Mexi bowl
Mexi bowl er en af favoritterne til at få brugt lidt grøntsager og rester i køleskabet – det smager forrygende og er lynhurtigt at bikse sammen.
Det er rart med et godt repertoire af gode ‘undgå madspild’ retter, hvor man kan få brugt det man har i forvejen – og du kan naturligvis også lave retten helt efter opskriften.
Den gode bønnemos smager så dejligt og er smovset sammen med grøntsagerne, cheddar og avocado.
Prøv også: min opskrift på mexicansk risret >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Mexi bowl
- Bønnemos
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 2 dåser sorte bønner, drænede og skyllede
- 1 dl grøntsagsbouillon
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Smørristede majskerner
- 150 g majs
- 10 g smør
- Salat til mexibowl
- 2 avocado, i skiver
- 15 cherrytomater, i både
- 75 g cheddar ost, groftrevet
- 1 lime, saften herfra
- 1 rødløg, finthakket
- 125 g salat, efter eget valg
- 0,50 agurk, i tern
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 håndfuld frisk koriander
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bønnemos
Sauter løg og hvidløg i olie i en lille gryde sammen med spidskommen og koriander, til det dufter herligt, og løgene er bløde.
Kom bønner og grøntsagsbouillon i gryden og lad det simre, til bønnerne er gennemvarmede. Tag gryden af varmen og giv det en tur med stavblenderen.
Smørristede majskerner
Varm en pande op og lad smørret bruse af. Rist majskernerne under omrøring ved høj varme til de får farve. Drys med salt og peber og anret dem i salaten.
Anret salaten
Anret alle delene i skåle.
Vælg frit dine favoritter på min ingrediensliste og tilføj gerne nye. Det bliver lækrest, når man vælger en god blanding af sprødt og knasende / cremet og saftigt
Det skal gerne ligge på hver sin plads det hele, så det hele ikke bare roder sammen – men tæt som en salat. Drys med lidt friske krydderurter inden servering.
Hej Ann-Christine
Tak for spændende opskrifter som udfordrer mig og familien til at prøve nyt.
Jeg har kun kunnet finde tørrede sorte bønner. Ved du hvor mange gram tørrede bønner, der svarer til 1 dåse?
Hej Ester
Mange tak for din søde hilsen.
100 g tørrede bønner svarer til 1 dåse efter de er iblødssatte og kogte
Kh Ann-Christine
Hvad gør du med den søde kartoffel?
Bages i ovnen i tern fx.
Hej Ann-Christine
Jeg har glædet mig super meget til at prøve denne opskrift af, men desværre har jeg glemt at lægge nogle sorte bønner i blød. Jeg har ikke mulighed for at købe dem på dåse og ville derfor høre om kidney bønner kan bruges i stedet?
Hej Mille
Det kan de sagtens, og smager også rigtig godt til opskriften
God fornøjelse
Kh AC
Uhmmm…. Lyder så lækkert. Det må prøves.
kan varmt anbefales ;)
♡
Hej Ann-Christine
Jeg er super vild med dine skåle, som du bruger til mexi-bowl.
Hvilke mærke er det og hvad er diameteren på dem????
Tak for en super inspirerende blog.
Har du nogle ideer til småbyer omkring Hamburg for overnatning???? I har jo rejst meget i Tyskland : )
God weekend
hilsen Heidi
Hej Heidi,
De er fra Casalinga og kan desværre ikke købes længere da firmaet er lukket.
Mht småbyer omkring Hamborg, så har vi ikke været så meget uden for byen i det område – endnu … så jeg må for denne omgang være dig svar skyldig.
Rigtig god weekend til dig :)
Kh AC
Min kæreste og jeg har lige lavet din lækre mexi bowl med bønnemos, guacemole, kylling, fajitagrøntsager på panden, stegte majs, revet cheddar, sprødt salat og masser af koriander. OG knuste tortillaschips ovenpå! (det gør vi altid). Det var HIMMELSK og smagte ligeså godt som vores favorit take-away fra Chido i Aarhus (prøv deres mexibowls en dag, hvis ikke du allerede har været der).
Vil bare sige TAK for en fantastisk blog. Vi bruger dine opskrifter ugentligt og hvis vi skal lave en ret, kigger vi altid som det første på din blog om du har en opskrift på retten, for så VED vi det bliver godt! Din blog er ét stort kvalitetsstempel på god mad og opskrifter, der er til at gå til. Det skal du vide :)
♡ Årh, hvor er du sød! Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at I synes! :)
-og helt enig med Chidos, det sted er vi også faldet for, og i særdeleshed deres Staff´s Favorite Bowl, nøj den er go´:) – og tak for tip med knust tortilla chips, det må vi da prøve herhjemme også.
Tak igen for din søde kommentar og hilsen
Mmm, ser godt ud! Hvorfor er det bare, at ting bliver så lækre af at komme i en skål? ;) Skal I selv skære bordplade til og montere? Vi lavede selv køkken sidste år, så det er spændende at følge med i jeres projekt :)
Vh Louise
Vi har selv målt ud til køkkenbordpladen, og bestilt den efter mål – men fordi vores køkkenplan er lidt speciel (ift levering af køkkenbord, åbentbart) så slipper vi ikke for også at skulle skære delvist til selv. Men det lykkedes over al forventning og blev helt perfekt, pyyh – jeg er lettet :)
Uhm det ser lækkert ud! Jeg leder efter nye pæne sengebetræk, og synes mit øje skuer noget der kunne være e dyne i rigtig flot indpakning, hvis det er rigtig skuet, kunne du vel ikke huske hvor de er fra ;)?
Det kunne være rigtig fint som sengebetræk, faktisk! Men det er nu et viskestykke fra House Doktor – men måske de har samme print i sengesæt :)