Mine planer for højbedene i år

De sidste dage med mildt forårsvejr, solskin og blå himmel har sat ekstra skub i haveplaner og lyst til at komme ud og rode i jorden, plante, så, rydde op og endelig komme i gang med årets havesæson. Mange projekter må vente noget tid endnu, for selv om temperaturen lige nu er fint med plusgrader, så kan der sagtens komme både langvarig frost, masser af sne og flere ugers vintervejr de næste måneder.

Det er nu rart og hyggeligt både at drømme og planlægge – og det kan vi fint gå i gang med nu.

En læser skrev til mig forleden og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at dele lidt om hvad jeg havde i mine højbede, både hvad gælder køkkenhavegrønt og blomster. Det var en virkelig fin opfordring, så jeg tænkte, at jeg i dag ville dele vores planer for højbedene i år, og lidt om hvad vi har dyrket tidligere. Både hvad vi har haft god succes med og knap så stor succes med.

Vores højbede er bygget af ubehandlet lærketræ og dem kan I læse mere om i dette indlæg >> 

Friske hjemmehøstede krydderurter er ren rigdom i haven og i køkkenet. Det er enormt lækkert at kunne ødsle med rigelige mængder og mine krydderurter er noget af det jeg savner mest i vinterhalvåret. Smagen er slet ikke at sammenligne med købte krydderurter og her er virkelig meget at spare ved at dyrke selv.

Mine favoritter til højbedene i vilkårlig rækkefølge

Rosmarin – plant den i midten af højbedet og dæk den med grangrene eller visne blade ved frost og sne. Da vi boede i Sverige og derefter flyttede til Østerbro havde jeg en stor rosmarin i krukke som overlevede 4 år i al slags vejr. Rosmarin er ikke vinterhårdfør, men man kan være heldig og jeg oplever at de godt kan klare det meste, hvis man passer lidt på rødderne og har dem midt i højbedet

Spiselig laurbær busk – plant den i midten af højbedet og dæk også den ved frost og sne. Den er lige som rosmarin ikke vinterhårdfør ved hård frost og lange vintre, men den har overlevet tre år i mit højbed indtil videre. Selv om den kan se lidt forkommen ud sidst på vinteren, så skyder den med friske fine blade fra foråret.

Purløg – kan jeg slet ikke undvære i haven og der er allerede nu små skud på vej op af jorden.

Timian – dejlig til gryderetter, salat og grønt drys. Den er vinterhårdfør og findes i adskillinge varianter og sorter, som alle er skønne. De blomstrer med de fineste små blomster, som humlebier, bier og insekter er vilde med. Blomsterne kan spises og klipper man ned til sidst i blomstringen skyder planterne på ny med friske bløde blade.

Oregano – dejlig til pizza, tomater og andet godt. Jeg bruger den i stor stil i salater. Den er også vinterhårdfør og skøn at have i højbedene.

Fransk estragon – den breder sig langsomt men er nu meget nem at styre og holde på plads. Der kan blot plantes en enkelt plante og det vil over årene være rigeligt til alt fra bearnaise, kryddersmør og at fylde i kylling mv. Vælg endelig den franske estragon, som er mere aromatisk og lækker i smagen end den russiske.

Dild – købte dildplanter bliver lynhurtigt slatne og kedelige, men det er nemt at dyrke dild fra frø. Min favorit er krondild, som bliver majestætisk høje og er virkelig flotte i højbedene. De fylder ikke meget i bedet og der kan høstes meget fra dem.

Koriander – frøene drysset blot over jorden og holdes fugtige i hele spiringsperioden. Derefter kan der høstes de mest aromatiske lækre friske koriander i haven. Sidste år dryssede jeg korianderfrø i slutningen af august og havde frisk koriander frem til midten af november.

Salvie – det er en smuk stedsegrøn plante i vinterhalvåret og den smager dejligt, parfumeret og skøn til fx lam og lign. Jeg nyder at dufte til den og selv om det ikke er en af de krydderurter jeg anvender mest, så vil jeg nødigt undvære den i højbedet.

Inspiration til haveplaner for februar og marts i dette indlæg >>

Grøntsager og andet spiseligt

Rabarber – Jordbærrabarber og vin rabarber, kan plantes i udkanten af højbedet og fylder en del.

Gulerødder, radisser og rødbede – her synes jeg man får meget godt for indsatsen.

Artiskokker og majs – vi er meget vilde med artiskokker, men dyrker dem nu selv mest for sjov og fordi de er pæne, fine og lidt ekstravagante i højbedene. Spisemæssigt har vi ikke haft det store udbytte, andet end en enkelt artiskok og to majskolber, men der skal også være plads til at dyrke bare for sjov.

Tomater på friland i højbedet – sådan en lille tomatplante til friland kan virkelig give mange søde solmodne tomater at høste og der er altså en helt særlig intens smag i hjemmedyrkede tomater, som er uden sammenligning med de købte.

Fennikel – de er nemme at dyrke og giver stort udbytte, også selve toppen, som bliver en meter høj og er at sammenligne med dild, blot med anis smag. Virkelig lækker at drysse på salater.

Ærter – kan sagtens vokse op af et espalier, og i år har jeg tænkt mig at grave den klematis op der står i det ene højbed (den plantes ud i sommerhushaven) og sætte et espalier op af skuret til ærter og tomatplanter.

Grønkål, hvis man ikke dækker dem til, må man acceptere at kålsommerfuglen lægger sine æg og at de guffer løs af bladene i juli – september, hvor planterne derfor vil se noget afpillede og sølle ud. Derefter kommer der nye blade og de står flot vinteren over. Når jeg har plantet 6 grønkål, er der som regel 1-2 der går til og bliver helt ædt af kålsommerfugllarverne, men de stærkeste planter er så fine i bedet hele vinteren og hvis man blot høster fra de nederste blade og opefter løbende, så kan der høstes grønkål frem til februar.

Læs mine 10 bedste have tips her >>

Blomster i højbedene

Morgenfrue – spiselige blomsterblade, som er fine på salater og morgenmad. Det er en sommerblomst, som er virkelig nem at dyrke og blot skal såes direkte i højbedet. Den er også nemt at høste frø af og blomstre helt fra slutningen af juni og frem til frosten sætter ind.

Lavendel – måske ikke en traditionel højbedsblomst, men jeg kan så godt lide dem plante og at den er så fin til at tiltrække sommerfugle, bier, humlebier og andre insekter. Samtidig kan blomsterne spises og den dufter vidunderligt. Den er vinterhårdfør og skal blot klippes ned i starten af april.

Tallerkensmækker – også kaldet blomsterkarse – denne sommerblomst bliver stor og breder sig en del, men plantes den i kanten af højbedet kan den hænge ud over og dermed ikke fylde så meget i selve bedet. Blade og blomster er spiselige og bladene smager af karse.

Insektvenligt haveliv – Jeg er blevet meget opmærksom på at vores have skal have så mange insektvenlige planter og blomster som muligt. Mange krydderurter er meget insektvenlige og derudover har jeg også fokus på det i havens andre bede – måske et helt indlæg for sig selv?. Forrige år dryssede jeg et brev insektvenlige blomsterfrø i et helt bed, hvor planten honningurt dominerede hele bedet og skyggede for alt andet. Den er herlig og anbefalelsesværdig, har man plads.

Kompost

Vi sorterer al affald, og det giver på alle måder rigtig god mening at have sin egen kompost til al grøntsagsaffald, æggeskaller, kaffegrums og haveaffald.

Det er guld for haven, højbedene og holder godt på fugten i jorden. Hvert år har jeg fået spørgsmål til hvad jeg gør med jorden i højbedene, om den skal skiftes, toppes med noget osv. Man behøver slet ikke skifte jorden, men skal blot friske den op og ellers lade være med at rode for meget i den.

Jeg topper med frisk kompost hvert år som blandes lidt ned i jordens øverste lag og hvis det er sunket meget i højbedene, så supplere vi med at købe plantesække med krydderurtemuld eller jordforbedringsmuld til økologisk brug og topper jorden i højbedene med det.

Derudover dækker jeg af med visne blade hele vinteren, så jorden ikke står bar – det er godt for microorganismerne og holder på næringen i jorden.

Hvad har jeg ikke haft så meget succes med og hvad dyrker jeg ikke længere i mine højbede

Blomkål, rødkål, hvidkål og broccoli – da vores højbede også er til ren nydelse for øjet og en central del af haven, så vil jeg ikke dække med net og bekæmpe kålsommerfuglens færd på mine kålplanter. Disse kåltyper fylder også en del i højbedene og når høsten bliver spist for øjnene af os, så vælger jeg dem fra fremover. Havde jeg plads til en rigtig køkkenhave (måske vil vi prøve det af i sommerhuset, så kunne vi godt finde på at dække af med net og dyrke kål)

Løvstikke – den bliver simpelthen for stor og fylder for meget i højbedene ift den glæde vi har af kryderurten. Løvstikke kommer igen år efter år og den breder sig ikke som sådan, så jeg vil helt klart plante den et andet sted, hvor den kan fylde, både i høje og omkreds.

Mynte – jeg holder meget af at dyrke mynte, og gør det stadig i flere krukker. Men ikke i højbed, medmindre jeg ønsker det i hele højbedet. De breder sig og overtager alt via rodskud, som er umulige at styre. Det samme gælder i øvrigt for citronmelisse. Mynte er i stedet skønne i krukker ved siden af højbedene eller i altankasser som kan hænge på højbedet sider.

Frøposer med blandede blomster – det oplevede jeg ikke som en succes, men mon ikke det er lidt et lotteri at drysse sådan et brev ud. Enten er man heldig eller uheldig. Jeg fandt bare ud af,  at jeg godt kan lide at vide hvad der kommer op og selv blande.

Salat – der går hurtigt snegle i det, hvilket jeg ikke oplever med andre ting jeg dyrker. Men sidste år såede jeg salater sidst på sæsonen og det gik glimrende, så måske er det blot at vente lidt med det til august.

Del endelig løs i kommentarfeltet med jeres planer for haven og højbedene i år. 

Vores lille laurbærbusk, som der er efterspurgt et lille billede af i kommentarfeltet