Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenvandring-i-k%c3%b8benhavns-gader/

Morgenvandring i Københavns gader

morgenmad februar

Vi vågnede usædvanligt tidligt i morges. Klokken var 5.30 og ingen af os kunne sove længere. Hvad laver man sådan en tidlig lørdag morgen, hvor byen ikke er vågnet endnu? Vi blev enige om at gå ud, kigge på byen, mens den sover og er ved at vågnet stille op til en ny og dejlig dag.

Vi gik fra Østerbro ned ad Strandboulevarden hen mod Langelinie og Den Lille Havfrue.

Der sad hun helt alene, på en sten i vandet. Et sjældent syn, at der ikke var en masse turister der skiftes til at springe ud på stenene og blive fotograferet ved siden af hende.

Vi nyder stilheden, fuglenes morgensang og lydene fra enkelte små skibe. Stemningen blandt morgenfolket er dejlig. Her hilses pænt på de få andre, der som os har begivet sig afsted på en stille morgentur. Vi havde kastellet næsten for os selv. Ænderne sov stadig da vi gik forbi. En enkelt rejste sig, strakte sig, pudsede fjerene og puttede sig igen. Det var for tidligt for dem.

På Amalienborg var et par garder på vagt, ellers var der stille. Vi gik videre forbi Marmorkirken og ned til Nyhavn.

Der var stadig gang i nattelivet i den tidlige morgenstund. En fuldebøtte fik en meningsfuld snak med et par politifolk. Udsmiderne stod ved “Hong Kong” hvor der lød som om der stadig var gang i festen. 4 unge fyre havde smidt deres tøj i en bunke og stod kun i deres tights. De så ud til at have været en tur i vandet, for de var vældig friske og gode til at synge en kanon. De trak vist på det sidste af energien fra natten.

Lidt længere nede af Nyhavn var der stille. Nu begyndte der at komme lidt morgenliv i gaderne, et par cykelister og flere morgenfriske spadserende på tur.

Ved Kgs. Nytorv begyndte maverne at tænke på kaffe og morgenmad. Intet var dog endnu åbnet. Vi gik ned gennem strøget.

Duften af friskbagt brød ledte os forbi Illums bageri, hvor vi købte dampende varm kaffe og lækre sandwich. Vi sad på en bænk i morgensolen og nød livet.

Videre forbi Nørreport station ned mod søerne. Forbi de blomsterhandlende, snusede vi duftende krydderurter og franske duftende roser.

Ved søerne var der travlt hos det løbende folk. Motionen skulle på plads inden solens stråler gør det for varmt at løbe. Det er dejligt at starte dagen med en frisk tur. Det var også dejligt at gå i blandt dem.

Det var en fantastisk dejlig tur. En dejlig oplevelse at gå i de stille gader og grønne områder, mens byen stille vågner.

18 kommentarer
  • Heidi skrev:
    8. juni 2008 kl. 08:43

    Hvor er det skønne billeder og en dejlig tekst om din morgenvandring i Kbh. Lige nu savner jeg Kbh helt vild. Bor selv i Vestjylland, men har været i Kbh hver sommer siden jeg var helt lille. Jeg elsker det, og hver sommer kommer savnet. Jeg savner livet i storbyen, lydene, duftene og alle de seværdigheder der er. Tak for turen. :o)

  • Perle skrev:
    1. juni 2008 kl. 21:46

    Det ser dejlgit ud :-)

  • 1. juni 2008 kl. 21:10

    Lene,
    Det må jeg også under normale omstændigheder, men vi fik det bedste ud af at vågne alt for tidligt…

  • Lene skrev:
    1. juni 2008 kl. 18:58

    sikke en god ide, valdemarsro, det gad jeg godt prøve, men jeg må vist have vækkeuret til hjælp :-)

  • 1. juni 2008 kl. 14:11

    Havehyrden,
    Tak :-) Jeg synes nu du tager ret så gode fotos og at de også ser flotte ud på bloggen.
    Jeg kender ikke blogspotsprogram, -men jeg sætter min billeder sammen i fotoshop og laver opsætningen derinde, og så oploader jeg det som et billede til bloggen. det er den løsning der fungere bedst lige nu synes jeg :-)

  • 1. juni 2008 kl. 14:07

    Anette B,
    Det var en dejlig oplevelse. -også god søndag til dig :-)

  • Havehyrden skrev:
    1. juni 2008 kl. 11:18

    Sikken nogle flotte fotos du har fået taget. Jeg er ikke helt ferm til at sætte fotos flot ind i min blog, men dine er blevet gode. Kan du give et tips til en nybegynder?

  • Anette B skrev:
    1. juni 2008 kl. 10:04

    Sikke en fantastisk tur i havde i går morges. Det er helt anderledes når ens omgivelser ligger og sover. Der er dejligt stille omkring én. God søndag ;)

  • 1. juni 2008 kl. 09:08

    Nille,
    Selv tak ;-) Det er helt sikkert ikke sidste gang, -selv om jeg normalt elsker min morgensøvn

  • 31. maj 2008 kl. 18:07

    Anne,
    Der er dejligt på Kastellet, det er nemlig en oase som du skriver :-)

  • Anne, Mandagspigen skrev:
    31. maj 2008 kl. 16:38

    JEg er glad for at I huskede Kastellet, for det er en oase i byen…dejlig tur..tak for den

  • 31. maj 2008 kl. 13:30

    Madame,
    Du ville også elske byen en tidlig morgen er jeg sikker på :-)

    Stine,
    Det gør jeg normalt heller aldrig :lol:

  • Stine skrev:
    31. maj 2008 kl. 13:11

    Det tror jeg også, jeg er bare udpræget B-menneske og vågner aldrig så tidligt frivilligt ;)

  • Madame skrev:
    31. maj 2008 kl. 13:09

    Det var dog en skøn idé at gå en tidlig morgentur gennem København. Jeg kan mærke stemningen via dine ord og de smukke billeder. Så mange tak for hyggeligt følgeskab :-)

  • 31. maj 2008 kl. 12:46

    Stine,
    Det kan anbefales :-) Jeg tror også Aalborg er god for en morgenvandring

  • Stine skrev:
    31. maj 2008 kl. 12:34

    Hvor må det have været fascinerende at gå gennem byen så tidligt en lørdag morgen – tak for turen :)

  • 31. maj 2008 kl. 12:12

    Catarina,
    Rigtig god lørdag til dig også :-)
    Venedig en tidlig morgenstund lyder som noget helt specielt. Du giver mig lyst til at gøre morgenbyvandringer til en fast del af programmet når der besøges storbyer i udlandet også :-)

  • Catarina skrev:
    31. maj 2008 kl. 11:28

    Tusinde tak for en dejlig tur igennem de københavnske gader. Sådanne tidlige morgner elsker jeg bare. Vi har været igennem mange byer på den tid af dagen og specielt husker jeg Venedigs opvågning som noget helt fantastisk.

    Du må have en fortsat god lørdag. :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.