Et æg med fjer på, blev til et skønt smilende æg. Et storfavorit til morgenmaden herhjemme. Og i aften også til aftensmaden …. mere om det senere i indlægget
De sidste 14 dage er sproget nærmest eksploderet hos krudtuglerne. Det er så fedt og helt fantastisk at være en del af den oplevelse.
I går morges da Johan kom ind i sengen til os for at hygge og putte lidt, inden vi alle skulle op – Julie havde allerede sovet inden hos os i flere timer på det tidspunkt. Så kigger han på mig, med et lidt alvorligt udtryk, nikker og siger et helt korrekt “goddag” Jeg kunne helt tydeligt se på ham, at han havde tænkt over det inden han sagde det højt, og måske ville han have sagt godmorgen i stedet – vi er jo altså ikke ellers sådan særligt formelle herhjemme … Aj, men jeg smelter totalt over den sprogudvikling. Knuselsker hvert eneste ord, der kommer fra de to søde muslinger.
I dag står vi og taler lidt om hvad aftensmaden skulle bestå af, vi kunne ikke helt bestemme os for menuen. Jeg står med Johan på armen og spørger så ham, sådan lidt for sjov ” hvad synes du, vi skal have at spise, Johan?” Jeg regner egentlig slet ikke med at han svarer. “spise æg” siger han så. Helt klart og ordret. Jeg blev ret overrasket, det er første gang, han selv har sat ord sammen (udover en, to tre hoppe og klappe, klappe kage)
Men jeg spurgte jo, og jeg synes ikke man skal spørge, hvis der ikke er medbestemmelse – og så fik de selvfølgelig bl.a et blødkogt æg til aftensmad i aften og æggekage blev det også til ;)
åh, jeg smelter – og synes lige pludselig, at tiden med min egen store pige på 15½ er gået alt alt for stærkt…
Jeg har også oplevelsen af at tiden flyver afsted og jeg øver mig hver dag på at nyde lige der hvor de er nu. Det går så stærkt
Ihh jeg smelter også, hvor er han bare mega sej og nuser. Jeg glæder mig til at se jer så meget snart, også kan I godt begynde at øve Moster ind i ordforrådet, for så kan du se én som smelter helt væk af kærlighed ;-)
Kæmpe krammer fra det nye Palæ :-)
Vi må til at øve ;-) Og jeg glæder mig meget til vi ses, snart heldigvis. juhuuuu
Dejligt! Altså hvor er de bare søde. Lige om lidt 2 års alderen er fantastisk. De kan pludselig så meget. Ikke mindst ordmæssigt. Og selvom jeg elsker alle de ord der også vælter ud af munden på mine – kan jeg til tider blive helt tosset og rundforvirret oven i hovedet af Carls ordforbrug. Hold da op. Munden står ikke stille på den knægt. Hvem skulle have troet det?
Det ér en skøn alder, jeg synes faktisk hele tiden de har den mest perfekte alder – det bliver bare bedre og bedre, ik´ :-) Han lyder som en skøn dreng, ham Carl :-) Det er dejligt at følge lidt med i deres udvikling på din blog også
nåååårh, hvor super sødt!
‘goddag’, hihi, den var sjov.
Hvor kan en blog altså bare give ‘barnets bog’ ultrameget baghjul!
Nyd weekenden.
KRAM
Lis
Præcis, en blog er da fantastisk som en udvidet barnets bog, Lis. Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det selv, men du har da helt ret :-)