Få Premium
Johan elsker suppe og han elsker tomater – og hvad laver man så til en lille fyr der skal have lækker og sund mad, som han kan rigtig godt kan lide. Man laver selvfølgelig tomatsuppe.
Det er nu sjovt med små børn og mad. For et par uger siden, havde jeg stor succes med at servere wok for de to dejlige krudtugler, som i øvrigt ikke er spor kræsne. Yes, tænkte jeg, for Martin og jeg elsker wok med masser af friske grøntsager og det gjorde de to skønne 1 årige smagsdommere tilsyneladende også.
Anden gang jeg lavede wok til os, stod jeg der og tænkte på under madlavningen, at det kunne blive et helt godt blogindlæg. Smukke billeder af de sprøde grøntsager og et indlæg på bloggen om, hvordan jeg altid nemt lige kan lokke lidt grøntsager i rollingerne forklædt som wok. Hvad gjorde de så, slynglerne… Kiggede på tallerkenen, kiggede på hinanden og skubbede tallerkenen fra sig (tror næsten de gnækkede lidt samtidig). Synkron afvisning af min kogekunst. Team babybande, både når det gælder sjov og ballade!
Johan spiste også helt godt og sagde høfligt ‘uhmmm’ flere gange til denne tomatsuppe. Det er både han og Julie begyndt med, det giver altså virkelig pluspoint hos mig – at de så stadig nægter at sige mor, det vælger jeg at lade passere. Når jeg spørger dem ‘kan du sige mor?’ Så griner de, ryster på hovedet og siger meget bestemt nej. Jeg tror, at de tror, at det er sådan en leg vi har. For jeg ved de kan sige det, de vil bare ikke. Nå.
Men høflige det er de, især Johan. Han siger tak til alt mellem himmel og hav. Og så siger han tak i stedet for værsgo´ Så han kommer og aflevere alt muligt hos mig. Sutter, bamser, en gammel avis og den slags, så kigger han mig lige i øjnene, smiler og siger ‘dak’
Pyyh, for en uge. En uges tid med almindelig forkølelse, hoste, feber, ingen nattesøvn og den slags, endte til sidst med, at jeg fik en hurtig tid hos lægen med Johan i går. Feberen var igen på vej op, hosten blev ved og blev værre. Lægen var klokkeklar i sin vurdering, den lille fyr har fået lungebetændelse. Sådan rigtigt, med pencilin der skal tages tre gange dagligt i en hel uge. Min stakkels lille skat.
Heldigvis er Julie frisk, så vi kan dele os lidt op. Johan kan få ro og omsorg og Julie kan få sjov og oplevelser
Kaffe fra stempelkanden, frisk pisket tyk og cremet mælkeskum af minimælk og et lille drys kanelsukker på toppen. Simpelt og alligevel så dessertlækkert at jeg for et øjeblik glemmer alt om chokoladetrang.
Hej..
Kan du fortælle mig hvilken model din Bamix er?
Vores er 140 w. den er god, men vidste jeg at vi ville blive så glad for den, havde vi købt en større model.
Mette,
En snack nemlig, den skal nydes den gode kop :)
iBaby, Det dilemma kan jeg godt forstå, ville nok også vælge støvlerne.
Bamixen er en af mine absolut bedste køkkeninvesteringer. Vores gamle blender brændte sammen og så ville jeg have en som jeg kunne bruge til ALT. Vi bruger den hver eneste dag og den er seriøst pengene værd – hey, det er jo snart jul, ik….. :)
Jeg må da lige prøve skummetmælken også – så kunne det jo være man kunne tillade sig et stykke chokolade til :lol:
Argh, du har en Bamix. Heldige asen! Sådan en gad jeg godt at eje, men den koster jo lige så meget, som et par lange sortet støvler, som jeg står og mangler, efter mine besluttede sig for at implodere forleden. Og der er desværre ikke råd til begge dele lige nu.
Nå. Så er det godt, at jeg har en Nespresso-mælkeskummer i stedet (eller hvad den nu hedder). For den der kop ser da godt nok vildt lækker ud. Har ikke prøvet med kanelsukkeret før, men det kunne være, at det skulle være aftenens eksperiment.
(I øvrigt får jeg det lækreste skum med Arlas skummetmælk. Ikke minimælk, ikke letmælk – men skummetmælk. Det er da lidt spøjst…)
Umm, hvor lækkert! For mig er kaffe heller ikke et “power-shot”, men helt klart en snack ;)
Mums.
Pisket med Bamix? Jeg har nemlig tænkt over om man mon kan piske varm mælk med den.
Jeps, med min vidunder Bamix, Therese :) Det skal være kold mælk, ellers bliver mælken ikke ordentlig tyk og cremet. Og så er det i øvrigt økologisk minimælk fra Arla, der giver det allerbedste og tykkeste skum – om man kan lide Arlagiganten eller ej… jeg har testet de fleste økologiske minimælk efterhånden :)