Massaman Curry


Her får du min opskrift på en lækker og nem Massaman Curry, som er en af vores favoritter fra det thailandske køkken, som vi har spist adskillige gange på vores 4 måneders rejse rundt i Asien.
Massaman curry er en krydret ret, som ikke er spor stærk, men mildt krydret og smagfuld med den aromatiske massaman curry. Kartofler, søde kartofler og gulerødder samt lidt løg og serveret med basmatiris og et drys peanuts og koriander.
Budgetvenligt og super enkelt.
Prøv også: min opskrift på indisk aloo gobi >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Massaman Curry
- 1 rødløg, i tynde både
- 2 gulerødder, i skiver
- 2 spsk gul karrypasta
- 400 ml kokosmælk
- 500 g kartofler, i grove tern
- 500 g sød kartoffel, i grove tern
- 1 dl grøntsagsbouillon
- 1 tsk fishsauce, eller salt
- 1 tsk soja
- 1 tsk sukker
- 1 spsk sesamolie, eller anden olie til stegning
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 dl usaltede peanuts, grofthakkede
- 1 håndfuld frisk koriander, eller bredbladet persille
- 3 dl ris, kogt efter anvisning på emballagen
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Sauter løg, gulerødder og karrypasta i en gryde med lidt olie. Lad det simre lidt og nyd duften, der spreder sig i køkkenet.
Tilsæt kokosmælk, kartofler, søde kartofler, grøntsagsbouillon og lad det simre under låg i 15 minutter. Smag retten til med fishsauce, soja, sukker og peber. Lad den simre videre, til kartoflerne er møre.
Anret med finthakket koriander – eller bredbladet persille – og peanuts og server gerne ris til.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Jeg skal lave denne ret til gæster på lørdag
Er i tvivl om hvilke kartofler jeg skal bruge for at de ikke “ koger ud” ?
Bagekartofler? Asparges? Eller hvad vil du anbefale?
Mange tak for opskriften
Vh Birte Faurby/ Odder
Hej!
Som kæmpe fan af massaman, må jeg selvfølgelig begive mig ud i din lækre opskrift! Jeg laver den med oksekød i tern (gullash), og for at få kødet mørt tænker jeg at lade retten simre i en times tid i stedet for de 15 minutter. Kan dette lade sig gøre, uden at man “ødelægger” retten? :-)
Uhmm, det lyder dejligt og jeg tror sagtens den kan simre i en times tid, måske skal der lidt mere bouillion eller kokosmælk ved.
Kh AC
Hej igen,
Du kan tro, vi også glæder os!!
Tusinde tak for dit svar, det må vi prøve – hvis jeg altså kan lokke min kæreste med på vegetar-ret ;)
Kh Sophie
Ellers så har de den også med både kylling og andet godt – så der er også en version til de der bare må have kød i ;)
Kh AC