Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/muslinger-moules-frites/ Aftensmad Familiefavoritter, Festmad, Fisk & Skaldyr, Franske retter, Nytår

Muslinger i hvidvin og flødesauce – Moules Frites

Muslinger i hvidvin og flødesauce serveret med sprøde hjemmelavede fritter –  det er en af familiefavoritterne blandt os alle fire herhjemme!

Moules Frites er en skøn ret til festlige lejligheder og til en særlig aften med familien.

Den cremede hvidvinflødesauce med de skønne muslinger, et snert chili og sprøde fritter til, det er en vidunderlig spise, som er enormt hyggelig at samles ved bordet om ♡

Prøv også: opskrift på spaghetti vongole >>

Muslinger i hvidvin og flødesauce – Moules Frites
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT25M4
Ingredienser
  • Fritter
  • 1 kg bagekartoffel, skåret i stave
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk flagesalt
  • Muslinger i hvidvinssauce
  • 2 kg muslinger
  • 2 løg, finthakket
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 3 dl tør hvidvin
  • 2 dl piskefløde
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kartoflerne
Skrub kartoflerne godt og skær dem i stave. Vend kartoflerne i olie og salt og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 35-40 minutter til de er sprøde. Vend dem et par gange undervejs.

Muslinger
Rens muslingerne ved at skrubbe skallerne under lidt rindende vand – de må ikke stå i blød. Kasser alle muslinger, hvor skallen er i stykker og de åbne muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod bordpladen.

Sauter løg, chili og hvidløg i olivenolie i en stor gryde, til de er klar og bløde. Kom muslingerne og hvidvin i gryden og læg låg på. Lad det koge ved middelvarme i 5-10 minutter, til muslingerne har åbnet sig.

Sigt væden fra muslingerne gennem en sigte og ned i en skål, til at opsamle den lækre hvidvinssauce. Hæld hvidvinssaucen tilbage i gryden og læg låg på skålen med muslinger, så de holder varmen, mens saucen koges ind.

Kog hvidvinssaucen ind til cirka 1 dl fond. Skrue godt op for varmen og hold øje med det hele tiden, så det ikke koger tørt, for det går forholdsvis stærkt. Skrue ned for varmen når der er cirka en dl hvidvinssauce tilbage, tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Kom muslingerne tilbage i gryden, læg låg på og varm op til det koger i cirka 1-2 minutter.

Server i en stor skål eller portionsanrettet i dybe tallerkener. Drys med finthakket bredbladet persille og server med ovnbagte fritter.

Husk at alle muslinger der ikke har åbnet sig under tilberedning skal kasseres!