Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mine-favorit-serier/

Mine favorit serier

bedste-netflix-serier

Det er officielt årets første efterårsdag!

– og jeg er personlig ret begejstret for efteråret. Det er jeg i bund og grund for alle årstider, og sætter virkelig pris på at leve i et land, hvor naturen forandrer sig så dramatisk hen over året – til evig fascination og beundring.

Hvor jeg synes der kan have store forventninger til sommervejret og vintervejret – som ikke altid lever op til drømmen om henholdsvis solskin og 25 grader / snevejr og frostklar blå himmel – så har efteråret det bare med at levere som forventet, år efter år.

Efteråret kan man regne med, er det ikke rigtigt!?

Der er sikkerhed for regn, blæst og mørke aftener, men også for varme brændte farver i naturen, nogle af de smukkeste solnedgange i løbet af året, enkelte dage med lun solskin. Tid til stearinlys, varm chokolade, boglæsning i sofaen under et tæppe og gode serier og film om aftenen.

Bedste serier

Jeg har ikke set tv eller fjernsynsprogrammer de sidste 2-3 år. Vi har kun DR-programmer på tv og dem ser vi stort set aldrig – men vi er mægtig glad for en god serie og nu hvor det er efterår og det er mega hyggeligt at se en god serie, så vil jeg da lige komme med min top liste til gode serier og film.
Netflix har været vores favorit i nogle år, så det bærer min liste naturligvis præg af – men flere af serierne kan vist også ses andre steder. Blandt andet har Downton Abbey været vist på tv.
For nylig har vi også fået Viaplay (pga fodboldkampe) og kan se HBO Nordic via telefonabonnement, næsten lidt for meget efter min mening ;) I denne omgang skal det handle om mine serie-favoritter

Mine serie favoritter på Netflix og HBO

  • Downton Abbey – 6 sæson er næsten lige kommet på Netflix og den er forrygende! Jeg er så vild med den serie. Humoren, karaktererne, historien og det hele. Det er engelsk når det er allerbedst – nok lidt en engelsk udgave af Matador. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at I ikke også vil være helt vild med den serie!
  • New Girl – som er lidt ala favoritserien Friends i en ny udgave – med skøn humor, korte afsnit og bare dejligt afslappende og hyggelig.
  • Suits – elsker det hektiske miljø, tonen, humoren og så skader det naturligvis ikke med et lille crush på Harvey Specter – og håbet om, at han og Donna finder samme tilsidst ;)
  • Homeland – specielt de første 2 sæsoner er fantastiske. Derefter mistede den lidt pusten, synes jeg.
  • Og så er der selvfølgelig også disse: Dexter, Orange is The New Black, og House of Cards – sidstnævnte er en af de bedste serier, hvor jeg glæder mig til fortsættelsen og jeg kan snildt forestille mig hvordan det amerikanske valg bare er 100% mere skørt og korrupt end serien
  • Gilmore Girls – skønneste hyggelige serie
  • The Crown om det engelske kongehus
  • Game of Thrones

Det er altid skønt med flere gode tips og anbefalinger – så kom endelig med jeres tips til bedste film og serier
– og det behøver endelig ikke at være fra nogle bestemt streamningstjenester …

55 kommentarer
  • Merete skrev:
    17. februar 2018 kl. 17:42

    Tak for en masse gode idéer til opskrifter m.m. Din blog er fantastisk :-) Jeg har lige kigget forslagene igennem til serier. Mange gode serier at gå i gang med. Jeg kan også (meget varmt) anbefale musicalserien “Glee”, hvis du/I er til musicals. Den består af 6 sæsoner, der kan ses i forskellige aldersgrupper samt forskellige musikstile, som repræsenteres og udtrykkes på smuk eller sjov vis. Der er forskellige temaer og budskaber fra afsnit til afsnit i den store, samlede historie, der hovedsageligt foregår i et high school-miljø (men på trods af det, har den også budskaber og livsvisdom, der kan rette sig mod voksne). :-)

    • Ann-Christine skrev:
      18. februar 2018 kl. 15:54

      Tusind tak for det gode tip! Nu har jeg lige set filmen La La Land (kan varmt anbefales) så jeg er bestemt fristet til at se Glee, på din anbefaling.
      Dejlig søndag til dig og tak for din søde hilsen :)
      Kh AC

      • Merete skrev:
        18. februar 2018 kl. 19:01

        Den er også fantastisk :-D Håber du kan lide Glee, hvis du kommer til at se den :-) Tak, og god aften til dig.

        Kh. Merete.

  • Misse skrev:
    7. maj 2017 kl. 13:35

    The Perks of being a wallflower – hvis du endnu ikke har set denne film, så vil jeg virkelig anbefale dig at sætte dig godt til rette, med tæppe og the. NYD DEN! Jeg synes den er super god.

    Derudover vil jeg også gerne anbefale “Døde piger lyver ikke”. Jeg synes den er spændende, men også mærkelig.

    • Ann-Christine skrev:
      9. maj 2017 kl. 09:36

      Tusind tak for anbefalingen! Jeg har den endnu til gode, og nu er vi gået i gang med game of thrones i den sparsomme tid vi bruger på at se film/serie – men jeg vil da lige opprioritere den/de film du anbefaler lidt højere ;)
      Tak for tippet
      Kh AC

  • Louise skrev:
    7. september 2016 kl. 20:00

    Hvis du er til Downton Abbey, vil jeg bare anbefale Grand Hotel på Netflix også. Det er spansk serie, fantastisk god!

    Tak for en rigtig god og hyggelig blog. ?

    • Ann-Christine skrev:
      12. september 2016 kl. 08:57

      Tusind tak for godt tip – den er på listen nu :)
      – og tak, det er jeg glad for at du synes

  • Rikke skrev:
    6. september 2016 kl. 10:16

    Outlander! Den mest fantastiske serie….! Jeg er heeeeeeeelt vild med den:)

    • Ann-Christine skrev:
      6. september 2016 kl. 12:35

      Den må og skal på min liste :) Tak for tippet!

  • Susanne skrev:
    4. september 2016 kl. 22:46

    Hoppede på Frankie og Grace i dag og så 4 afsnit fra sofaen, den tegner godt synes jeg! Lily Tomlin er i topform…
    Kan ellers anbefale the Affair, et ægteskabsdrama hvor man følger forskellige perspektiver og dermed ser dramaet fra mange vinkler. Den er dog på HBO Nordic…

    • Ann-Christine skrev:
      5. september 2016 kl. 11:38

      The Affair, har jeg også hørt meget godt om, så vi må snart få tunet ind på HBO :) Den glæder jeg mig til

  • stine skrev:
    3. september 2016 kl. 20:56

    Eeeej, jeg blev lige så glad da jeg læste, at der er kommet en ny sæson af downtown abbey på netflix – men sæson 6 har nu været der længe :-) :-)

    • Ann-Christine skrev:
      5. september 2016 kl. 11:36

      Ej, sikke en snyder så!
      Men jeg undrer mig over at jeg ikke har opstøvet sæson 6 noget før så – den stod som nyhed hos mig ;)

  • Helena skrev:
    2. september 2016 kl. 19:52

    Uh, en inspirerende liste. Vi har set mange af serierne, men lidt ny inspiration var der at hente.

    Jeg kan tilføje et par gode serier på Netflix, som du kan overveje til senere :)

    Jane the Virgin – i aller bedste Ugly Betty stil, virkelig sjov!

    Mr. Selfridge – den kunne udfylde lidt af tomrummet efter Downton Abbey.

    Marco Polo – sæson 2 er kommet for nylig, den er så flot!

    Og godt nok ikke på Netflix, men Grey’s Anatomy er altså en sikker vinder!

    • Ann-Christine skrev:
      5. september 2016 kl. 11:14

      Grey´s anatomy kunne jeg godt ønske mig kom på Netflix, for den har jeg nemlig heller aldrig set – kunne være så hyggeligt!
      Og tak for de fine tips. Der er masser godt at gå i gang med :)

  • Helle Dreier skrev:
    2. september 2016 kl. 16:57

    Lige et par anbefalinger fra min side ?
    Kan bestemt anbefale serien “Shameless”, den ligger på netflix og så vidt jeg kan se ligger den i 2 udgaver. Men vælg den med William H Macy i hovedrollen, den er så god
    De første par afsnit gav mig lidt ondt i maven, for der er jo børn der faktisk lever mere eller mindre overladt til sig selv. Men man kommer simpelthen til at elske de børn og der er både humor og drama for alle pengene.
    Øhhh og nok ikke lige en børneserie, da der er sex, alkohol og stoffer i rigelige mængder.

    En anden lidt hyggelig/sjov serie er “grace & frankie”. Den er meget sød og sjov.

    God fornøjelse ?
    Helle

    • Ann-Christine skrev:
      5. september 2016 kl. 11:12

      Den vil vi da lige se nærmere på.
      Tusind tak for gode tips :)
      Kh AC

  • Trine skrev:
    2. september 2016 kl. 09:43

    Åh hvor hyggeligt- og hvor er det farligt- for det er så nemt ligestilling tage et afsnit til??? stranger things er fed og sjovt at komme tilbage til 80’erne. Jeg var helt tom efter downton abbey- man lever sig jo helt ind i det univers- nu ser jeg en spansk serie der hedder gran hotel der minder om med intriger, kærlighed og magt- så hyggelig at se?

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:13

      Lige præcis, derfor “tør” vi næsten ikke gå i gang med Game of Thrones ;) Der er jo virkelig mange afsnit.
      Og ja, helt enig med Downton Abbey – den går virkelig lige i hjertet på en. Vil lige se nærmere på Grand Hotel også :)

  • Stine skrev:
    2. september 2016 kl. 09:07

    Åh, glæd dig til The Intern – bare en rigtig feel-good film :) Ellers kan Hope Springs, Marley & Me og The Lady anbefales – tre virkelige gode film, hver på deres måde.

    Hos os er vi pt. i gang med House of Cards, og bliver aften efter aften forfærdet over, hvor skruppelløs ham Frank Underwood er. Hjemme hos os er det i øvrigt fast tradition at se Matador i december måned. Så ser vi dem som julekalender, ét afsnit hver dag, når vores datter er puttet. Det er rigtig god decemberhygge! Af andre serier har vi for nylig tygget os igennem ER/Skadestuen – der er MANGE afsnit, så det har taget noget tid, men det er bare sådan en slå-hjernen-fra serie :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:10

      Frank Underwood er tåkrummende – og spiller så godt! :) Rigtig god fornøjelse med den, det er virkelig en god serie.
      Og tak for skønne film tips! Dem vil jeg glæde mig til og til The Intern :)

    • Stine skrev:
      2. september 2016 kl. 09:16

      Hov, glemte da helt The Good Wife – også en dejlig serie :)

  • Malene skrev:
    1. september 2016 kl. 23:56

    Fantastisk efterårs-tv-guide du har lavet her :-) TAK for den :-)
    Jeg ELSKER Gilmore Girls, den må du simpelthen love mig at du ser fra ende til anden… fabelagtig humor, og jeg har tit drømt om at bo i det lille trygge fiktive samfund som “Stars Hollow” er i serien. Elsker alt ved det og jeg har hørt at de optager nye Gilmore Girls afsnit nu, her mange år efter serien reelt set var slut.
    Jeg skal da SÅ meget gense den serie her til efteråret….
    Ligesom jeg skal gense Matador til jul. Det er vist en fast ting for mig. I december forsøger jeg at nå gennem alle Matador afsnittene. Der er noget trygt og godt ved Matador – har du set Korsbæk på bakken? Vi var der i sommerferien og hvis ikke mine unger havde stået og trukket mig i ærmerne og ville hurtigt videre, så kunne jeg næsten ha knebet en ovevældelses tåre lige der midt i Skjern Magasin. SÅ autentisk og helt som at træde ind i en tidslomme (i mit stille sind stod jeg der et øjeblik og stirrede på alle kjolerne og indretningen og ønskede at jeg for et par minutter var helt alene, alle andre ferie gæster var væk og jeg bare kunne stå der i Skjerns Magasin og “lege dengang” helt alene, ha ha :-))

    Tak for TV/serie guiden.
    Malene

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:06

      Jeg lover det :)
      Og fedt at du kan finde inspiration i listen også.
      Jeg har faktisk tænkt mig at introducere Johan og Julie for Matador til jul, det kunne være SÅ hyggeligt at se den sammen med dem – og jeg kan lige forestille mig hvordan du havde det midt i Skjerns Magasin. Fuldstændig!
      Når vi har fået set Matador alle sammen, så må jeg tage familien med til Korsbæk på Bakken :)
      Kh AC

  • Susanne skrev:
    1. september 2016 kl. 23:29

    Tak for de mange forslag. Der er noget at gå i gang med :-)
    En fantastisk feel good film – ud over De urørlige – er Familien Bélier. Den kan virkelig anbefales.

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:04

      Og tusind tak for et godt filmtip, den har jeg ikke set (endnu) :)

  • Nanna skrev:
    1. september 2016 kl. 21:40

    Jeg vil anbefale:
    1: Modern family. Den serie er simpelthen genial, intet mindre!
    2: Call the midwife
    3: Orphan Black.

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:03

      Ej, hvor godt! Tak for tips :)

  • Christina skrev:
    1. september 2016 kl. 20:20

    Gillmore Girl er i en klasse for sig selv. Elsker deres form for humor. Jeg har efterladt mange små grin i stuen over denne serie. Specielt den sure/stramme mormor synes jeg er ret morsom.
    Hende kan man ikke andet en holde af?

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:03

      Den glæder jeg mig også rigtig meget til :)

  • Camilla Koue skrev:
    1. september 2016 kl. 19:35

    Ja, Downton Abbey er en rigtig god serie, den nyder jeg også at se. Bloodline er også en god serie, og foregår i smukke omgivelser på the Keys. Tyrant synes jeg også er spændende, tror det er de samme, som har lavet Homeland. Hvis man er til lidt action, til en afveksling, synes jeg også at Graceland ( har ikke noget at gøre med Elvis?) er god.

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:02

      Super tips – og lige som med bøger, så synes jeg også det er rart med en god variation i genre inden for serier og film – så Graceland er også føjet til listen :)

  • Maj skrev:
    1. september 2016 kl. 14:41

    Tak for en virkelig god blog! :)

    Jeg vil lige anbefale dig Outlander. Den er virkelig god – en meget smuk kærlighedshistorie og generelt en masse gode karakterer!

    Og så vil jeg virkelig også anbefale Breaking Bad og Modern Family.

    Det er skønt med en god serie på netflix – og der er jo nok at tage fat på :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 11:01

      Den vil jeg fluks føje til listen – ser også virkelig god ud!
      Og tak for en sød hilsen, det er jeg glad for at du synes :)
      Breaking Bad var jeg også meget begejstret for – specielt de første 2-3 sæsoner, derefter kunne jeg ikke helt lade mig fange af den længere. Og Modern Family må jeg altså give en ny chance kan jeg godt se ;)

  • 1. september 2016 kl. 14:13

    Mine yndlingsserier er Lie to Me – fantastisk spillet af Tim Roth. Så ærgerligt at der kun er 3 sæsoner.
    Modern family er også en god komedieserie – men jeg skulle igennem næsten halvdelen af første sæson før jeg for alvor var hooked, men den er det værd som underholdning i den lettere ende + de korte afsnit er også rart nogle gange.
    White Collar er også en underholdende serie, ikke mindst på grund af det fantastiske samspil mellem hovedkaraktererne, og så er Matt Bomer easy on the eyes.

    Jeg synes generelt Netflix mangler gode film, men The Intern er fantastisk – meget mere rørende og ikke så lårklaskende sjov, som jeg syntes at traileren lægger op til. Men helt klart en virkelig god film.
    Desuden vil jeg anbefale Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og Hector and the search for happiness. Begge film er i feel-good-genren med lidt skæve karakterer og morsomme momenter. Hvis du kunne lide De urørlige, tror jeg at disse to også vil falde i din smag.

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:59

      Det kan være jeg har det på samme måde med Modern Familiy, for den fangede heller ikke mig efter 2 afsnit – så må lige give den en chance mere.
      Og helt enig mht film. Jeg synes dog det er lidt bedre end det har været og jeg vil glæde mig til at se de to du tipper om :) (den hundrede årig har jeg faktisk set, den var forrygende! – men The Intern og Hector … )

  • Marie skrev:
    1. september 2016 kl. 13:04

    Jeg er helt vild med Downton Abbey, den kommer jeg til at savne. Heldigvis er der Call the midwife, som på samme måde har de sjove og hyggelige engelske personkarakterer, og jeg mangler at se noget af den endnu. Og så har jeg fået nyhedsblad fra min bogklub, hvor månedens bog er en ny en af forfatteren bag Downton Abbey. Svært at modstå ;-) Ellers er vi i gang med Bloodline (er ved sæson 2), første sæson er klart den bedste synes jeg. Og på HBO ser vi The wire, en ældre serie som vi ikke havde set.
    Homeland, House of Cards, SOA og Breaking Bad er flere af favoritterne.

    Tak for en masse film- og serieinspiration, der er flere ting jeg må have set :-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:57

      The Wire har vi også set for længe siden, den er virkelig god!
      -og den bog du nævner har jeg også et godt øje til ;) – den tror jeg at jeg må have læst i efteråret. SÅ hyggeligt!
      Tak for skønne tips, dem vil jeg lige se nærmere på :)

  • katrine1 skrev:
    1. september 2016 kl. 12:49

    Jeg kan virkelig varmt anbefale “Stranger Things” på netflix. Den foregår i 80’erne og stemningen, figurerne og historien er fænomenal. Alle jeg har anbefalet den til har været helt vilde med den, og nu er der rygter om en sæson to. Den er dog bestemt ikke for børn!

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:55

      Bliver jo nødt til at prøve at se den. Har hørt fra så mange at den er fantastisk – også dem der slet ikke er til den type overnaturlige film ellers :)

  • Theresa skrev:
    1. september 2016 kl. 12:40

    Jeg så The Bling Ring i biografen da den kom, jeg blev meget skuffet. Det må være en af de dårligste film jeg har set, så du er ikke gået glip af noget :)

    Har I set Modern family? Det er bare helt fantastisk, sjovt, hyggeligt og afslappende :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:54

      Jeg var lige i film humør i går aftes og startede på den – så halvdelen og gav op. Så er enig med dig, desværre jo ;) – for jeg havde håber den var helt interessant
      Modern Family har jeg prøvet at starte på, men den fangede ikke lige på det tidspunkt. Tror dog den skal have en chance mere på et tidspunkt :)

  • Henriette skrev:
    1. september 2016 kl. 12:26

    Har du set The Tudors? Den tror jeg du vil kunne lide.
    Mine absolutte favoritter er Jessica Jones, Sense8 og True Detective sæson 1 (sæson 2 er slet ikke lige så god).

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:52

      Nej, det har jeg ikke – men den skal jeg da lige tjekke :)
      Tak for gode tips, det vil jeg glæde mig til også!

  • 1. september 2016 kl. 12:19

    Uhhh, godt nok en lang liste du har lavet:-)
    Nogle har jeg allerede set og er helt enig med dig i bedømmelserne…Resten må jeg få set snarest.
    God dag til dig!

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:50

      Ja, der er efterhånden set mange gode serie der – det er lidt i perioder, for der er også lange perioder, hvor der slet ikke er tid til det og tiden i stedet bliver dedikeret til arbejde ;)
      Dejlig dag til dig :)

  • Kathrine skrev:
    1. september 2016 kl. 11:56

    Kære A.C
    Hvor er det et hyggeligt emne at tage op nu hvor efteråret nærmer sig. Tak for gode forslag til hvad jeg kunne kaste over af serier :-)

    Jeg har forrige år på amerikansk Netflix set en serie, som jeg svagt kunne huske fra min barndoms fjernsyn (jeg er født i 1985). Den hedder “Wonder Years” eller “Mine glade 60ere” på dansk. Jeg startede egentlig med at se den fordi, jeg kunne huske, at storebroderen i serien var ret sjov / irriterende. Men hold nu op jeg blev fanget! Hele universet der udspiller sig i USA, da blomsterbørnene slog deres folder og gjorde op med forældrenes traditioner er så fint og sødt. Selvom det er lang tid siden, så formår de at lave en serie, hvor jeg kan relatere så meget til min barndom og ungdom både ift familie, skole, venner, kærester osv. Hvis man har et blødt punkt for det melankolske og hele den her poetiske tilgang til overgangen fra barn til voksen, så kan jeg garantere, at man vil elske denne serie. Jeg kan også næsten garantere, at man op til flere gange vil fælde en tåre og sidde med en klump i halsen. Personligt stortudede jeg til afsnittet, der er centeret omkring familiens hund, hvor at hovedpersonens overgang til voksen ses gennem hundens øjne. Uha jeg får helt kuldegysninger ved tanken. Denne serie står som noget helt unikt for mig, og jeg håber, at den måske kunne være noget for jer.
    Kh Kathrine

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:48

      Øj, Kathrine – der fik du også mig en tur ned af Memory lane – jeg elskede den serie som barn! Og er helt enig med dig i at den er virkelig noget helt særligt.
      Det kunne være mægtig hyggeligt at se den igen :)
      Kh AC

  • Annesofie skrev:
    1. september 2016 kl. 11:41

    White collar utrolig god serie
    Friday nights lights hvis man er til amerikansk kultur
    Gossip girl fordi man bliver grebet af stemning i New York
    Lie to me klassisk serie

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:43

      Uii, jeg var altså også glad for Gossip Girls – den var skøn :)
      Og tak for tippet med de andre, de er føjet til listen – det bliver et fortsat langt forhold jeg får til Netflix kan jeg godt se ;)

  • Maria skrev:
    1. september 2016 kl. 11:39

    Jeg elsker serier. Af dem du har nævnt er jeg glad for Downton Abbey, Game of Thrones, New Girl og Gilmore Girls.
    Derudover kan jeg anbefale Call the Midwife, Daredevil og Jessica Jones. Og så er Grace and Frankie et kæmpe must-see. Jane Fonda og Lily Tomlin i skøn forening. Herligt med en komedieserie med skuespillere “lidt oppe i årene”. Der er lavet to sæsoner og en 3. er på vej.
    Ja, jeg kunne sådan set blive ved ;)

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:42

      Ihh, gode tips i mine retning også. De er føjet til listen :)
      Tusind tak!

    • Sofie skrev:
      1. september 2016 kl. 14:12

      Helt enig ift. Grace and Frankie – den er så sjov. Havde ikke de store forventninger og begyndte egentlig på den ved et tilfælde, men blev total grebet af den :-)
      Call the Midwife er også rigtig god.

  • Mie skrev:
    1. september 2016 kl. 11:29

    Vi gik i gang med Game of Thrones for et par uger siden og er nu nået til sæson 2. Den kan bestemt anbefales! Jeg havde hørt så meget godt om den, men tvivlede alligevel på, om den ville være noget for mig. Nu kan vi slet ikke slippe den igen :-)

    En anden rigtig god serie, som jeg kan anbefale er Call the midwife. Den er altså must see, hvis ikke du har set den? Den er så rørende og gribende, og man kommer til at holde af alle karakterene. Den ligger på Netflix.

    Jeg vil kigge på din liste igen, når vi en gang bliver færdige med Game of Thrones.

    Hilsner fra Mie

    • Ann-Christine skrev:
      2. september 2016 kl. 10:39

      Det er også derfor jeg er lidt betænkelig ved at gå i gang, er bange for at det er en værre tidsrøver og når der nu ligger så mange gode afsnit og venter … ;)
      Call the midwife er straks føjet på min liste – tak for tippet :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.