Nougatkonfekt


Nougatkonfekt er en herlig lille mundfuld med sprøde hasselnøddestykker, blød nougat og chokolade der smelter i munden.
Mængderne behøver ikke følges så nøje, resultatet skal nok blive dejligt uanset og der er rig plads og mulighed for variation, se mine tips og forslag som jeg allerede har testet af her under opskriften.
Håber I har det godt alle sammen i denne anderledes juletid ♡
Prøv også: Mine opskrifter på dejlig julekonfekt >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 20 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nougatkonfekt
- 50 g hasselnødder
- 75 g mælkechokolade
- 75 g nougat
- 10 g kakaonibs
- 1 knivspids flagesalt
- 1 knivspids spiseligt guldstøv, (kan undlades)
- 20 konfektforme
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist hasselnødderne på en tør varm pande til hinderne sprækker og kan gnides af. Kom hasselnødderne i et rent klæde og brug det til at gnubbe alle hinderne af, hak derefter hasselnødderne
Kom chokolade og nougat i en skål og smelt det over et vandbad under omrøring. Tag skålen af varmen, når det er smeltet og rør hasselnødder, kakaonibs og flagesalt i. Hæld i små konfektforme og sæt på køl i 15 minutter.
Drys eventuelt med en smule spiseligt guldstøv.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Din opskrift på nougatkonfekt lyder virkelig nem og lige til at gå til. Jeg har dog et spørgsmål. Hvorfor putte flagesalt i? Kan det ikke smages når man spiser det?
Jo, det kan godt smages – jeg synes salt og sødt er vidunderligt sammen. Er du i tvivl kan du undlade det eller blot prøve med en anelse.
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
Tak for verdens bedste mad blog. Vi har din App og bruger den næsten dagligt, med stor succes, det lykkes bare altid med dine opskrifter. Sidste fik vi risengrød i ovn det er jo super nemt og brænder ikke på. Mange hilsner fra en mega fan Hanne
Årh, hvor er det dejligt at høre! Tusind, tusind tak for din søde hilsen
Rigtig glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine