Min have i august

Det har været lidt en regnvåd havesæson i år … hvilket har været ganske glimrende for min modstand mod at vande alt for meget i haven, man kan lige så godt se lyst på det, jo.

Men nu må det gerne blive en varm september. Jeg har nemlig en flok tomater og blåbær, som meget gerne må modne godt, så hver en bid er som sød solskinssmag.

Det er tid for en lille havevandring rundt i vores have og jeg tænkte at vi denne gang startede i forhaven … 

Her i surbundsbedet vokser blåbærbuske, tranebær, tyttebær så det er en ren fryd. Jeg vidste godt, at jeg nok plantede for tæt … og med 2-3 blåbærplanter i overkanten, da jeg plantede bedet til sidste efterår.

Se billederne fra den gang (inkl førbilleder fra forhaven her)

Vi må finde et andet sted til et par af blåbærbuskene – men det går fint og jeg har en plan! En rigtig fin plan.

Her i forhaven er sat lidt lyng og en enkelt stedmoderblomst fra foråret blomstrer stadig helt frisk og fin. Flere af blåbærbuskenes grene er tunge af bær og den hortensia, som jeg havde afskrevet pga frostskader og som ikke har blomstret i år, virker til at være på vej retur.

På højbedene har jeg sat små altankasser. De er fine til fx. mynte, som jo ellers breder sig med en magt der pønser på at overtage og indtage alt jord, den kan få øje på. For ikke at tage om det kæmpe rodnet mynte laver under jorden – det er om at holde skik på den lille sag og give den præcis den plads den må få uden mulighed for at den selv kan hamstre ekstra plads.

I forhaven er der plantet tyttebær og tranebær som bunddække – og nu kan jeg simpelthen ikke huske hvilken af de to det er, der har så godt fast og breder sig flittigt på billedet nedenfor.

Hvis I ikke kan hjælpe, så vil det vel vise sig når der kommer bær på …

I haven har vi også en stor fin hortensia. En af mine yndlingsbuske, så fin i lang tid – også om vinteren, når den visner ned.

– og nu vil jeg inviterer jer videre om i baghaven … 

En lilla clematis fra den forrige ejer. Jeg synes den blomstrer noget senere end den plejer, men måske jeg husker forkert – synes bare den plejer at være her allerede i juni. 

Dahlia står så fint i staudebedet, sammen med høstanemone, stjerneskærm og stolt kaveler – som godt nok er en sommerblomst, men som er så fin til at selvså sig hvor den får lov.

Sidste år havde jeg plantet en fin sommerfuglebusk, som slet ikke kom igen i år. Før nu, de sidste tre uger er er den kommet tilbage til livet og så gik det ellers stærkt. Sørme om den ikke nåede, på nul komma fem, at brilliere med en enkelt blomst i år.

Stjerneskærm – på min topliste over fine stauder.

Oliventræet er vokset så fint denne sommer. Helt lige glad med at få for meget vand. Jeg tænker at den får lov at stå ude hele vinteren. Hvis der bliver for meget frost, så bakser jeg den ind i skuret (hvor der er gennemsigtigt loft og kommer lys igennem), løfter den lidt fra jorden og pakker et eller andet om, så rødderne ikke får frostskader.

Den lille figen sætter jeg ind i mistbænken, der kommer den helt sikkert til at stå fint vinteren over. 

Efterårshindbær – herligt fri for utøj og smager virkelig fantastisk. Vi har ikke så mange hindbær, men de to-tre stykker, vi høster hver dag bliver nydt hver og en. 

August havens optur og nedtur … 

OP: Jeg har dyrket koriander, som om det var det nemmeste i verden. Det er det også, når man lykkedes med det. Det er bare også først lykkedes for mig i år og flere af jer har spurgt hvordan. Tricket for mig har været at holde jorden godt fugtig indtil det spirede ordentligt, ikke så dybt (max 1/2 cm) og at så flere gange med 3 ugers mellemrum.

NED: Jeg fik den fine ide at plante et blomsterhav i et højbed, så dryssede et ualmindeligt smukt miks af sommerblomster ud på jorden og lod det passe sig selv.
Fejl nummer et: Jeg såede alt for tæt! Vidste det det faktisk godt allerede samtidig med, at jeg dryssede frøene ud i bedet. Da alle spirene voksede og voksede, så var der hurtigt en blomst (og en masse tomatplanter), som overtog hele showet og det var ikke engang den pæneste af blomsterne …
Fejl nummer to: Enten var der et par håndfulde tomatfrø i blomsterposen eller også var der ualmindelig mange tomatfrø i den kompostjord der var blandet i jorden … Og jeg fik ikke fjernet alle de små tomatspirer, men de var små og håndterbare.
Mit blomsterhav er en ommer og jeg tager udfordringen op igen til næste år ;) Nu står et par morgenfruer i bedet.

Krydderurter i gavmilde mængder.

Det er vitterligt en af de bedste hverdagsluksusglæder. At plukke håndfulde og ikke sparer på det grønne drys.

Fik I læst indlægget i fredags, hvor jeg skrev om at tørre og fryse krydderurterne ned til vinteren? 

Løvstikken er blevet flyttet hen i et lille hjørne. Det er ikke den krydderurt vi bruger mest, men det er så sandelig den der gror flittigst, så den skyggede for den lille franske estragon – og det duer jo slet ikke!

Nu skygger den ikke for nogen og må vokse næsten så tosset den vil.

Frilandsminitomaterne er søde, syrlige og helt vidunderlige. Spiser dem direkte fra planten.

Sådan her ser der også ud i min have. Vissent og upasset enkelte steder. Det har jeg det glimrende med og er blevet så flink til at sætte mig ud i haven og lave absolut intet i 10-15 minutter om dagen, de fleste dage.

Bare at være, betragte, nyde, tænke og slappe af. En mental pause uden bog, snak, magasiner og uden at lave noget som helst. Dét har jeg aldrig været god til, så i starten tog jeg faktisk tid på mig – tænk, at en lille personlig udfordring kan være ikke at lavet noget i bare 10 minutter …