Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kyllingesalat/ Aftensmad Frokost, Salat

Kyllingesalat med æbler og bacon

Kyllingesalat med æbler og bacon i selskab med en masse grønt og en dejlig karrydressing. Det bliver ikke meget bedre og er blandt en af mine favoritsalater.

Jeg variere denne kyllingesalat alt efter hvilken salat jeg har i køleskabet eller i haven og alt efter sæson.

Kylling, bacon, karry og æbler er et match made in heaven og giver en yderst velsmagende salat, såvel som sandwich. Alt hvad der er i denne skønne salat kan nemlig snildt kommes mellem to stykker brød eller i en bagel og vil være virkelig lækkert!

Prøv også: opskrifter på lækre salater her >>

Kyllingesalat med æbler, bacon og karrydressing
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT20M2
Ingredienser
  • 60 g bacon, skåret i tern
  • 2 kyllingebryst med skind
  • 125 g blandet salat
  • 1 æble, i tern
  • 1 rødløg, i tynde ringe
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • 1 håndfuld rucola
  • 1 tsk smør, til stegning
  • olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Karrydressing
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 tsk mediumstærk karry
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk æblecidereddike
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Steg bacon sprød på en varm pande i lidt olie og sæt den til side på et stykke køkkenrulle.

Krydr kyllingestykkerne med salt og peber og steg dem på den samme pande i baconfedt, tilsæt evt. lidt ekstra smør og olivenolie. Steg kyllingestykkerne ved middelvarme i cirka 25 minutter, til kødet er gennemstegt.

Tag kyllingestykkerne af panden, lad dem køle af og skær kyllingekødet i tern eller tynde skiver.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål og smag den til. Tag lidt bacon, æble, rødløg, dild og purløg fra til selve anretningen. Vend resten af ingredienserne til salaten og dressingen godt sammen i en stor skål.

Anret salaten på et fad og fordel rødløg, æbletern, bacon, dild og purløg over inden servering.