Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/medister-med-kaal-og-aeble/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Juleopskrifter, Nem Hverdagsmad, Vinter

Medister med kål og æble

Medister med kål og æble er en lækker og nem hverdagsret i vinterhalvåret og det smager simpelthen så godt!

Vi spiser det blot med godt groft rugbrød og den saftige medister med kål er et herligt makkerpar, som er ganske velkendt fra julefrokoster og lignende. I denne omgang har jeg lavet en lid hurtigere og sprødere rødkålssalat, som blot bliver lynstegt og får smag fra krydderurter og æble.

Du kan sagtens servere retten til en julefrokost, men den er også skøn til som en hverdagsvenlig ret på en dag hvor madlavningen skal gå lidt tjept.

Prøv også: opskrift på budgetvenlig karrykål >>

Medister med kål og æble
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 400 g medisterpølse
  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
  • 4 stængler frisk salvie, kun salviebladene
  • 2 rødløg, i skiver
  • 500 g rødkål, fintsnittet
  • 2 æble, skåret i tynde både
  • 1 dl æblejuice
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk smør, til stegning
  • 2 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 4 skiver rugbrød
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Steg medisterpølsen til den er gennemstegt, på en pande med olie ved lav-middel varme i cirka 15 minutter på hver side.

Varm en sauterpande op med smør, olie og rosmarin og salvieblade.

Sauter løgene til de er bløde.

Kom fintsnittet rødkål på panden og sauter under omrøring til rødkålen falder sammen.

Tilsæt æblebåde og æblejuice og læg låg på. Lad det simre svagt i 5 minutter.

Smag godt til med æblecidereddike, salt og peber.