Marokkansk kyllingegryde
Denne marrokansk inspirerede kyllingegryde er i sandhed en middagsret, fyldt af alt det gode.
Velsmag, udover det sædvanlige! Fyldighed, saft, kraft, sødme og de lækreste krydderier.
Jeg vil varmt anbefale at bruge gode kyllingestykker med skind og ben i denne kyllingegryde, for det giver en del ekstra smag til retten, når det får lov at langtidssimre og blive ekstra godt og velsmagende.
Prøv også: Salat med bulgur og abrikos >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Marokkansk kyllingegryde med abrikos og kikærter
- 4 kyllingelår, eller anden udskæring, fx en parteret hel god kylling
- 2 rødløg, finthakket
- 3 spsk olivenolie
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk hvedemel
- 0,50 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 knivspids safran, stødt
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt kanel
- 1 knivspids stødt nellike
- 1 tsk stødt spidskommen
- 40 g tørret abrikos, finthakket
- 30 g dadel, finthakket
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 0,50 øko citron, saft og lidt fintrevet skal
- 50 g mandler, finthakkede
- 1 dåse kikærter, drænet og skyllet
- Til servering
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk mynte
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Sauter løg og hvidløg i en gryde ved middelvarme til de er bløde.
Vend alle krydderierne sammen med mel, salt og peber, og vend kyllingestykkerne i halvdelen af blandingen. Brun kyllingestykkerne af i gryden, og tag dem derefter kortvarigt op af gryden – hvor de lægges fra på en tallerken et øjeblik.
Tilsæt tomat, grøntsagsboullion, dadler, abrikoser, samt den anden halvdel mel- og krydderiblanding i gryden og rør det godt sammen med løgene.
Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden, med skindsiden op. Tilsæt finthakkede mandler, kikærter samt fintrevet citronskal og saft.
Sæt låg på og kom gryden i en kold ovn, som tændes på 150 grader.
Lad retten simre i ovnen i 2 timer. Smag saucen til med salt og peber og server den duftende kyllingegryde med ris, og et drys krydderurter.
Hej Ann-Christine
Det er en virkelig lækker ret. Har lavet den et par gange tidligere. Kan man mon bruge kyllingefileter, eller vil det betyde noget for smagen?
Vh. Stine
Hej Stine
Mange tak :) Ja, det kan man sagtens gøre. De skal dog have en del kortere tid – omkring 20 minutter for alm kyllingebrystfilet – og så får man ikke smagen med i retten som skroget fra kyllingen giver, men det går altså fint alligevel og bliver stadig dejligt og meget velsmagende.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan man erstatte flere af krydderierne i denne ret med en given mængde RAS EL HANOUT-blandingskrydderi?
Mvh Erik
Hej Erik
Ja, det kan du fint gøre. Ras el Hanout er et blandingskrydderi, så fordelingen mellem krydderierne vil være anderledes + der vil også indgå andre krydderier i blandingen end jeg har med i opskriften her – men det vil helt sikkert blive godt. Du kan vælge udelukkende at bruge Ras el Hanout eller supplere op med et eller flere af krydderierne. Har du safran og er begejstret for smagen, så vil jeg anbefale at tilføje det, for det smager virkelig godt i denne kyllingegryde.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Elsker denne ret. Mon man kan udskifte kyllingen med lam?
Hvor dejligt! Det er jeg glad for at høre og ja, det kan du ihvertfald. Det er så lækkert med lam også :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man evt lave retten dagen før og sætte i køleskabet natten over?
Det kan du fint
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Som alle andre må jeg jo rose dine mange opskrifter :-). Hvad tænker du om at bruge quinoa istedet for bulgur :-)
Hej Tilde
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for :)
Jeg synes den vil være skøn med quinoa til, det smager også dejligt!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Denne ret smager så skønt, har fået den hos en veninde nogle gange. Skal nu selv lave den, og tænker om jeg vil kunne erstatte citronen med saltet (syltet) citron? Jeg har et stort glas stående, og jeg synes ikke jeg kan finde mange opskrifter jeg kan bruge det i, desværre – for det giver bare den skønneste smag.
Uhm, jeg tror det vil være så lækkert! Jeg har ikke testet det af – men hvis du giver det et forsøg, så lad mig endelig høre hvordan det bliver :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg synes absolut det smagte dejligt. Synes den saltede citron giver en lidt mere parfumeret citronsmag, end bare almindelig citron – men det passede så fint til retten.
Jeg prøvede også at erstatte citronen i tahindressingen med saltet citron, der tænker jeg man skal gå efter halv saltet og halv almindelig citron – men så er det også et hit :)
Uhm, det lyder altså så lækkert! Det vil jeg prøve af herhjemme :)
God weekend og tak for tilbagemeldingen!
Kh Ann-Christine
Sikken en skøn opskrift – helt perfekt til middag til veninderne. Kan retten laves – helt eller delvist – dagen før, den skal spises?
Hej Pernille
Mange tak :)
Du kan lade retten simre til den er næsten færdig, men hvor kyllingen er færdigtilberedt og derefter sætte den i køleskabet og lade den simre færdig til næste dag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg har set din opskrift på Harira – marokkansk suppe, i din bog Grøn Aftensmad, men jeg kan ikke finde den på din hjemmeside. Er det bare mig.. Eller?
Med venlig hilsen
Rasmus
Hej Rasmus,
Den opskrift er indtil videre kun med i bogen og jeg har ikke udgivet den online :)
Kh Ann-Christine
Dejlig ret jeg vil forsøge mig med. Putter du hele nelliker som så kan fiskes op fra tallerknen?
Jeg bruger stødt kanel.
God fornøjelse med den dejlige ret
Kh Ann-Christine
Hej
Tak for en god opskrift. :-)
Jeg vil høre, om du ved, om man kan putte en stålgryde ind i ovnen? Hilsen Ane
Mange tak for din søde hilsen.
Det tør jeg ikke sige, kommer nok an på hvilken gryde det er og om den er egnet til det.
Kh Ann-Christine
Så lækker. Mega mørt kød og den kan sagtens laves i en gryde og stå et par timer og hygge sig. Tak for god opskrift med.
Tusind tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at høre!
Kh Ann-Christine
Mums duften breder sig nu i køkkenet. Undrede mig lidt over at du putter løg og hvidløg i gryden før du bruner kyllingen. Er det ikke svært at få nok varme i gryden til at brune uden at løgene brænder på? Jeg byttede rundt på rækkefølgen i denne omgang, men tænker du må have en grund til at gøre som beskrevet? Er sikker på det smager skønt med begge fremgangsmåder, men er nysgerrig :-)
Tak for endnu en skøn opskrift som uden tvivl vil vække begejstring hos hele familien inden længe :-D
Hej Pernille,
Begge dele fungere sikkert fint. Jeg kan godt lide at sautere løgene først, så de får en rigtig god sødme til retten.
Håber det blev dejligt og I havde en god middag
Kh AC
Hvordan er det nu med en römertopf – skal det, jeg har brunet, køle helt ned, før jeg kan putte det i römertopfen og derefter i ovnen. Jeg har nemlig kun den og jeg er altid lidt bange for, at den knækker midt over, hvis der kommer for store temperaturskift for hurtigt.
Jeg er helt vild med dine opskrifter – og dine YouTube vejledninger!
Hej Lene,
Jeg kommer gerne vand i min römertopf og lader det trække en halv times tid. Derefter kan du evt komme lidt varmt vand oven i, så den bliver tempereret og derefter vil det være helt fint at komme det brunede kylling mv i.
Hvis du starter med at komme vand i, så römertopfen trække mens de andre ting gøres klar og du slipper for at lade det køle lidt af inden det kommes i.
God fornøjelse og mange tusind tak for din søde hilsen, det er vel nok dejligt at høre
Kh AC
Lækker opskrift, som jeg vil servere for gæster på lørdag. Men… – Er det muligt at lade retten blive færdig (småsimre) i en gryde. Jeg har nemlig ikke en gryde, der kan gå i ovnen?
Ja, det kan du fint :)
Rigtig god fornøjelse med retten og middagen
Kh AC
Har du overvejet eller måske prøvet at skifte krydderierne ud med ras el hanout. Blandingen vil som regel indeholde alle eller mange af krydderierne plus lidt ekstra.
Det kan du fint gøre
Jeg kan godt lide at sammensætte mine egne krydderiblandinger, så har ikke så ofte blandingskrydderier (udover karry) i skuffen.
Kh AC
1000 tak for en lækker ret. Jeg har lavet mange af dine opskrifter, det er så super lækkert.
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
En helt fantastisk ret❤️
Så skønt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften ♡
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Jeg eeelsker den her ret :) jeg får besøg af nogle veninder i næste weekend og kunne godt tænke mig at servere den. Der er så en der ikke kan tåle gluten og ville høre om du har en god ide til at erstatte hvedemelet? Tænkte selv på mandelmel, men er ikke så erfaren i gluten-alternativer…
Hej Kjestine,
Jeg er heller ikke 100% inde i glutenfri madlavning, men vil også anvende mandelmel, som du selv har tænkt på.
Er sikker på det vil fungere glimrende til retten.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for nogle inspirerende opskrifter!
Jeg får gæster fredag og vil gerne gå all-in med denne ret inkl. det foreslåede tilbehør. Men kyllingegryde i ovn, nybagt naan brød og nyristede kikærter på samme tid?
Mon nogle af tingene kan justeres ift temperatur/tid i ovn eller har du andre tips?
Mvh Lene
Hej Lene,
Mange tak for din søde hilsen :)
Jeg vil anbefale at lave kikærterne i forvejen og blot lune dem igen inden serveringen. Kyllingegryden kan ellers evt sættes på nederste rille i ovnen og så kan både naanbrød og kikærter tilberedes i den øverste halvdel af ovnen.
Rigtig god fornøjelse :)
Kh AC
Mon man kan fryse retten?
Det tror jeg da umiddelbart fint du kan, det er dog ikke forsøgt herfra :)
Det kan man :-)
Tak for denne opskrift. Fantastisk måltid. Citron gør bare noget godt her. Det er ikke sidste gang vi laver denne. Jeg kunne nemt finde på at servere den som gæstemad med en lækker salat til. Det er bare så skønt med mad der laver sig selv færdig i ovnen.
Hvor er det dejligt at høre at I synes godt om det.
Mange tak for din fine tilbagemelding.
Kh AC
Vi har ikke en så stor gryde i diameteren. Kan man bygge ovenpå, eller er det så bedre med to gryder?
Mvh Frederikke
Det kan sagtens ligge i lag :)
Jeg lavede denne her I weekenden efter at have koebt alle de der ikke daglige krydderier, og er saa glad for, jeg endelig tog mig sammen. Det var saa laekkert mad!!
Sikke en dejlig tilbagemelding, det er jeg glad for at høre :)
Jeg bruger jævnligt dine opskrifter, og på onsdag vil jeg servere marokkansk kyllingebryst for er par venner. Den ser god ud. Mon du har en kage med appelsiner, jeg kunne bruge som dessert? Appelsinerne er så dejlige for tiden.
Venlig hilsen
Birgitte
Det lyder lækkert :)
Jeg har ikke endnu en appelsinkage blandt mine opskrifter herinde … men jeg kunne fint finde på at udskifte citronen med appelsin i denne kage.
Rigtig god fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Den står i ovnen nu, men vi kom sent igang, havde ikke lige set de to timer i ovnen. Kan tiden kortes af med højere varme? Jeg har lavet dobbelt portion.
Helt fantastisk ret, som mine børn var vilde med! Rigtig god opskrift!!! :-)
Også tusind tak for dine øvrige opskrifter, som redder mig gang på gang:-)
Hvor er det dejligt at høre, tusind tak for din søde hilsen og pæne ord om mine opskrifter – det er jeg rigtig glad for ♡
Kh AC
Hej Ann-Christine
Kan den marrokanske kyllingegryde ikke færdiggøres I gryden på komfuret?
Jeg skal lave mad I vores bofællesskab til ca 30 personer og det ville være lettere at færdiggøre retten på komfur I stedet for ovnen.
På forhånd tak for dit svar.
Jo, sagtens – du lader den blot simre ved helt lav varme under låg
Kh AC
Hvad er det for en salat du har serveret til?
Blot lidt spinat, lynristede kikærter på panden, tahindressing og tørrede tranebær
Hej
Jeg vil lave denne ret i aften, men den ene af os tåler ikke kikærter. Kan du anbefale en grøntsag, som passer i stedet? :)
Jeg vil blot undlade det og evt komme blomkålsbuketter i retten det sidste kvarter af tilberedningen – det vil også være lækkert
Kh AC
Det lyder som en virkelig lækker ret, og den skal afprøves snarest ?. Kan man mon lade retten simre længere end de to timer? Elsker de retter der kan laves før børnene kommer fra skole og som kan stå og simre til spisetid. Så har vi god tid sammen og kan stadig kan spise lækker mad til aften ?
Du kan evt sætte ovnen på 125 grader og så kan den fint stå en times tid ekstra vil jeg tro :)
Rigtig god fornøjelse med den.
Kh AC
Lækker blog du har.
Jeg har lige opdaget fordelen ved en stegeso, nu hvor jeg er på barsel med nr. 2.
Kan det passe du kun har fire opskrifter i kategorien römertopf, eller er det fejl i indeksering.
Den her opskrift var i hvert fald lækker
Hej Kristina,
Mange tak, det er dejligt at høre.
Rigtig mange af mine simreretter kan også fint laves i römertopf, lige som fx minestronesuppe, lasagnesauce mv kan tilberedes i den, så med en smule omskrivning og tolkning af en del af mine opskrifter, så kan den virkelig bruges til meget skønt.
Kh AC
Tak! Jeg vil gå i krig
Min datter kan ikke tåle tomat – mon jeg kan erstatte hakkede tomater med bouillon eller noget andet?
Vores søn er også allergisk mod tomat. Vi har altid mindst et glas “Mild Ajvar” hjemme. Det er hovedsaglig lavet på røde peberfrugter og kan erstatte tomater i stort set alle retter inklusive som ‘tomatsovs’ på pizza med lidt ekstra væde i. Check at der ikke er tomat i den du køber. “Mild Ajvar” kan købes i de fleste etniske butikker. det svarer fint til bagt pureret rød peberfrugt, men det er meget nemmere at have med at gøre, da man kan have det stående klar i skabet.
Ja, du kan fint undlade tomaterne og bruge boullion og evt en groftrevet squash i stedet. Eller bagt pureret rød peberfrugt
Spændende ret – den står i ovnen nu :-)
Du skriver, at der skal 1 dadel i, jeg har brugt 5. Tænker du har skrevet forkert, hvor mange har du brugt?
Tak for en dejlig blog, som jeg ofte besøger…..
Det er helt korrekt med blot en dadel – jeg synes det passer perfekt, da det blot er en lille smagsgiver til retten, hvor der også er abrikoser til at give sødme. Men det er jo smag og behag :)
Tak for din søde hilsen, jeg håber det blev en lækker ret
Er der nogen, der har et råd til, hvad man kan bruge i stedet for citron? Eller skal det bare udelades?
En frustreret citrus-allergiker
Du kan bruge Sumak-
Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtig note til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som mand andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind. Sumak indgår i den kendte krydderiblanding Za’atar og bruges i dressingen til den skønne brødsalat Fattoush. Sumak vokser på buske i tætte, koniske klaser og bærrene er klar til høst, når de når en dybrød farve.
Virkelig godt tip!
Jeg har brugt det mest til mellemøstligt inspirerede salater, men skal da helt sikkert bruge det noget mere.
I denne opskrift vil jeg anbefale at undlade citron og evt smage saucen til med en smule æblecidereddike i stedet – det er jeg sikker på vil blive lige så lækkert :)
Kh AC
Tusind, tusind tak!
Æblecidereddike havde jeg simpelthen ikke tænkt på, vil prøve at erstatter citrus med det fremover!
Atter engang TUSIND TAK en frustreret allergiker.
Kh sus
Hvor godt at høre, dejligt at det kunne hjælpe :)
Den opskrift er som sendt fra himlen! Nu véd jeg, hvad mine gæster skal have på torsdag. Hjertelig tak!!
Hanne
Hvor er det skønt at høre, rigtig god fornøjelse ♡