Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/noeddetaerte/ Afternoon tea Efterår, Forår, Kager, Kager og søde sager, Sommer, Vinter

Nøddetærte med saltkaramel

Nøddetærte er en klassiker og det er virkelig også en svært fristende kage med de sprøde nødder og den lækre saltkaramel.

Her er kagen bagt i en tærteform, men den kan også sagtens bages i små søde portionsforme og ,så kan man jo virkelig variere kagen med alle slags nødder alt efter smag og behag. Jeg kommer lidt nougat i bunden af tærteeformen når den er helt friskbagt, men mørk chokolade vil også være et sikkert hit!

Prøv også: min bedste opskrift på citrontærte >>

Nøddetærte
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT45M8
Ingredienser
  • Mørdej
  • 240 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 120 g smør, koldt
  • 1 æg
  • evt lidt koldt vand
  • Saltkaramel
  • 3 dl piskefløde
  • 250 g sukker
  • 50 g smør
  • 0,50 tsk flagesalt
  • Fyld til nøddetærte
  • 50 g nougat
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g mandler
  • 75 g pekannødder
  • 50 g pistaciekerner uden salt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Mørdej
Kør hvedemel, flormelis, salt og smør i en foodprocessor, til det er ensartet. Saml dejen i en skål med sammenpisket æg og evt. lidt koldt vand.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og sæt den på køl i 30 minutter.

Kom dejen i en smurt tærteform på 24 cm i diameter og tryk den til i kanten og skær kanten til. Prik huller i tærtebunden og læg et stykke bagepapir over. Fyld bunden med tørrede bønner og blindbag tærtedejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter.

Tag bunden ud, fjern bagepapir og bønner og bag videre i 5 minutter.

Fordel nougat i skiver på tærtebunden og lad kagen køle af.

Saltkaramel
Varm fløden op til kogepunktet i en lille kasserolle, og sluk for blusset. Kom sukker i en gryde og tænd for mellemhøj varme. Skru ned til middelvarme, så snart halvdelen af sukkeret er smeltet.

Tilsæt smør, pisk det godt sammen og hæld derefter den varme fløde i lidt efter lidt. Kog karamellen op og sluk for varmen.

Rør godt igennem og sæt gryden med karamel i køleskabet.

Saml tærten
Rør ½ tsk flagesalt i den afkølede karamel og fordel halvdelen af karamellen i den afkølede tærtebund.

Fordel derefter alle nødderne oven på karamellen og hæld resten af karamellen over. Sæt kagen i køleskabet i min. 2 timer inden servering.