Matcha og Mynte Smoothie med spinat
Matcha kan bruges til meget mere end den gode matcha te. Det grønne mineralrige tepulver er nemlig også skønt i en smoothie med grøntsager og frugt. En herlig opkvikkende og mættende drik midt på eftermiddagen eller som supplement til morgenmaden.
Vi er kommet ind i en helt god smoothie periode igen. Jeg synes det er sådan en fin måde til lidt ekstra grønt, og selv om det også er lækkert at juice, så kan jeg nu allerbedst lide smoothies, da man her får alt det gode fra frugten og grøntsagerne med.
Prøv også: mange flere smoothie opskrifter her>>
Arbejdstid 5 min.
Antal 4 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Smoothie med matcha og mynte
- 2 banan
- 2 håndfulde frisk mynte
- 150 g frossen spinat
- 0,50 agurk
- 1 tsk matcha
- 1 spsk hørfrø
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 1 dadel
- 2 spsk hampefrø
- vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom det hele i en blender og kom vand i så det dækker 2/3 af ingredienserne.
Blend til det er helt ensartet og cremet. Juster konsistensen med mere vand alt efter behov.
hej
faldt lige over spørgsmålet omkring frossen spinat.
Alle grøntsager, som i alle, er blancheret på fabrikken ellers kan de ikke fryses ( blancheres betyder at give et kort opkog. altså en varmebehandling.
Til Køkkenchefen:
Hvad så med frosne bær, skal de ikke varmebehandles (koges) før det er sikkert at spise dem?
Mvh Tove
Hej Tove,
Du kan læse fødevarestyrelsen svar her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Saadan-boer-du-behandle-frosne-baer.aspx
Jeg bruger helst egne bær fra haven fra frost, men har det også selv helt okay med at blende købte frosne økologiske bær til en smoothie – gør endelig hvad du selv har det bedst med.
Kh AC
Hej :)
Hvilken frossen spinat bruger du til smoothies?
Jeg tænker på, om du har fundet nogle, der er ok at bruge uden at varmebehandle først? Jeg ved godt at mange ikke går op i det…. :-)
Jeg bruger bare økologisk spinat fra frost – ikke noget specielt mærke og jeg har aldrig oplevet problemer med det. (det samme med økologiske bær fra frost) – men det er 100% et valg man selv må tage :)
Kh Ann-Christine