Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/min-have-maj-maaned/

Min have i maj måned

Valdemarsro have

Dag for dag sker der nyt i haven og det er virkelig en fornøjelse at gå de daglige små inspiceringsrunder og opdage nyt.

Grønt spirer frem med små sarte kimplanter, timianen og æbletræet blomstrer, endelig er der flotte knopper på vores pæon og når jeg ser på de frodige bærbuske, så ser det ud til at blive en fremragende bærhøst i år.

Det er ved at være en månedstid siden jeg sidst har skrevet et rigtigt haveindlæg her på bloggen og jeg tænkte det var tid til en lille opdatering med lidt blandede billeder fra i formiddags og lidt fortælling om planer, drømme og ja … bare lidt hyggelig have-snak.

Som I ser på øverste billede, så er Molly med til at holde øje med det hele og hun har travlt med at jagte humlebier og slår bogstavligtalt flikflak, når hun ser en sommerfugl, hvorefter hun suser i sprinterfart gennem haven – det er daglig underholdning.

frugtblomster

Både jordbærplanter og æbletræer står i fuld blomst i disse dage og det er virkelig bare så smukt. Og snart bliver de smukke blomster til søde røde bær og de skønneste æbler – naturen er da virkelig fascinerende …

mistbænk

I mistbænken gror nu 2 forskellige tomatplanter, sammen med rosmarin, chili, thai basilikum og alm basilikum.

Sidstnævnte har jeg købt en øko-potte med basilikum i fakta. Sådanne supermarkedskrydderurter er ofte en masse planter, der er plantet ultratæt. Alt for tæt til havebrug, men med forsigtighed kan hver lille basilikumplante med spinkel rod skilles fra den samlede planterod og de kan plantes i enten hver deres potte, med bedre plads i en større potte eller som her i drivhuset. Her vil de gro og blive til store flotte basilikumsplanter.

aarstiderne planter

Vi får ikke i øjeblikket ugentlig grøntlevering fra Aartiderne, som vi ellers gjorde hen over vinteren – men så ville jeg lige se tidligere på ugen, om de havde nogle særligt spændende sæsonvarer lige nu og det havde de.

Helt uimodståeligt ikke at købe en kasse friske artiskokker (yndlingsspise)  og så faldt jeg en plantekasse, med majs, flere forskellige slags kål og frilandstomater – helt uimodståeligt jo. Jeg har aftalt at dele plantekassen med min søster, og så har jeg vist efterhånden også trukket den til det yderste med pladsen i havens højbede.

Udover hvad jeg selv har sået, så har jeg også fået lidt bytteplanter, heriblandt asier, squash og grønkål, som jo nok kommer til at fylde temmelig meget i løbet af de næste måneder.

højbede

Apropros artiskokker, så har vi faktisk en enkelt artiskokplante i haven, som jeg er meget spændt på om den vil bære frugt i sensommeren.

tulipaner

Lige nu er der mest grønt i haven, bortset fra de fineste tulipaner som lyser helt op i alt det grønne. Jeg har prøvet at fordele blomsterfloraen over året, om det er lykkedes vil jo vise sig i løbet af det næste års tid.

æbletræ

Håbefulde Molly prøver at være helt ‘usynlig’ i æbletræet i håb om at en lille lækker spurvesteg kommer flyvende til frokosten … men endnu har hun ikke haft den store succes som jæger.

blomster

Både solbær, ribs og stikkelsbærbusk har aldrig set så frodig, stor og givende ud som i år – jeg er helt spændt på årest høst.

hojbed

have-billeder

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • A:
    5. maj 2021 kl. 22:22

    Hejsa, gammelt indlæg, men stadig spænende at læse :) hvordan bygger man de flotte højbede du har?

    • Ann-Christine:
      6. maj 2021 kl. 07:54

      Mange tak :) Det er en tømrer der har bygget dem til os af lærketræ :)

  • Stine:
    28. juni 2016 kl. 09:48

    Hej AC
    Sådan en fin have, I har fået jer :-)
    Har I haft problemer med dræbersnegle I den?
    Og har I gjort noget for at undgå dem?

    Vi har desværre fået den I vores have for første gang. Øv – dem vil vi gerne af med.

    Go’ dag.
    Bedste hilsner fra Stine

    • Ann-Christine:
      29. juni 2016 kl. 13:22

      Hej Stine,
      Tusind tak, vi er også meget, meget glade for den.
      Dræbersnegle er ikke et problem vi har i haven, fjerner måske 2-3 stykker på en uge fra højbedene, så det er virkelig i det små og vi har ikke gjort noget særligt for at undgå det, fjerner dem bare og afliver dem, når vi finder dem
      Håber I får bugt med dem jeres have
      Kh AC

  • Christina:
    2. juni 2016 kl. 20:13

    Sikke en massse dejlig inspiration.
    Jeg har endelig fået kastet mig ud i 2 højbede, og der gror allerede spinat, radisser og ærter deri. MEN da vi bor i nyt hus i et gammelt moseområder, har vi rigtig mange snegle og orme, som spiser mine planter/grøntsager. Hvad gør jeg lige ved det? Jeg er ikke så meget for at sprøjte med en helt masse, da jeg jo synes det er fantatisk med “øko” i egen have.. Er der noget vidunder middel?? ;)

    • Ann-Christine:
      3. juni 2016 kl. 14:47

      Måske du kan søge lidt inspiration hos Camilla Plum, jeg har lige fået en nyhedsmail fra hende hvor hun skriver, at de laver simpelthen gode områder og jorddække som sneglene elsker at være i – på den måde lader de faktisk planterne være. Ved oprigtigt talt ikke om det er en super løsning, men hvis man umuligt kan komme dem kvit på en økovenlig måde, så er det måske meget godt at lære at leve med dem … Min erfaring på området er ret lille, for vi har heldigvis været forskånet og jeg fanger måske 1-2 snegle uden hus om dagen, max.
      I højbedene kan det måske være en ide med sneglehegn og sand omkring højbedene, som sneglene ikke kan lide at være i.
      Håber det lykkedes med masser gode afgrøder i år
      Kh AC

  • Vis alle 24 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.