Lasagne


Lasagne er en af de store favoritter herhjemme og denne opskrift er min absolut bedste opskrift på lasagne.
Når lasagnesaucen får tid til at simre i timevis, bliver den helt vidunderlig smagfuld og lækker cremet. Lagt sammen med lasagneplader og en god mornaysauce – det bliver ikke meget skønnere!
Rigtig hygge simremad, som hele familien holder af og det er en ret som sagtens kan serveres for gæster – med en lækker grøn salat, godt brød og god vin i glasset.
Madplan med indkøbsliste fra Valdemarsro >>
Arbejdstid 40 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Lasagne
- Lasagnesauce
- 2 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 400 g hakket oksekød
- 2 tsk tørret oregano
- 1 tsk tørret timian
- 4 gulerødder, groftrevet
- 5 stængler bladselleri, groftrevet
- 1 squash, groftrevet
- 1 dl koncentreret tomatpuré
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 dl rødvin, eller grøntsagsboullion
- 2 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Mornaysauce
- 2 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 3 dl mælk
- 1 knivspids muskatnød, fintrevet
- 125 g frisk mozzarella
- Derudover
- 200 g lasagneplader
- 125 g frisk mozzarella
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Lasagnesauce
Sauter løg og hvidløg i olivenolie, til de er gennemsigtige.
Tilsæt kødet og brun det ved høj varme. Skru ned for varmen og tilsæt resten af ingredienserne.
Lad saucen simrekoge under låg i 2-6 timer – jo længere, jo bedre. Smag på saucen løbende og smag til med flere krydderier, tomatpuré, flåede tomater efter smag – og endelig også salt og peber. Hvis du synes den bliver for tør, kan du komme mere grøntsagsboullion i, men vent gerne til den har simret i en times tid for grøntsagerne afgiver også en del væde til saucen.
Mornaysauce
Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk, til det har samlet sig til en bolle. Pisk mælken langsomt i lidt ad gangen, til konsistensen er som en sauce. Kom ost i og pisk, til den er smeltet. Smag til med revet muskatnød, salt og peber.
Lasagne
Kom et lag mornaysauce i et smurt ovnfast fad.
Kom derefter skiftevis lasagnesauce og -plader i fadet og slut af med sauce.
Top til sidst med et lag mornaysauce og mozzarella, skåret i tynde skiver. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft og bag lasagnen i ca. 20-25 minutter, til lasagnepladerne er møre med lidt bid.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Denne her lasagneopskrift er bare den lækreste og man får glæde af den lækre duft mens den simrer. Har allerede lavet den nogle gange nu og den ene gang, satte jeg kødsausen på køl og brugte den dagen efter, det blev den ikke ringere af.
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, hvor er det dejligt at høre
Kh Ann-Christine
Hej.
Jeg er flittig bruger af din hjemmeside i efterhånden mange år. Anbefaler dig når folk spørger om opskrifter. Din chokoladekage er et kæmpe hit. Jeg lavede den til et arrangement og blev spurgt om jeg var konditor.
Din lasagne er fremragende. Jeg vil lave den til min fødselsdag d. 15 marts. Har du et tip til en salat til retten?
Hej Ylva-Lill
Hvor er det sødt af dig at skrive det! Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Jeg har lavet en dejlig samling af gode salater der passer til alt – jeg ville vælge en af dem til lasagnen.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvornår kommer du grøntsagerne i og kommer du kun morneysouce i starten og slutningen? Ovenstående kunne jeg umiddelbart ikke læse i opskriften
Hej John
Grøntsagerne er inkluderet i afsnit to i fremgangsmåden, det skal i straks efter kødet er brunet.
jeg foretrækker lasagnen med to lag mornaysauce – først og sidst – men det er jo en smagssag, så hvis man bedst kan lide den med ekstra og mellem alle lag, så kan man fint halve en halvt portion ekstra mornaysauce og justere til efter smag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine