Mandag morgen er for mig blevet helt anderledes værdsat, efter jeg har lagt mit arbejdsliv om og arbejder hjemmefra det meste af tiden. I morges vågnede jeg til lyden af Johan der lå og læste bøger højt for sig selv i sin seng i deres værelse lige ved siden af vores. Johan er en morgenfrisk dreng og er som regel den første der vågner herhjemme. Det er første gang han bliver liggende i sin egen seng og det lød virkelig noget så hyggeligt, som han lå og læste bøger. Julie lå og sov sødt i smørhullet og sådan startede dagen noget så dejligt! Den der følelse af, at give familien en dejlig start på ugen og når så de alle er smuttet ud af døren, lige nyde den fuldstændige magiske stilhed, inden jeg kaster mig over dagens opgaver og planer ♥
Jeg har ikke nået morgenmaden endnu, men forleden lavede jeg en lille anretning til Martin og jeg. Lynristede asparges i en smule smør på panden, store lækre blødkogte æg, en ristet skive rugbrød og en smule mayo rørt med grov sennep. Det er helt enkelt og virkelig godt! -og jeg tror det skal være min morgenmad i dag.
Ha´ en smuk start på ugen!
Igår lavede jeg en hurtig aftensmad.
Sæt vand over til pasta
Svits lidt bacon så fedtet smelter af
Når bacon er færdig tag af panden og
tilsæt hakkede hvidløg og løg og asparges snittet i små stykker
Når asparges er næsten færdige hældes bacon op i panden og nu bør spagettien være klar.
Træk spaghettien direkte over i panden og rør lidt rundt..
Spiste retten med en rest stegt laks fra dagen.
Smagte egentlig OK
Hej!
Kunne du evt. eksperimentere med forskellig “topping” til det blødkogte æg eller komme med nogle idéer til, hvad man kan proppe ovenpå, fordi jeg ELSKER blødkogt æg, men kunne dog godt trænge til lidt fornyelse. :)
Ja, det kunne da være en god ide – udfordringen er noteret :)
Mums en lækker anretning. Hvilken mayo bruger du og er rugbrødet også hjemmelavet? Det ser altså vildt lækkert ud.
Mayo er en blanding af Helmanns mayo og grov sennep.
Rugbrødet er købt ;)
-og det kan virkelig anbefales at lave sådan en lille anretning, mums!
Ej hvor lækkert, fantastisk inspiration.
Asparges for the win!
Jeg gad rigtig godt høre din historie om, hvorfor du valgte at omlægge dit arbejdsliv – hvilke overvejelser du gjorde dig – hvad der gjorde udslaget osv.
:-)
Det må jeg da lige få skrevet lidt mere om på et tidspunkt :) Det har været på vej ad flere omgange, men jeg skal nok lige overveje et længere blogindlæg om det
Så må jeg jo tilbage og læse i arkiverne :-)
Der står vist ikke så voldsomt meget ;) tror jeg … kan faktisk ikke huske om jeg har skrevet lidt hist og pist om det :D
Elsker blødkogte æg og asparges – men hvor er dine æggebærer fra? Er helt vild med farven.
Tak. De er fra søstrene Grene, købt for et par år siden
Mums, hvor lækkert!
Meget :)
Sikke en dejlig start på dagen og ugen. Og hvor hyggeligt at Johan ligger lidt for sig selv og vågner. Der er ikke noget hyggeligere end når man kan høre sine børn tale med sig selv eller synge. Jeg elsker det.
Ha’ en dejlig mandag.
Kh
Ja, jeg blev også helt glad, vågnede med et smil på læben over at høre hans søde stemme i værelset ved siden af. Og han var bare så glad over at have ligget og læst lidt selv :)
De der øjeblikke hvor man iagtager dem synge, læse højt eller lege og være helt opslugt i det – de øjeblikke har jeg virkelig lyst til at beholde altid. Det er SÅ skønt!
Dejlig mandag til dig også
Kh AC
Det lyder også som en dejlig start på ugen. Vores mandag morgener er altid hektiske, så jeg kan godt forstå du sætter pris på jeres er rolige. :)
Jeg har prøvet det modsatte masser af gange tidligere, så jeg værdsætter det højt!
Det ser i øvrigt lækkert ud med æg og asparges. Jeg elsker også når der er kræset lidt om morgenmaden, men Karsten sætter pris på bare at få sin mysli med mælk – så for det meste bliver det bare ret enkelt.
Hvor ser det bare hyggeligt ud!
Jeg elsker også at nyde mine morgener med god og lækker morgenmad :).
Nyder at følge din hyggelige blog.
Det giver virkelig bare sådan en dejlig start på dagen :)
– og tak <3