Laks med hvidløg og citron smørsauce


Laks med hvidløg og citron smørsauce er en lækker og nem ret til både hverdage og weekender.
Server med fx kartofler, pasta, ris og en god salat, som fx spidskålssalat
Selv om laks jo smager noget så lækkert, som den er – så er det alligevel rart med små justeringer til tilberedningen, så den alligevel bliver en anelse varieret.
Prøv også: laks med sprød sesam >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Laks med hvidløg og citron smørsauce
- 4 laksefilet
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 tsk smør
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk kapers, (kan evt. undlades)
- 1,50 dl grøntsagsbouillon
- 1 øko citron, saft og citronskal herfra
- 50 g smør
- 2 spsk persille, finthakket eller frisk oregano
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Krydr laksefiletterne med salt og peber og bag dem i en forvarmet ovn på et fad med bagepapir ved 175 grader varmluft i ca. 12-15 minutter (lidt afhængig af størrelsen, så hold øje med dem, de må endelig ikke få for meget!)
Smørsauce med citron og hvidløg
Kom 1 tsk smør og hvidløg i en gryde og sauter hvidløgene under svag-mellem varme til de bliver bløde.
Tilsæt kapers og grøntsagsboullion, lidt revet citronskal og citronsaft og lad det simre, til det er kogt en smule ind. Pisk smør i og sæt saucen til side.
Anret laksefiletterne på et fad, hæld smørsaucen over og drys med finthakket persille/oregano.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Virkelig dejlig mad, nem at lave, og super velsmagende.
Igen en lækker opskrift fra Valdemarsro👍👍👍
Hej Inga
Mange tak for din søde hilsen og dejlige tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for at høre ♡
Kh Ann-Christine
Hvorfor lægges laksestykkerne på bagepapir? Kan de ikke bare lægges i et ovnfast fad?
Det kan man sagtens, et smurt ovnfast fad
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Skal saucen være kold ved servering?
v.h. Annegrete
Saucen skal gerne være varm/lun ved servering
Kh Ann-Christine