Vi er meget af tiden også ret udfordret af søvnmonsteret herhjemme.
Flere aftener i træk i sidste uge, har vi vandret rundt herhjemme med hver sin baby på armen, som ikke ville sove. Eller sidde. Eller ligge alene, bare et øjeblik. Nej, der skulle vandres, ellers startede sirenerne. Hver aften har de dog til sidst overgivet sig et sted mellem kl 21 og kl 23.30.
Om dagen har de sovet fint både til formiddag og eftermiddag.
Lige indtil i går, altså! Som var dagen hvor sveskepigen nægtede at sove, hele dagen. Hun var træt, men havde de mest åbne øjne. Vi prøvede alt, trillede rundt på Østerbro, hvor den lige fik en ekstra tur rundt på brostenene. Det plejer at virke, men nej. Lige meget hvad vi prøvede, så faldt hun ikke i søvn. 2 måneder gammel og vågen fra kl 6 om morgenen og hele dagen. Da klokken var 16.30 var vi ved at nå til de sidste to kort i ærmet. Det dejlige bad med efterfølgende beroligende babymassage og derefter en køretur i bilen. Det var det eneste vi manglede at prøve.
Jeg gjorde så badet klar, mens Martin gik rundt med hende på armen. Et trick som også plejer at have en vis effekt, men som jo var afprøvet op til flere gange i går. Så snart jeg var klar med badet, sov hun. Snorksov. Hun var helt væk, så vi lagde hende i seng kl 17.
Jeg vågner kl 3 i nat og er helt forvirret. Vågner af mig selv og ingen babygråd. Farer op af sengen og hen til deres seng. De sover sødt begge to. Snorksover.
10 timer! TI STIVE TIMER I TRÆK. Uden mad og drikke! Kan man det når man er to måneder? Jeg ved det ikke og måtte jo så vække Martin til en diskussion om jeg nu skulle tage hende op, så hun kunne få noget at spise. Hun måtte jo være sulten og jeg var i fare for ømme mælkeknuder i flertal.
Jeg tager hende over i sengen og hun spiser i søvne. Vågner da hun er færdig med måltidet. Mæt og glad. Meget glad og meget udhvilet. Pludrer og smiler og vil ikke lægges tilbage i sengen. Så hun bliver liggende, jeg blunder og hver gang jeg er lige ved at falde i søvn, spytter hun sutten ud og skriger. Til sidst kan jeg lige så godt stå op med hende kl 4.30. Godmorgen! -og klokken 6.30 var hun så klar til hendes formiddagslur…..
Ikke nemt at få synkroniseret sådan et par tvillingers søvn.
Jeg er glad for, at din humor ikke forsvandt med sveskepigens søvn, eller mangel på samme ;)’
Jeg krydser fingre for synkronsovning fra nu!
Uuuuh ja, lad de sovende hunde ligge, hedder et ordsprog. Det tog mig lang tid at lære, men man finder ud af at de NOK skal sige til hvis de er sultne eller andet. Så længe de sover, skal man bare selv kampsove for at indhente det forsømte. Pøj pøj med dem ;-)
Ja jeg vil også sige, lad hende sove næste gang, den unge dame skal nok give lyd fra sig :-)
Pøj pøj jeg kan godt huske den tid, og jeg havde “kun” en :-)
Åh …. mangel på søvn er bare det værste.
Nå, men som de andre vil jeg bare sig: Lad barnet sove en anden gang. Når sulten melder sig, skal der nok blive givet lyd, så du vågner … sådan kan man jo så sidde og være så klog på andres vegne. Jeg gjorde nøjagtig som du de første gange, at det skete for min søn. Heldigvis fik min sundhedsplejerske stoppet det. Og vupti som med et trylleslag havde jeg et barn, der sov igennem om natten.
Pøj pøj med tvillingerne og alle udfordringerne og glæderne. :-)
Som de andre – ALDRIG vække et sovende barn :D
Men kan så godt genkende situationen, har været der. Dejligt at fik lidt samlet søvn – det er guld værd.
Nu må vi godt snart se et nyt billede – ik?
Hepper på jer! De skal nok få det lært, men vejen til gennemsovning og den slags er edderhylemig lang og belagt med mælkeknuder og diverse frustrationer. Det er en god tid, når man kan amme dem til natten, mens de sover, og så kaste dem tilbage i køjen og sig selv i seng til nogle dejlige timer i hak. :)
Suk. Jeg ville så gerne se billeder. Det gør ikke noget at de sover på billedet. Eller er vågne… Bare et lille bitte billede – please?
Jeg vækker hende ikke næste gang hun gør tegn til at ville sove igennem hele natten. Det er stensikkert ;-)
Til gengæld skal der nok komme nogle billeder på, snart