Fransk Løgsuppe


Fransk løgsuppe med hvidløg og ostebrød er en favorit, som jeg vender tilbage til år efter år, og særligt i efterårsmånederne, når det begynder at blive koldt.
Løgsuppe er en nem og lækker hverdagsret, budgetvenlig og smager virkelig skønt!
Suppe er for mig ægte comfortfood, det er så hyggeligt og emmer af hygge, stearinlys og kulde og mørke udendørs – og god varme og hygge indendørs.
Prøv også: Opskrift på lækre osteboller >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Løgsuppe med ostebrød
- 700 g løg, skåret i tern
- 6 fed hvidløg, finthakkede
- 1 tsk sukker
- 1 tsk rød chili, finthakket
- 2 tsk tørret timian
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Derudover
- 8 skiver brød, fx grydebrød
- 125 g frisk mozzarella, skåret i skiver
- 2 fed hvidløg, skåret i halve
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom løg, hvidløg og olivenolie i en gryde og sauter ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt sukker og rør fortsat godt rundt, til det karamelliserer, og løgene bliver lidt mørkere.
Kom chili, timian, grøntsagsbouillon og balsamico i gryden, kog op og lad det simrekoge svagt i 20 minutter. Smag til med salt, peber og evt. mere balsamico.
Hviddløgsostebrød
Gnid brødskiverne med overskåret hvidløg, fordel skiver af mozzarella på og sæt brødskiverne på en bradepande med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter, til osten smelter.
Server suppen i skåle med de varme ostebrød til.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Solen skinnede i eftermiddag efter tåge indtil først på eftermiddagen, men det var koldt.
Netto havde løg på tilbud 2 kg. for 10 kr. så der stod løgsuppe til aften og jeg er helt vild med din løgsuppe den smager fantastisk.
og jeg har til i morgen igen jeg har set at det bliver koldt.
Udgaven for de utålmodige… Løg karamelliserer helt af sig selv, uden hjælp fra sukker (eller honning, som nogle opskrifter bruger). Det tager bare liiige lidt længere end 20 minutter. Mere sådan små 5+ timer ved meget lav varme og hyppig omrøring. Men smagen… den vejer så absolut op for tidsforbruget, og man kan jo lave en større mængde på en gang og fryse ned. Og så er der nogle, der påstår, at den helt rigtige måde at skære løgene til løgsuppe ud på, er på langs, følgende linjerne på løget, vifteagtigt, så at sige. Bestemt heller ikke den hurtigste fremgangsmåde, men med lidt øvelse giver det nogle meget ensartede strimler, der hverken er for korte eller for lange.
Du skriver at man serverer ostebrød til, men på billedet er brødene lagt ned i suppen. Hvad fungerer bedst? Og hvad gør forskellen?
Den traditionelle franske servering af løgsuppe er med ostebrødet i suppen – og hvad der er bedst er udelukkende et spørgsmål om smag og behag, så prøv dig endelig frem
God fornøjelse
Kh Ann-Christine