Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/lammekrone-ovnbagte-rosmarin-kartofler/ Aftensmad Festmad, Forår, Påskefrokost

Lammekrone med ovnbagte rosmarin kartofler

Lammekrone er perfekt til påskemiddagen og her er opskriften lavet med rosmarin og hvidløg, som passer perfekt til det gode lammekød – og tilmed med super lækre rosmarin kartofler til, som også snildt kan serveres til mange andre gode retter.

Smørmør lammekrone med rosmarin kartofler, som seriøst er noget af det bedste, jeg har smagt længe.

Lammekrone med ovnbagte rosmarinkartofler
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • Lammekrone
  • 2 lammekrone
  • 3 spsk frisk rosmarin, nålene
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk flagesalt
  • 0,50 tsk sort peber, friskkværnet
  • Rosmarin kartofler
  • 1 kg kartofler, skrællede og skåret i skiver
  • 4 gulerødder, skrællede og skåret i skiver
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 rødløg, skåret i tynde ringe
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk frisk rosmarin
  • 1 tsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 spsk smør
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Lammekrone med rosmarin
Dup lammekronen med køkkenrulle, så den er helt tør, rids derefter fedtet i ternet harlekinmønster, prøv kun at skære igennem så det går lige ned til kødet, men uden at ridse i kødet.

Kom salt, hvidløg og rosmarin i en morter og stød til grøn duftende rosmarinsalt.

Bland med peber og gnid lammekronen med blandingen, så det kommer godt ned i de ridsede tern.

Kom lammekronen i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft med fedtsiden op i 20-30 minutter (afhængig af hvor rød/rosa/gennemstegt den skal være) Vores fik 24-25 minutter.

Lad derefter hvile i 10-15 minutter, inden den skæres ud.

Rosmarin kartofler
Kom rosmarin og salt i en morter og stød det grundigt til en flot grøn rosmarinsalt.

Smør et ovnfast fad med en smule olivenolie og vend derefter kartoffelskiver, gulerodsskiver, knust hvidløg, løgringe grundigt med olivenolie og rosmarinsalt, samt friskværnet peber.

Anret i det ovnfastefad og kom små smørklatter over anretningen.

Sæt fadet i ovnen ved 175 grader varmluft og bag i 40-45 minutter til kartoflerne er møre.