Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/melonsalat-opskrift/ Salat Sommer, Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Melonsalat

Melonsalat er en nem og virkelig lækker salat, som fint kan gøre det ud for et dejligt frokostmåltid i sig selv – hvilket vi har benyttet os af mange gange – og som fungere super godt i samspil med andre retter til aftensmåltider, her i det begyndende efterår, hvor der stadig er lidt sommerstemning og vejr til grill og udendørsmåltider indimellem.

Jeg synes det er særligt fint og sjovt med de små runde kugler melon, men det er naturligvis ikke et must for opskriften, at de har den runde form.

Prøv også: opskrift på en lækker nektarinsalat >>

Melonsalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT15MPT15M4
Ingredienser
  • 0,50 galia melon
  • 0,50 cantaloupe melon
  • 125 g rucola
  • 40 g pinjekerner
  • 125 g frisk mozzarella
  • 75 g blåbær
  • 1 spsk balsamico glace
  • 1 spsk olivenolie
  • sort peber, friskkværnet
  • flagesalt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær melonerne ud til fine runde kugler med et melon­ jern eller alternativt skær melonerne i tern.

Fordel striber af balsamicoglace og olivenolie på et stort fad og vend rucolaen et par gange på fadet, så der kom­mer lidt strejf af balsamico og olie på salatbladene.

Fordel blåbær og mozzarella på rucolaen og fordel derefter melonstykkerne henover salaten.

Rist pinjekernerne på en varm tør pande, et par minut­ter under omrøring, til de er gyldne og drys dem over salaten. Afslut med et lille drys salt og friskkværnet peber inden servering.