Makrelmousse – røget makrelrilette


Makrelmousse er en skøn og lækker lille ret, som med jævne mellemrum er at finde på vores frokostbord i weekender og ferie – og indimellem hvis vi har lyst til en ekstra lækker frokost i hverdagene.
Retten kan snildt opbevares til dagen efter og laves 1-2 dage i forvejen, og så smager makrelmousse dejligt til alt fra ristet rugbrød, på en grøn salat med radisser, forårsløg og urter og den er temmelig skøn i hjemmelavede bagels eller sandwich i det hele taget. Perfekt, nu hvor picnic sæsonen nærmer sig med hastige skridt.
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Røget makrelmousse
- 200 g røget makrel, uden skind og ben
- 1 spsk mayonnaise
- 1 dl cremefraiche 18 %, alternativt 38%
- 1 håndfuld purløg, finthakket
- 1 citron, 1 spsk. saft herfra
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rør makrelstykkerne sammen med mayo og cremefraiche – brug en gaffel og rør til makrellen er helt findelt og moussen har en god cremet konsistens.
Rør citronsaft og purløg i, smag til med salt og peber.
Serveres på fx sprødt ristet rugbrød med salat, urter og mere purløg + gerne radisser eller forårsløg, hvis de er i sæson.
Tilbehørforslag
Ristet rugbrød, purløg, urter og salat
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan det fryses, har nemlig købt røget makrel på bud ?
Det vil jeg ikke umiddelbart tro at det kan – men har aldrig forsøgt det.
Kh AC
Hvor lang tid i forvejen kan man lave denne? Jeg vil gerne servere den til brunch, men vil gerne lave den dagen før. Kan man det? :-)
1-2 dage før kan den fint laves :)
En nem ret, der smager virkelig godt. Egner sig fint til et frokostbord. Supplerede med hakket rødløg, da jeg ikke havde nok purløg.
Dejligt at høre ♡ Jeg får helt lyst til at lave den snart igen :)
Kh AC