Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/loegtaerte/ Aftensmad Brunch, Buffet, Efterår, Familiefavoritter, Forår, Forretter, Frokost, Madtærter, Natmad, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Løgtærte

Her får i min opskrift på løgtærte, som er både nem og virkelig lækker med rigtig dejlig smag. Løgene karamellisere lidt under bagningen og bliver dejligt søde, hvilket passer perfekt til den luftige æggemasse og den milde smag af pinjekerner, timian og honning.

Madtærter er bare altid lækkert, både til en hyggelig frokost og som aftensmad, hvor jeg gerne servere en simpel salat til en løgtærte som denne. Løgtærte, og madtærter i det hele taget ,er også dejligt på en buffet eller til anden fællesspisning, for den kan fint serveres kold eller lun.

Prøv også: min opskrift på squashtærte >>

Løgtærte
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT15M4
Ingredienser
  • Grov tærtedej
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 125 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • Tærtefyld
  • 6 løg, skåret i tynde ringe
  • 1 tsk honning
  • 50 g pinjekerner
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 knivspids muskatnød, fintrevet
  • 4 æg, sammenpisket
  • 150 g cremefraiche 18 %
  • 100 g gruyere
  • 2 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen Det kan også køres på en foodprocessor.

Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter.

Tryk dejen ud i en smurt tærteform på 24 cm i diameter og prik hul i dejen med en gaffel.

Forbag dejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.

Løgtærte
Sauter løg i olivenolie på en stor pande til løgene er bløde.

Tilsæt honning og rør godt, mens løgene karamellisere.

Tilsæt pinjekerner, fintrevet muskatnød, timian, salt og friskkværnet peber og tag panden af varmen.

Pisk æg, cremefraiche og gruyere sammen og vend løgblandingen i.

Fordel fyldet i den forbagte tærtebund og bag tærten i ca. 35 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til æggemassen er stivnet.