Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/makronsnitter/ Cookies og Småkager Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager

Makronsnitter

Makronsnitter med æble er en dejlig klassiker og smager virkelig dejligt. Den sprøde mørdejsbund med saftigt æblefyld og en lækker makrontop, er dejlig at servere til kaffe og hyggestunder. Man kan variere den lækre kage efter sæson – se tip under opskriften.

Kagen skal gerne spises samme dag, men den kan dog fint holde sig til næste dag. Derefter vil mørdejen begynde at blive blød. Hvis det skulle ske, så kan du sætte dem på et stykke bagepapir og varme dem på en brandvarm bageplade, så får de sprødheden tilbage.

Prøv også: min opskrift på drømmekage >>

Makronsnitter
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT60M10
Ingredienser
  • Æblemos
  • 200 g æble, skrællede og skåret i tern
  • 25 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 0,50 dl vand
  • Makronmasse
  • 150 g marcipan, groftrevet
  • 3 æggehvider
  • 250 g flormelis
  • Mørdej
  • 240 g hvedemel
  • 50 g flormelis
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • 120 g smør, koldt
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Æblemos
Kom æbletern og vand i en gryde og kog op ved middelvarme. Lad det simre uden låg i cirka 10-15 minutter, rør indimellem, så det ikke koger på. Smag til med sukker når æblemosen er fast og lækker. Sæt æblemosen i køleskabet.

Makronmasse
Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen til det er en ensartet makronmasse.

Mørdej
Kom hvedemel, flormelis, salt og smør i en foodprocessor og kør det lynhurtigt til det er ensartet. Kom i en skål og saml dejen med sammenpisket æg.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af og prik mørdejen flere steder med en gaffel. Bag i en forvarmet ovn ved 160 grader varmluft i cirka 12-15 minutter.

Fordel først den kolde æblemos på den bagte mørdej og kom derefter makronmassen på i skefulde, uden at røre i æblemosen. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter til makronmassen er smukt gylden.

Lad kagen køle lidt af på bagepladen og skær ud i snitter.