Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mango-og-avocadosalat/ Salat Tilbehør Aftensmad, Vegetar

Mango og avocadosalat med cremet mangodressing

Opskrift på saftig og virkelig lækker mango og  avocadosalat, som virkelig smager drøngodt med den cremede lækre mangodressing til.

Det er en dejlig frisk og mættende salat, som er særlig skøn som tilbehør til asiatiske retter eller det indiske køkken. Men jeg kan nu også snildt spise den til morgenmad eller som en frokostsalat og den er også virkelig god at servere til hvid fisk eller kylling.

Prøv også: tortilla med laks og mango >>

Mango og avocadosalat med cremet mangodressing
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT20M4
Ingredienser
  • 150 g hvid quinoa
  • 75 g pillede edamamebønner
  • 125 g rucola
  • 2 mango, skåret i tern
  • 2 avocado, skåret i tern
  • 50 g cashewnødder, saltede og grofthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • Mangodressing
  • 100 g mango, blød og moden, skåret i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk ingefær, fintrevet
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 øko lime, saft og skal
  • 1 dl cremefraiche 18 %
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skyl og kog quinoa efter anvisning på emballagen. Hæld kogende vand over edamamebønnerne og vend dem med quinoa.

Anret på et fad med rucola, mango og avocado.

Fordel dressingen over i tynde striber.

Drys med cashewnødder og koriander inden servering.

Mangodressing
Blend dressingen sammen og smag den til. Lad den trække smag, mens resten af salaten tilberedes.