Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/oksehalesuppe/ Aftensmad Efterår, Mormormad, Natmad, Simremad, Suppe, Vinter

Oksehalesuppe

Oksehalesuppe med gulerødder og porre er en af de dejligste simresupper, som smager helt fantastisk.

Den klare suppe er fyldt med næring, smag og det mest smørmøre kød, man kan drømme om.

Jeg lader den simre med oksehalerne i timevis ved lav varme, så bliver kødet mørt som smør og benene i oksehalerne giver masser af saft og kraft til suppen. Det kan varmt anbefales, både til en lækker aftensmad, til gæstemad og til en forret.

Prøv også: opskrift på gule ærter >>

Oksehalesuppe
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT5HPT30M4
Ingredienser
  • 1 kg oksehaler
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 porre, halveret
  • 3 gulerødder, i tern
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 løg, skåret i både
  • 3 fed hvidløg, halveret
  • 25 g koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk sød paprika
  • 4 stængler frisk timian
  • 5 stængler persille
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk peberkorn
  • 2 dl rødvin
  • 1,50 liter vand - til det dækker
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk sukker
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 2 gulerødder, i små tern
  • 1 porre, skåret i tynde ringe
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Del oksehalerne i ledene, hvis de ikke allerede er delt. Skær synligt fedt af oksehalerne. Dup oksehalerne tørre med et stykke køkkenrulle. Brun oksehalerne godt af på alle sider i en stor gryde i olie.

Kom gulerødder, porre, løg, hvidløg, bladselleri og tomatpure i gryden og sauter i et minuts tid. Tilsæt paprika, timian, persille, laurbærblade, peberkorn, rødvin og koldt vand til det dækker kød og grønt. Kog langsomt op til kogepunktet.

Fjern evt skum på overfladen, sæt låg på og lad retten simre i ved smag varme 3-4 timer. Skum suppen et par gange undervejs.

Tag de møre oksehaler op og sæt til side på en tallerken.

Sigt suppen 2 gange gennem en fintmasket sigte og kasser grøntsagerne og urterne. Kom den sigtede klare suppe tilbage i en ren gryde og hold den varm. Kom gulerødder og porre i suppen og lad det simre i 10 minutter.

Pil det møre kød fra oksehalerne og riv det fra hinanden med to gafler.

Smag suppen godt til med salt, peber, æblecidereddike og sukker –  og server suppen med gulerødder, porre og kødet fra oksehalerne.