Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/oeens-hemmelighed-af-kimberley-freeman-boganbefaling/

Øens Hemmelighed af Kimberley Freeman – boganbefaling

Kimberley freeman

Denne bog, Øens hemmelighed, er simpelthen så hyggelig læsning og allerede mens jeg læste den, så glædede jeg mig helt til at dele den med jer.

Det er jo faktisk helt dobbeltglæde på den måde at fortælle om de dejlige bøger, jeg har læst. At give dem videre til jer der endnu ikke har læst dem og inspirere til nye bøger og læseoplevelser – fuldstændig lige som mange af jer er så søde til at give løs den anden vej med skønne anbefalinger til bøger til mig og hinanden i kommentarfeltet.

Dét er altså virkelig hyggeligt! Og når nu der ligger centimeter vis af sne udenfor og forårsvejret lader vente på sig og marts sætter rammen med et forsinket vintervejr – så er der ikke andet for end at få det bedste ud af det, hvilket for mit vedkommende blandt andet inkludere masser boglæsning, at se gode film sammen og begynde at planlægge haveprojekter fra sofaen med havebøger og haveplantegninger.

Øens hemmelighed er tredje bog, som jeg anbefaler af Kimberley Freemann og de er alle virkelig skønne. Måske er Øens hemmelighed faktisk min favorit, hvis jeg absolut skal vælge en. Så synes jeg den var lidt ekstra særlig og nød virkelig historien. Fortid og nutid fletter sig endnu engang sammen i historien og det sker på så fin en måde, så holdt mig nysgerrig og interesseret hele vejen gennem bogen.

øens hemmelighed

Om Øens hemmelighed
Bestsellerforfatteren Nina er i gang med endnu en bog, men lider grumt under skriveblokade. Hun rejser derfor ud til sin oldemors gamle hus på øen Ember Island. Huset har Nina købt og har lejet ud i en årrække, men nu beslutter hun sig for at slå sig ned for en tid, forsøge at få bogen gjort færdig og får samtidig sat huset i stand.
I den forbindelse finder hun adskillige gamle dagbogssider fra sin oldemor, som gør hende nysgerrig og hun beslutter sig for at ville vide mere …  og måske samtidig blive inspireret til at få skrevet sin bog færdig.kimberley freeman øens hemmelighed

18 kommentarer
  • Tina skrev:
    6. juli 2018 kl. 21:30

    Til ferien kan jeg anbefale Lilys Danmarkshistorie, skrevet af Pia Fris Laneth. På coveret er bogen beskrevet således:
    “Lillys danmarkshistorie tager afsæt i Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870’erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed – og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed.”

    Det lyder måske lidt kedeligt og tørt, men det er det bestemt ikke. Pia har fx en fin beskrivelse af forskellene mellem sin vestjydske og sin storkøbenhavnske familie op gennem tiden. Et eksempel Pia skriver om er da familien i storkøbenhavn fik lagt elektricitet ind, og familien i vestjylland var mange år bagud på på den front.

    En god måde at lære lidt mere om Danmarks historie.

    • Ann-Christine skrev:
      7. juli 2018 kl. 08:11

      Hvor lyder det som en fin bog – den må jeg helt bestemt kigge nærmere på!
      Tusind tak for tippet.

  • Lea skrev:
    20. maj 2018 kl. 20:49

    Hej Ann-Christine
    Jeg har været rigtig glad for din bog tips og fundet et par for mig nye forfattere gennem dem, så mange tak.
    Den anden dag læste jeg en bog som jeg tænkte passede godt med det du plejer at anbefale så her kommer et tip tilbage;-) My Oxford Year af Julia Whelan (usikker på om den er oversat til dansk)
    Mvh
    Lea

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2018 kl. 12:17

      Tusind tak for anbefalingen – det er så dejligt at vi kan dele skønne bogoplevelser herinde, så jeg synes det er skønt at du deler!
      Den vil jeg lige kigge efter, og komme på min liste over skønne bøger at læse.
      Dejlig solskinsdag til dig
      Kh AC

  • Heidi skrev:
    26. marts 2018 kl. 20:55

    Ja, det er bare en skøn bog, den nød jeg også virkelig meget at læse. Jeg bliver enormt inspireret af de bøger du anbefaler, elsker den genre med fortid og nutid der smelter sammen.
    Jeg læste for nylig en god bog, dog ikke så meget med to tider, men en virkelig god bog alligevel? Den hedder “Det litterære apotek” den kan jeg klart anbefale, en skøn bog, hvor man bare bliver tvunget til at være i nuet og nyde den❤️❤️❤️
    Og lige nu læser jeg selvfølgelig “Perlesøsteren”?❤️

    • Ann-Christine skrev:
      2. april 2018 kl. 13:09

      Hvor lyder det bare som en skøn bog – den vil jeg rigtig gerne læse også! Tusind tak for anbefalingen den anden vej, det er så hyggeligt ♡
      Rigtig god fornøjelse med Perlesøsteren, den starter jeg også på lige snart :)

  • Christina skrev:
    21. marts 2018 kl. 12:17

    Kære AC
    Jeg er nysgerrig efter at vide, hvilke bøger, der har gjort størst indtryk på dig/givet dig den største læseoplevelse? Måske et indlæg ala “de bedste bøger, jeg har læst”. Læser du i øvrigt altid bøgerne til ende eller er der bøger du må opgive undervejs?
    Tak for en herlig blog:-)
    Mvh
    Christina

    • Ann-Christine skrev:
      21. marts 2018 kl. 17:35

      Kære Christina,
      Det var da et virkeligt fint spørgsmål og opfordring. Det vil jeg gerne lave et indlæg om snart, for du fik mig lige i tænkeboks og en tur ned af læsemindernes vej med din hilsen ♡ Ret hyggeligt!
      Jeg læser næsten altid færdig, men har nok 2-3 bøger om året jeg giver op – så rent statistisk er det 2-3 ud af mellem 75 og 100 bøger, der bliver opgivet inden jeg når gennem dem. Prøver dog altid at give de bøger chancen indtil omkring side 100, fanger den slet ikke der, så ryger den.
      Hvad med dig – læser du alle færdige, eller må også slippe nogen undervejs?
      Tak for din fine kommentar og hilsen. Jeg glæder mig til at vende tilbage på opfordringen med mine største læseoplevelser og bøger.
      Kh AC

  • Lis Madsen skrev:
    13. marts 2018 kl. 09:45

    Hej Ann-Christine.
    Tak for tippet om Øens Hemmeligheder. Jeg skal på biblioteket og hente den idag.
    Ser at Perlesøsteren bliver nævnt i en kommentar. Uha, den glæder jeg mig til.
    Kh Lis

    • Ann-Christine skrev:
      13. marts 2018 kl. 11:36

      Hvor dejligt!
      Rigtig god læselyst til dig, Lis
      Kh AC

  • Brita Broustbo skrev:
    9. marts 2018 kl. 11:56

    Hej Ann-Christine,

    Et lille boginput i en lidt anden retning, du skal prøve at læse “Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten. Faldt over den ved et tilfælde og er blevet revet totalt med. Synes om alle dine andre bog anmeldelser, så tænkte at du måske også ville blive positivt overrasket over noget andet. Nordisk mytologi, nutid og fortid i en skøn fortælle stil.
    Mvh Brita

    • Ann-Christine skrev:
      10. marts 2018 kl. 12:28

      Hej Britta
      Tusind tak for tippet! Den lyder vel nok spændende, så jeg har lige reserveret den på biblioteket :)
      Glæder mig til at læse den!
      Kh AC

  • Sarah skrev:
    9. marts 2018 kl. 10:28

    Ja den er nemlig rigtig hyggelig, nød den også :)
    Har lige afsluttet “Fortidens skygger” og hold da op den var god, den var jeg meget begejstret for, der var en god samkædning af fortid og nutid, som jo er fantastisk når det fungere :).
    Er så i gang med “Pigen i flyet”, den kan du godt skrive på din liste, hvis den ikke allerede står der – eller er læst :)
    Kh Sarah

    • Ann-Christine skrev:
      10. marts 2018 kl. 12:24

      Den er straks skrevet på. Jeg synes virkelig der er SÅ mange, mange skønne bøger i øjeblikket jeg gerne vil i gang med. Ren luksus :)
      Tak for tippet ♡

      • Sarah skrev:
        12. marts 2018 kl. 08:13

        Den hedder selvfølgelig “Pigen på flyet” men mon ikke du har opdaget det :)
        Har forudbestilt “Perlesøsteren” og ihhh hvor jeg glæder mig til den kommer og ja der er rigtig mange gode bøger i øjeblikket, har også en masse stående på min læseliste, det er bare øv når de kommer hjem samtiddig fra biblioteket, det kan være svært at nå :)
        Kh Sarah

        • Ann-Christine skrev:
          12. marts 2018 kl. 19:22

          Jo det så jeg godt.
          Og hvor jeg kender det! Jeg kan heller ikke altid følge med, når de kommer på en og samme tid.
          Det bliver SÅ godt med perlesøsteren, uihh hvor jeg også glæder mig til den ♡
          Kh AC

  • søs skrev:
    9. marts 2018 kl. 09:50

    Det lyder som en spændene bog. Jeg kan godt lide de bøger hvor fortid og nutid smelter sammen, hvis de er skrevet på en god måde. Tak for anbefalingen :)

    • Ann-Christine skrev:
      10. marts 2018 kl. 12:24

      Det er jeg også helt betaget af :) – og synes denne gør det så godt.
      Feelgood stemning og spændende bog på en og samme tid ♡

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.