Marcipankonfekt med appelsin


Marcipankonfekt med appelsin og den lækre søde orangelikør, Grand Marnier.
Jeg er vild med appelsinlikør og synes det er fantastisk i såvel cocktails, som konfekt og som et lille glas likør ved festlige lejligheder.
Disse lækre marcipankonfekt kugler er fyldt med Grand Marnier, revet appelsinskal og overtrukket med mørk chokolade. Det spiller godt sammen med den lidt bitre chokolade, den søde marcipan og den lækre appelsinaroma.
Prøv også: min opskrift på søde peberkagehuse >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 30 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Marcipankonfekt med appelsin
- 125 g marcipan
- 0,50 øko appelsin, lidt saft og fintrevet skal
- 2 spsk grand marnier
- 3 spsk flormelis
- 0,25 tsk vaniljepulver
- Chokoladeovertræk og pynt
- 100 g mørk chokolade, tempereret
- 1 øko appelsin, appelsinskal i juliennestrimler
- 1 knivspids spiseligt guldstøv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Ælt marcipanen grundigt sammen med en smule appelsinsaft, og appelsinskal efter smag, Grand Marnier, flormelis og vanilje, til det er ensartet. Marcipanen bliver ret blød, men sætter sig i køleskabet, så den bliver nem at arbejde med igen.
Sæt marcipanen i køleskabet i en times tid eller natten over.
Tril runde kugler og sæt dem i køleskabet i 15 minutter. Skær tynde appelsinskal juliennestrimler af en appelsin.
Overtræk marcipankuglerne med tempereret mørk chokolade og pynt med et lille stykke appelsinskal. Lad chokoladen størkne og pensl med lidt spiseligt guldstøv inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Kam man brygge noget andet en grand mariner og hvad.?
Hej Anna
Anden appelsinlikør som fx contreau er også god, eller man kan undlade og blot bruge marcipan og appelsinskal, det er også lækkert.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg synes massen er så flydende/klistret på trods af jeg har mere flomelis end opskriften. Hvordan kan jeg undgå det? ?
Hej Tina,
Har du kun brugt 1 spsk appelsinsaft og 2 spsk grandmarnier? Så burde det nemlig være helt fint. Men det kan variere lidt hvor klistret det bliver alt efter hvilken marcipan der bruges, men det undre mig at det er decideret flydende :)
Kh AC
Hvordan er holdbarheden på kuglerne? Jeg tænker her mest på om appelsinskallen bliver dårlig med tiden?
De holder sig glimrende i en månedstid. Appelsinskallen vil tørre lidt, og holder dermed godt – og hvis du vil være sikker på at den holder, så kan du evt rive den og lade den tørre op køkkenrulle natten over på køkkenbordet.
Kh AC