Moussaka
Sådan en vidunderlig klassisk moussaka med kartofler og aubergine, det er altid et hit!
Det er en god ret på hverdage, hvor der er lidt tid til at gøre en god mættende ret klar til aftensmaden eller i weekenderne, hvor den er skøn at servere med en klassisk græsk salat, en grøn salat eller godt brød til.
Moussaka kan glimrende udvides fra denne traditionelle version og suppleres op med flere grøntsager, som fx groftrevet gulerødder og groftrevet squash.
Prøv også: min bedste opskrift på græsk farsbrød >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Moussaka
- 2 løg, finthakkede
- 4 fed hvidløg, finthakkede
- 400 g hakket oksekød
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
- 3 spsk koncentreret tomatpuré
- 0,50 tsk stødt kanel
- 2 spsk frisk rosmarin, finthakket
- 3 tsk tørret oregano
- 2 tsk tørret timian
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk røget paprika
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- 2 dl rødvin
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Mornaysauce
- 1 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 4 dl mælk
- 125 g frisk mozzarella
- 1 knivspids muskatnød, fintrevet
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Derudover
- 1 spsk smør, til det ovnfaste fad
- 300 g kartofler, skrællede og skåret i tynde skiver
- 1 aubergine, skåret i tynde skiver
- 2 spsk rasp
- 125 g frisk mozzarella
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kødsauce
Sauter løg, hvidløg i en gryde med olivenolie ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt kødet og brun det ved høj varme under omrøring.
Skru ned for varmen og tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, hakkede soltørrede tomater, alle krydderier, rødvin, salt og peber.
Lad saucen småsimre uden låg, mens mornaysaucen tilberedes.
Mornaysauce
Smelt smør i en gryde ved middelvarme og pisk hvedemel i, til det danner en smørbolle. Tilsæt mælk lidt ad gangen under omrøring, til saucen er lind og har en ensartet konsistens.
Lad saucen koge under omrøring og tilsæt osten. Rør, til osten er smeltet og krydr med muskatnød, salt og peber.
Smør det ovnfaste fad med smør.
Kom lidt kødsauce i bunden, så et tyndt lag kartoffelskiver, et lag aubergineskiver, kødsauce, endnu et lag kartoffelskiver, så mornaysaucen og til sidst et drys friskrevet ost og rasp.
Bag moussakaen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i en times tid eller til kartoflerne er møre.
Hej Ann-Christine :)
Kan jeg evt. samle moussakaen dagen før? Altså, lægge det hele i lag, med rå kartofler, aubergine og begge saucer, og så i køleskabet?
Dbh. Tine
Hej Tine
Den har ikke så godt af at stå til dagen efter, så jeg vil anbefale at bage den med det samme
Kh Ann-Christine
Hvad er ca tykkelsen på skiver af kartofler og aubergine?
Jeg skærer dem gerne ret tyndt på et mandolinjern, omkring 1 mm
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa skal man tilberede aubergine før man ligger det sammen eller kommer du det i rå sammen med kartoflerne? 🥰
Jeg tilbereder dem ikke inden
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa,
Hmm… Opskriften er god og smager godt, men kartoflerne er rå trods de er skåret papirstynde. Det kan være, at man skal koge kartofflerne inden.
Hvilke kartofler har du brugt? Små kartofler, alm spisekartofler eller bagekartofler, mon?
Kh Ann-Christine
Hej. Vil lave moussakka til 6 personer – men hvor stort fad skal jeg bruge? Vh Gitte
Omkring 35/40 x 25 vil være meget passende
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Det blev desværre ikke som jeg havde håbet på. På trods af 50 min i ovnen var kartoflerne ikke bagt færdige, selv om de var meget tyndt skårede og sovsen var meget fugtig som desværre betød noget for smagen.
Bare den bedste moussaka vi har fået – smager helt fantastisk – mums. Jeg syntes dog at min tomat/kødsauce er lidt tynd efter bagning – har du et godt råd til at gøre den lidt mere fast i konsistensen?
Tak for mange lækre retter 👍
Så dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding, det er jeg glad for at høre :)
Du kan lade saucen simre lidt ekstra uden låg i gryden, så fordamper det overskydende væde
Kh Ann-Christine
Tak for opskrift.. Den er sat i ovn.. :)
Skønt at høre :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg lavede din Mousakka for første gang i går. Den smagte godt, men den blev lidt fugtig, så jeg vil prøve den med kun en dåse hakkede tomater næste gang. Tak for dine gode opskrifter.
Vh.
Martin
Hej Ann-Christine
Nu skal jeg endelig have prøvet din opskrift på moussaka. Kan man bruge en mornay sovs, som man køber i en karton ? Tak for dejlige opskrifter.
Kh Mette
Hej Mette
Mange tak for din søde hilsen :)
Det er helt op til dig. Jeg har ikke selv smagt den færdiglavede, så skal ikke kunne sige om den fungere.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for en skøøøøn opskrift! Den smagte SÅ godt! Jeg serverede den med din græske salat – mums!
Jeg ændrede lidt på opskriften, da jeg var nervøs for at få rå og bitre grøntsager.
Jeg brugte 3 bagekartofler, og 2 auberginer . Jeg forbagte skiverne, ved at sprede dem ud på en bageplade med olie, salt og peber. (ca. 20 min på 180 grader varmeluft)
Derefter samlede jeg moussakaen (med auberginer ved begge kartoffel lag) og derefter smed jeg den i køleskabet. 4 timer efter, satte jeg den i ovnen, imens vi spiste forret. Så kunne jeg nøjes med at give den 30-35 min :-)
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og skønne tilbagemelding på opskriften
Det er jeg glad for at høre :)
Kh Ann-Christine
Det er mange grøntsager, inkluderet kartofler, men også
Bla. (aubergine/squash/agur) der ikke egner sig til at blive frosset ned i rå tilstand..
Som udgangspunkt, er det de grønsager med et højt vandindhold, der bliver bløde, smattede eller kedelige efter frysning i rå tilstand.. Uanset at de indgår i/på en færdig ret der ellers bliver super ved direkte tilberedning
Enten skal de tilberedes, eller som et minimum blanceres !
Mvh Per
Hej Ac
Kan man bruge købens mornaysauce til denne ret?
mvh Hanne
Hey. Jeg er en pige på 15 år, som i eksamen har trukket det græske køkken. Jeg har valgt at lave moussaka. Opgaven lyder på at man skal fjerne en ingrediens og erstatte den med noget andet. Har du nogen ideer om hvad man kan erstatte?
Hej Anna,
Skøn opgave! Jeg ville vælge at erstatte hakket oksekød med hakket lam.
Eller alternativt erstatte 1,5 dl rødvin med 2 spsk rød balsamico og 1 dl grøntsagsboullion.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
inden du lægger ingredienserne i lag, giv abergineskiverne en tur i ovnen på bagepapir i 15 min. og husk at auberginer skal afvandes med salt i min. 15 min. først.
Ift. frisk mozzarella. Bør man så bruge en mozarellakugle, eller det frisk mozarella der er revet? 😊
Der er frit valg :) Jeg bruger en frisk mozzarella kugle
Kh AC
Jeg vil lave din moussaka i ugen men også hakke kartoflerne i små stykker som du anbefaler med auberginen, da vi har en 5-årig I husstanden, der aldrig har været fan af kartofler. Bare et tip til hvis andre har sådan én i husstanden :-)
Kan du evt. vende kommentarsporet om, så de nyeste kommentarer står øverst? :-)
Hej Rikke,
Det er dejligt at høre! Tak for at dele tippet.
Vi notere det og tager det evt med i overvejelserne, når vi skal kigge på designet igen :)
Kh Ann-Christine
Jeg synes at kanel virker/smager ikke så god i denne ret. Vi fortræker at brug mere muskatnød og allehånde og en lille smule nellike.
Dejligt også med muskat, allehånde, nellike – det lyder også skønt :)
Moussaka er min absolute barndoms yndlingsret som min mor lavede den med de gamle auberginer der SMAGTE af noget. Nutidens er meget blaaahhhhh. Den gang skulle man udsalte dem og det gad min mor ikke så jeg fik en smag for auberginer som de smagte den gang.
Jeg sidder NETOP NU og nyder en hjemmelavet en!
I grækenland laver de ofte en alt alt ALT for tyk lag af grum 8cm mælkesovs oven på et tyndt lag kartofler, auberginer og kødsauce.
Det spiller bare ikke.
Desuden må jeg sige at man bør eksperimentere med LAMMEKØD evt blandet med kalv eller okse.
Hej Ann-Christine
Tak for alle dine opskrifter. Når jeg skal finde noget, går jeg altid først på Valdemarsro ?.
Hvor ville det være dejligt, hvis du også skrev, hvilken størrelse ovnfast fad, du brugte i dine opskrifter ?
Mvh
Marijanne
Hej Marijanne,
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre – og jeg prøver at huske det ved alle mine opskrifter og også at få opdateret de gamle hvor det ikke er på, løbende.
Nu er det opdateret på denne :)
Skøn sommer til dig
Kh AC
Jeg har lige lavet den med hakket kyllinge kød. Desuden hakkede ramsløg blomster knopper. Til auberginer har jeg et tip; når de er skåret i skiver, da salter jeg dem med Himalayasalt i 10 min. For at trække bitterstoffer ud af dem. Skylder dem selvfølgelig godt, så det meste salt er væk.
Nøøj hvor smagte det bare lækkert. MUMS. Fik den til aftensmad idag, dog en smule tilrettet opskrift, men øøøøj hvor var det noget af det bedste jeg har fået længe. Det er nok ikke formålet men den mindede mig om, ferier i Italien hvor man får serveret verdens bedste lasagner. Ja den var ret vandet men det gjorde den bare ekstra lækker og smovset, og mindede ikke mindst endnu mere om de italienske KLASSE lasagner. Denne opskrift er et MUST TRY.
Hvor er det skønt at høre! Tusind tak for din hilsen og fine tilbagemelding på mine opskrifter
Dejlig dag til dig
Kh Ann-Christine
Fin opskrift lige som alle dine andre opskrifter på favoritretter. Men jeg synes, du skylder både familien og resten af Danmark at tilberede den på original græsk vis med hakket lammekød. Og børnene kan lide det!
Det kan vi også rigtig godt lide – og man kan snildt udskifte oksekød med lammekød. Det er blot ikke altid så nemt at skaffe godt lammekød i supermarkedet, så min opskrift er på den måde mere nemmere at gå til på denne måde ;)
Kh AC
Jeg efterlyser en fast mornaysouce til toppen af moussakaen.
Fik for mange år siden en moussaka i Athen med en høj fast bechamel / mornay sauce på toppen.
Har forsøgt mig med følgende.
100 g. smør, 100 g. mel til smørbolle. 7 dl. sødmælk, 1/2 tsk. muskat, salt og peber. Efter den var taget af varmen tilsatte jeg 2 æggeblommer.
Desværre synes jeg ikke den blev fast nok
Vh. Per Jacobsen
Jeg har en græsk kogebog herhjemme, hvor jeg har lavet moussakkaen en del gange.
Det øverste lag har intet med mornaysovs at gøre. Det er et tykt lag af æg, mel og mælk.
I det græske køkken har jeg set kokken bruge, 2 æg, 2 dl youghurt og 2 spsk. mel. Drysset med ost og rasp. Så får du en hård skorpe, som kendetegner Moussakaen.
Min er i ovnen nu, men den er tæt på at blive for mørk ovenpå pga varmluft. Har lagt sølvpapir på så det går nok. Men er du sikker på at du har brugt varmluft alle 45-60min?
I øvrigt har du langt bedre opskrifter end gennemsnittet af brugere. Tak for det
Den blev i øvrigt fantastisk som forventet. ?Men godt jeg fik sølvpapir på i tide.
Godt at høre :) – og mange tak for din fine hilsen, det er jeg glad for du synes.
Jeg oplever ikke selv den bliver mørk af at stå i ovnen i den tid, men måske det kan variere lidt fra ovn til ovn. Godt du tog action på det og fik den dækket til :)
Må simpelthen lige kommentere her – den her moussaka blev bare så toplækker herhjemme, og min kæreste, der ellers undrede sig meget over manglen på lasagneplader, var helt vild med det og har allerede spurgt efter, hvornår vi skal lave det igen ;-)
Er bare så glad for din blog her – det er i hvert fald den “kogebog”, jeg hiver frem alleroftest. Kan i øvrigt se på madplanen for denne uge, at der er hele fire opskrifter fra dig på, og har lavet et par af dem mange gange før :-) Har også lært min kæreste, at hver gang, han skal bruge en opskrift, så skal han google “opskriftnavn valdemarsro”, så det gør vi altid herhjemme ;-) så er vi sikre på, at opskrifterne er gennemtestede og spiller!
Årh, hvor er det en skøn og dejlig hilsen at få! Tusind tak for de søde ord, jeg er super glad for at I er glade for mine opskrifter og for Valdemarsro.
Rigtig god weekend
Kh AC
Kan man erstatte/undlade rødvin? Tænker det bibringer syre, så måske lidt rødvinseddike? Jeg skal bruge opskriften til et lille madhold med unge og vi kan ikke bruge alkohol.
Mvh Line
Ja, det kan du sagtens. Jeg vil anbefale at smage til med lidt rødvinseddike eller balsamico i stedet.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hvor mange soltørrede tomater anvendes? Er det tomater i olie?
De fremgår i fremgangsmåden for kødsaucen men ikke af listen over ingredienser..
Det lyder super lækkert. Jeg ser frem til at prøve opskriften – ELSKER moussaka!
Det er fluks opdateret og jeg håber du synes godt om den :)
Mht soltørrede tomater, så kan du måde bruge dem i olie og de tørrede.
Kh AC
Den smager super godt – det er bestemt en til gemmeren! :-)
“Bunden” havde lige rigeligt med væde, men jeg lod den nok ikke simre længe nok. Næste gang får den lige lidt længere, så nogen af væsken kan fordampe.
Jeg lavede denne lækre ret i sommers og har planer om at servere den for et par veninder i næste uge. Nu er jeg kommet i tanke om at der er en laktose intolerant tilstede. Har du ide til hvordan man laver en god laktosefri mornaysauce?
Jeg har ikke selv anvendt laktosefri mælkeprodukter, men ser at der er en stor udvikling på det marked, så mon ikke du fint kan finde laktosefri mælk og ost i supermarkedet.
Rigtig god fornøjelse til dig
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for dit svar, jeg prøver.
Kh Lene
Super lækker opskrift. Smager så englene synger
Hej
Meget lækre opskrifter – vi har prøvet et par stykker:)
De soltørrede tomater – er det dem som ligger i olie?
Kh Rikke
Ja, det er dem jeg oftest plejer at bruge – men begge dele kan fint bruges.
Tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
Kh Ann-Christine
Åh den ser lækker ud, vil gerne lave den til mine veninder, men der er en del muslimere iblandt dem. Kan jeg undlade rødvinen? Eller erstatte den med andet?
Venlig hilsen Sabrina
Du kan fint undlade rødvin, smag evt til med lidt grøntsagsboullion i stedet
God fornøjelse
Kh AC
Uuuhm… uuuhhmmm.. uhmmm!!!
Min svigermor var så sød at præsentere mig for moussaka for første gang for et par uger siden.
Den smagte godt, så jeg skulle forsøge mig med en selv idag ☺️
Og selvfølgelig havde du en opskrift på din side!
Den bragte lykke! For silvan den er god!
Serverede den med salat af blandet kål med dilddressing! ❤
Bestemt ikke sidste gang jeg laver den! Tak! ?
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for den skønne tilbagemelding på opskriften ♡
Mums, din moussaka ser så dejlig ud.
Opskriften fra din kogebog har jeg brugt så mange gange, og det bliver altid godt.
Tak for tippet med at skære aubergine i tern, så børn bedre kan være med, det er en god ide.
Hvor er det dejligt at høre, Anette :)
Skøn dag til dig
Kh AC
Vil først sige at alle dine opskrifter lyder fantastiske, men som mor “uden en far desværre” til min dejlige søn opgiver jeg tit allerede ved ingrediens listen… Jeg har simpelthen ikke i nærheden af tiden, desværre Jeg ELSKER at følge dig på instagram men hvis du en gang imellem poster en skøn og NEM aftensmad ville jeg blive lykkelig Ps. Dine pølsehorn er vores weekendting, tak?
Hej Malene,
Her er masser nemme opskrifter også – en god blanding, vil jeg sige ;)
Tjek denne side med nem hverdagsmad, noget nemmere end andet. Men udover dette så er mange af ingredienserne i mine ingrediensliste ofte blot krydderier, fordi at det er SÅ vigtigt, efter min mening ;)
Her er over 800 opskrifter på bloggen, så jeg er sikker på at du kan finde mange skønne favoritter til jer.
Tjek fx min bolognese, kylling i karry, one pot pasta, lasagne osv. – og så har jeg på fornemmelsen at denne fine liste med gode retter til fryseren vil være lige sagen – den er en hverdagsredning ofte, også hjemme hos os selv
Kh AC
UMM, det vil jeg prøve i aften. Hvad har du I din lækre salat ved siden af? Kh Jeanette
Det er en helt enkel salat med feldsalat, feta og en dressing af citron, tahin, lidt hvidløg, salt og vand.
Rigtig god fornøjelse med det
Kh AC
Tusind tak. Den må prøves i morgen.. Jeg lavede en stor portion af din mousakka her til aften (med succes), så der er heldigvis skønne rester til i morgen.. Tak for lækre opskrifter og inspiration. God aften. Kh Jeanette
Hvor dejligt! Det er så skønt med gode rester til en omgang nem aftensmad dagen efter :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
Hej AC. Hvad er er det for en salat du serverer til?
Kh. Grethe.
En skøn og ret enkel salat med feldsalat, feta og en dressing af citron, tahin, vand og hvidløg + lidt salt og peber :)