Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/oelkage/ Afternoon tea Efterår, Juleopskrifter, Kager, Kager og søde sager, Mormormad, Vinter

Ølkage

Ølkage er virkelig perfekt til som en god efterårskage og den er intet mindre end ideel til os julenisser, som næsten ikke kan vente på den 1. december. Det ér jo ikke en julekage … Ølkagen er bare fyldt med julekrydderier og det kan den jo ikke gøre for ;)

Uanset, så er den en dejlig krydret klassisk kage, som varmer på en kold novemberdag og skaber helt nostalgiske minder.

Ølkage skal spises som brød og I får den helt friskbagte opskrift på den dejlige krydret kage her.

Prøv også: min lækre chokoladekage opskrift >>

Ølkage
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT15M8
Ingredienser
  • 500 g hvedemel
  • 400 g muscovadosukker, eller brun farin
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 0,50 tsk stødt nellike
  • 0,50 tsk allehånde, stødt
  • 3,50 dl mørk øl, eller hvidtøl
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Bland de tørre ingredienser sammen og rør derefter øl i. Rør, til dejen er jævn, og hæld den i en smurt sandkageform eller brødform på ca. 10 x 25 cm.

Bag ølkagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 50-60 minutter. Tjek, om den er gennembagt, inden du tager den ud af ovnen.

Tag kagen ud af formen og lad den køle lidt af på en bagerist. Nyd gerne den lune kage skåret i skiver og smurt med iskoldt smør. Eller rist skiverne på en brødrister, når kagen er blevet kold.