Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kyllingesatay/ Aftensmad Asiatisk, Grill

Kyllingesatay

De lækre kyllingesatay er perfekte til en god grillaften – og jeg må sige at det kribler altså lidt for at komme i gang med alt der minder om udendørslivet igen her efter vinteren.

Et stort hit til vores grillaftener.

De lækre grillspyd med kylling er nemme at lave og i ren arbejdstid, tager de under 15 minutter at forberede og grille. Derudover skal kødet gerne blot marineres i mindst en time og gerne natten over, så bliver de helt perfekte.

Prøv også: flere skønne grill opskrifter her >>

Kyllingesatay
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT1H15MPT10M4
Ingredienser
  • 400 g kyllingefilet
  • 100 ml kokosmælk
  • 60 g peanuts
  • 1 tsk ingefær, friskrevet
  • 1 fed hvidløg, presset
  • chiliflager, efter smag
  • 1 tsk soja
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom kokosmælk, peanuts, ingefær, chiliflager og soya i en blender eller minihakker og kør til peanuts er finthakket.

Skær kyllingefiletterne ud i 8 aflange strimler, som vendes i marinaden. Stil på køl i en skål med låg i en time eller natten over.

Sæt kyllingerne på iblødsatte* træspyd. Grill de lækre kyllingesatay spyd i omkring 5 minutter, vend dem undervejs.

Har man ikke en grill kan de også tilberedes ved 175 grader varmluft i ovn i ca 18-20 minutter og på en pande stegt i lidt olie til de er gennemstegt.

*hvis grillspydene er lavet af træ, så læg dem i et fad med vand i en times tid, så de ikke brænder på på grillen.