Mini donuts med safran
Disse nuttede mini donuts med safran, fik vi som en sød lille dessert til vores morgenmad her til morgen. Johan og Julie kom med begejstrede jubelråb og den søde glasur gjorde sig virkelig fint i selskab med den aromatiske safran. Uhm … er man vild med lussekatte – så er man helt sikkert også vild med disse mini donuts, som også er fine som en sød lille eftermiddagskage her i julen.
Hvor har det bare været nogle virkelige dejlige juledage!
Helt afslappende og hyggelige. Med masser af god mad, dejlige gaver, leg, kram, kys og julefrokoster. Vi er helt nede i gear, har været stort set offline i dagevis og læser i stedet bøger, ser gode film, hygger, snakker, leger, går ture og er bare sammen. Det er altsammen lige sådan, som jeg allermest kunne tænke mig julen og vi nyder det alle fire i fulde drag.
Arbejdstid 25 min.
Antal 24 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Mini donuts med safranglasur
- 10 g gær
- 1 dl mælk
- 35 g smør
- 1 knivspids safran, stødt
- 1 spsk sukker
- 1 knivspids salt
- 20 g marcipan, groftrevet
- 150 g hvedemel
- Safranglasur
- 150 g flormelis
- vand
- 1 knivspids safran, stødt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Smelt smør ved lav varme og det sammen med mælk og stødt safran.
Rør gær ud i blandingen og tilsæt sukker, marcipan og salt.
Rør det godt sammen og tilsæt derefter hvedemel lidt efter lidt under æltning. Dejen skal være lækker og smidig.
Kom dejen i en ren skål med et klæde over og lad den hæve en halv times tid.
Hvis man har mini donutsforme, så deles dejen i 24 stykker, i en alm donuts form deles i 12 og har man ingen donutsform. Så trilles dejen og formes i runde cirkler ala donuts.
Lad dem hæve i en lille times tid.
Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter – afhængigt af størrelsen.
Lad dem køle let af og pynt derefter med safranglasur.
wow, hvor er de søde og sjove! Tak for god inspirration!
Tak for en sød kommentar, Samantha :)
Aahh ja! – juledage når de er bedst, sådan som du beskriver dem! Og bare så dejligt, når det ikke er vigtigt at holde rede på, om det er torsdag eller lørdag..
Tak for dejlige juledage sammen med jer :-) Din juleaftenmenu var så lækker og hvor var det skønt at lege med børnene imens alt blev gjort klar!
Mange tak for gode oplevelser herinde på din blog og Godt Nytår!
Vi har jo faktisk fuldstændigt glemt dagene og har virkelig holdt fuldstændig afslappende ferie. Tror det var helt tiltrængt ;)
Tak for nogle dejlige juledage og en skøn julefrokost.
Glæder os til mange dejlige oplevelser sammen med jer i 2014 :)
Kram
Ej hvor ser de bare lækre ud :) Meget endda!
Dét var de også :)
Årh, hvor er de nuttede! Nu får jeg helt lyst til at finde min mini-doughnutform frem og lave en portion :-)
-Og jeg må lige en tur forbi din blog og se på inspiration til donuts :)