Morgenmad på sengen er slet ikke så tosset på en tirsdag! Julie var en smule varm på panden her til morgen, temmelig puttesyg og i det hele taget ikke særlig oplagt til noget som helst andet end at kramme og ligge under dynen. Så det gør vi!
Drengene i familien er sendt afsted med kys, kram og ønsker om en dejlig dag – og Julie og jeg har taget bunker af bøger, kaffe, kamillete, yoghurt med knasende topping og sød sirup, iPad med tegnefilm og høretelefoner og computer med i seng. Og så regner jeg med at vi campere her under dynerne hele dagen i vores blødeste tøj. Jeg har en stabel billeder, som skal redigeres, opskrifter der skal renskrives og en mailindbakke, som skal besvares – så arbejdet kan jeg ikke lade helt ligge, men det gør ikke spor, for dagens arbejdsplads er ret så hyggelig, rar og med sødt selskab ved min side.
Elsker den mumikop
Det gør jeg også :)
Lyder bare hyggeligt må jeg lige sige..
Det var det også! :)
Det ser virkelig lækkert ud!
Det var det også, kan du tro :)
Ja det er det jeg altid siger AC, ikke mange er så meget i kontakt med sine børns behov som du. Bliv ved med det:)
Kh. Grethe.
;) Tak! Jeg tror dog egentlig ikke, at jeg skiller mig så meget ud fra de andre mødre i min omgangskreds :)
Kh Ann-Christine
Når der endelig skal være sygdom, så lyder det da som en fantastisk hyggelig måde at tilbringe dagen på. Rigtig god bedring til Julie og god arbejdslyst til dig.
Super hyggelig! Og heldigvis var det ret hurtigt overstået med sløjheden og småfeberen ;) Allerede efter et par timer sagde hun at det her var bare den bedste og dejligste dag, så spiste vi risengrød til frokost og så var alt godt igen :)
Ja, man kan jo lige så godt forsøge at få det bedste ud af en dag med halvsyge børn – ikke mindst når der nu er mulighed for at indrette sit arbejde efter det :) Nok noget af det jeg nyder allermest ved at være selvstændig og selv være (nogenlunde) herre over min egen tid!
Lige et lidt praktisk spørgsmål… Hvilket redigeringsprogram bruger du til dine billeder?
God bedring.
Jette
Præcis, sådan har jeg det også – det går jo indimellem lidt ‘ud over’ min arbejdstid, men så tager jeg bare lidt om aftenen eller på et andet tidspunkt. Det er rart at det ikke kommer sig så nøje, og jeg tæller alligevel ikke timerne ;) Og i dag er hun frisk og på toppen igen!
Jeg bruger Photoshop Elements
Kh Ann-Christine
Dejligt at hun er klar igen!
Og tak for svar med det redigeringsprogram, du bruger til dine skønne stemningsfulde billeder :)
God dag til dig og dine :)
Ja, det er super rart – og det var sørme så lidt :) Tak for din søde kompliment! <3
Ha´ en skøn dag
Hej Ann-Christine
God bedring og god hyggedag. Jeg er hjemme med tre stks, så lidt mindre fredeligt :-).
Kh Dorte
Uh ja, det kan jeg godt forstå! ;) Det er altså nemmest med en af gangen når de er småsyge
God bedring til jer
Kh Ann-Christine
Hvor hyggeligt. Herhjemme er også putte dag med syg dreng. Hvor er de fra de starinlys på dit bord? God bedring med pigen.
Mange tak! Rigtig god bedring til din søn også – håber I får en super hyggelig dag sammen og at han snart bliver frisk!
Lyset i dette indlæg er fra H&M
I må hygge jer :-)
Mange tak :)