja sikkert, men det kunne da blive en fed vandrehistorie på fødselsgangen…
KOM NU!!!!! :-)
Vi er vist mange der tænker på dig, og venter spændt:-)
Sys lissom, her er MEGET stille? Vil vædde med, der slet ikke er stille, der hvor du er ;)
Jeg har tænkt meget på dig det sidste stykke tid ;-)
tror at det blev maj børn….. venter så jeg har ondt i maven :-)
Bum bum bum… venter i spænding :)
jeg ønsker af hele mit hjerte at det bliver sådan det går! med soduku og det hele. Og måske også lige tid til at lave et blogindlæg. Men hold nu op, hvor er de længe ventede dine tvillinger! glæder mig sådan til at “se” dem.
KH
Kære Valdemarsro, du kan ikke blive “forklaret” hvordan en fødsel og veer ér …
Det er simpelthen så forskelligt – ikke bare fra kvinde til kvinde – men ovenikøbet også fra fødsel til fødsel – hos den samme kvinde …
Jeg har prøvet en graviditet og fødsel, hvor jeg var syg 1½ år efter – og lige efter fødslen, følte at jeg var kørt over af en damptromle – flere gange …
– og så har jeg prøvet én, hvor jeg var i Netto at handle 4 timer efter at barnet var født. (Flere har dog siden spurgt hvad det var der ikke liiige kunne vente – og så i Netto!) Jeg tror på, at du får en af de sidste, men lov mig at vælge et sjovere shoppested som Magasin eller Løgismose – i stedet for Netto ;-D
Det klogeste jeg har hørt – og det er udelikat ad h … til, men beskrev fuldstændig fornemmelsen for mig så kan du også have glæde af det, så var det, at veer føles som kolik/diarré-smerter gange 10-20-30 … – presseveer svarer til at gennemføre et toiletbesøg med hård mave gange sådan cirka det samme … Det er ihvertfald samme “type” smerter.
En forbrænding, en brækket arm, en blindtarm – det er smerter uden formål, det er bare smerter – en fødsel er det mest formålstjenlige, et menneske (kvinder) kan være involveret i – det gjorde en kollosal forskel for mig at tænke på :-)
– og med fare for at lyde flæbende romantisk og moderskabs-ulidelig: når de først ér der, børnene og man ved hvad det indebærer at være så heldig at have dem i sit liv – så havde man såmænd gået på glødende kul – hvis det var dét, det havde krævet … Deraf nok forklaringen på, at kvinder sommetider føder flere gange ;-D
STOP!
Har læst din blog med interesse.
Har indkøbt til dine lækre muffins-ægs-morgenmads-dimser.
Har aldrig kommenteret din blog.
Kære Du
Du ved når tiden er inde, det er sådan et kvinde-instinkt.
Tag det roligt, tænkt ikke for meget, du ved det, når det kommer.
Sørg for at have en lang pind eller lign til at vipse manden med, for han spørger sikkeret om du er sikker. Og eftersom du nok ikke gider rende efter ham, så er pinden fin.
Hvorfor mon kvinder får flere end 1 barn???
Ja, nu spørger jeg?
Fordi vi kvinder glemmer/ligge bag os/ikke tænker på/og så videre, når vi ser barnet, øhh undkyld, det er så også det ENESTE vi faktisk glemmer, for i et lille “skændeseri” bliver ALT HUSKET!
Manden har IKKE en jordisk chance OVERHOVEDET, – for at få det sidst ord!
Prøv at huske ALLE de gode minder, kald dem frem nu!
Prøv at kikke på Manden i dit liv, kik ind i hans øjne, husk hvordan hans øjne ser ud og hvilke farver hans øjne har!
Brug dem i din fødsel, prøv, jeg siger ikke det er nemt, men prøv, at genkalde det gode, og prøv at fastholde.
Især når det måske gør ondt, når du har smerter.
Og herefter kan du bruge din børns øjne.
Jeg bruger mine børns øjne HVER gang jeg er ved tandlæge, hvilket jeg HADER, prøver at fokusere på deres øjne, smil og genkalde deres latter, det hjælper mig!
Alle kan snakke til evighed om fødsel, men en kvinde ved sgu først hvad det er når det er “afprøvet”, – og mere er det ikke om eller i det :-)
Undskyld mig, – men “God fødsel” og “Held og lykke”…hvem f..har fundet på de udtryk?
Mange tanker herfra!
Kan ikke lade være at smile lidt over dit indlæg. Nu har jeg aldrig født, men haft min del af operationer og smerter, men er ikke spor pivet – det har jeg lægens/ernes ord for. Men jeg er sikker på, jeg muligvis kunne omdannes (hvis det altså overhovedet var aktuelt, hvad det ikke er uden livmoder) til et panisk tilfælde, i en fødselssammenhæng. Men det vides jo ikke.
Jeg synes meget, jeg oplevede det (nu er børnene snart ved at være store) med veninder og min søster også, at dem man troede ville flippe helt og gå i panik, var dem der klarede det suverænt bedst og omvendt. Så en fuldstændig uforudselig ting tror jeg.
Håber du får en dejlig fødsel. Smertefri bliver den ikke, men at du kan håndterer på en god og konstruktiv måde. Vi glæder os til at høre om det.
He-he, sudoku yeah right, optimismen kan ingen tage fra dig- og den indstilling giver alt andet lige noget mere energi end skræk og rædsel!
Jeg har født 3 gange, glemt hvor ondt det gør fra gang til gang- og dermed også nu- men ville ikke bytte de fødsler væk for noget. Tænk en bonus man får ud af det: sådan en lille lækker baby- og du får endda to! Held og lykke- glæder mig til at se resultatet :o)
Endnu engang – RIGTIG GOD FØDSEL – nu må det da være snart.
Ikke rart, at have så ondt i ørene, har prøvet det. Men synes ikke det er noget problem nu, så måske det går over med alderen. Der er håb forude.
Veer gør så ondt at du slet ikke kan forestille dig det, men at du allerede mestrer kunsten at gå ind i dig selv og bare være i smerten vil helt sikkert komme dig til gode. Hvis du virkelig formår at løse soduko samtidig er du mere end sej!
Gu kunne det så……. du er altså noget for dig selv….og lad være med at lytte til alle de mærkelige historier. Du finder din rytme og ungerne skal nok komme, snart…..Den fødende sudoku-kvinde – jeg kan allerede se overskriften :-)
Ih, ja altså. Det der med smerter ved fødslen ved man jo først noget om, når man ligger midt i suppedasen. Bare ordet ‘smerte’ kan være svært at forholde sig til, for det er jo forskelligt, hvad vi lægger i det ord. Smerte for mig er jo ikke nødvendigvis det samme som smerte for dig. (Jeg har dog, som dig, heller ikke jomfrufingre).
Ang. fødselssmerter, så prøv at kigge forbi Annamette Fuhrmanns blog. Fuhrmannfordig. Tror Julia har link direkte til den. Hun skriver humoristisk om (andres) smerter ved fødsel.
Da jeg havde født Sofia, sagde Ronni: ‘Fra nu af vil du altid være den sejeste af os to.’ Og det synes jeg egentlig opsummerer meget godt det der med fødsel:)
Jeg håber du får en god oplevelse og at smerterne er til at se i øjnene:)