Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/liv-efter-liv-af-kate-arkinson-boganbefaling/

Liv efter liv af Kate Arkinson – Boganbefaling

liv-efter-liv-kate-atkinson

Jeg købte bogen Liv efter liv af Kate Atkinson op til juleferien og jeg glædede mig sådan til at tage hul på den, for anbefalingerne var gode og jeg havde drømme om lange hyggelige læsestunder i julen … men selv om julen var både rar, hyggelig og afslappende, så blev det kun til en smule læsning.
Jeg har derfor først fået læst bogen færdig i denne uge. Det er ikke en bog, af den slags som jeg bare læser fra start til slut uden små pauser, for den er ret tankevækkende, interessant og en anelse krævende ift at bevare overblikket over historiens forløb

I Liv efter liv følger man Ursula Todds liv fra fødslen på en barsk snevejrsdag 1910. Men det lille spædbarn dør ved fødslen, med navlesnoren viklet rundt om halsen og historien for Ursula Tood slutter der.
Eller gør den …
For historien begynder igen, og denne gang Ursula Tood bliver reddet, da lægen når frem i tide. Hele bogen igennem følger man Ursula Todd, følger hvordan forskellige valg, fravalg og hændelser har betydning for livets gang, både for hende og for de mennesker hun omgiver sig med. Det er en bog der tager fat i emnet, hvad nu hvis jeg havde gjort det og det anderledes, hvad var der mon så sket!?

Jeg synes det er en meget velskrevet og interessant bog, og jeg er glad for at jeg har læst den – men det er samtidig en lidt speciel bog, hvor jeg indimellem mistede overblikket, for når Ursulas liv slutter, så starter det igen forfra, med en ny krølle på og nye små begivenheder, som gør dette liv anderledes end det forrige.

Har I læst den?

P.S chokoladekagen på billedet bagte jeg i øvrigt til Martins kollegaer i torsdags. Nøj da … den er toplækker og kommer på bloggen i næste uge :)

Liv efter Liv

4 kommentarer
  • Rikke skrev:
    17. januar 2015 kl. 10:20

    Bogen kommer på min bogliste, er nødt til at læse den, for bliver nysgerrig. Rigtig god weekend :-)
    KH Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      19. januar 2015 kl. 08:54

      Jeg vil være spændt på at høre hvad du synes om den :)
      Rigtig dejlig mandag til dig
      Kh AC

  • Maria skrev:
    17. januar 2015 kl. 09:36

    Jeg har læst bogen, og jeg genkender din oplevelse. Jeg synes jeg mistede overblikket undervejs – og faktisk også interessen, desværre. Jeg er ellers fan af Kate Atkinson og kan varmt anbefale hendes bøger om privatdetektiven Jackson Brodie, men lige netop denne brød jeg mig ikke særlig meget om, og den har ellers været et kæmpe gennembrud for hende.

    • Ann-Christine skrev:
      19. januar 2015 kl. 08:53

      Jeg kan også meget godt lide hendes skrivestil, så tak for tippet med de andre bøger, dem kunne jeg sagtens finde på at læse

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.