Kyllingefrikadeller
Kyllingefrikadeller smager fantastisk, og de skønne deller bliver dejligt møre og er godt sammen med en masse lækre krydderier.
De kan serveres som de er, som alternativ til alm frikadeller og så er de også skønne i madpakker og som en del af en god klassisk tomatsauce og kødboller til spaghetti.
Her er de lækre kyllingefrikadeller smagt til med saftig squash, skønne soltørrede tomater og timian – det giver nemlig en ekstra herlig smag.
Prøv også: Opskrift på lækre kyllingelår >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kyllingefrikadeller
- 400 g hakket kylling
- 0,50 squash, groftrevet
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Før alle ingredienserne sammen i en skål og lad farsen hvile i 30 minutter.
Form til flotte frikadeller og steg dem i smør på en pande til de er gennemstegte og lækre.
Kyllingefrikadeller kan også steges i ovnen på en bageplade i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter til de er gyldenbrune og gennemstegte. Vend dem gerne undervejs.
Helt vildt lækre. Jeg er kun 12 men kunne sagtens lave dem, dine opskrifter er altid vildt gode <3
Tusind tak for din søde hilsen, Frida!
Du er da sej i et køkken ♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej AC
Er temperaturen i ovnen ikke lidt lav. Du har selv en opskrift https://www.valdemarsro.dk/frikadeller/ hvor du anbefaler 200 grader varmluft i 20 minutter.
De fleste andre sider, anbefaler 200 grader varmluft i 20 – 25 minutter.
Skal ovnen være opvarmet? I disse klimatider kunne jeg spare lidt energi ved at sætte ind i en kold ovn.
Ellers en rigtig god og nem opskrift.
175 grader varmluft fungere også glimrende i min ovn, og jeg bager altid ved forvarmet ovn, da jeg synes det giver et bedre resultat.
Kh Ann-Christine
Hejsa ? Har du eventuelt et forslag til et alternativ til soltørret tomater?
Du kan evt undlade dem eller erstatte med lidt chiliflager eller andre krydderier.
Kh AC
Har du et forslag til noget nemt tilbehør, som passer til disse frikadeller? (skal serveres til aftensmad)
Alt fra spidskålssalat til pitabrød
Du finder masser af inspiration og opskrifter her: https://www.valdemarsro.dk/tilbehoer-til-aftensmad/
Kh AC
Valdemarsro Aftensmad er en skøn kogebog med masser af dejlige nye og gamle retter.
Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
Hejsa!
Jeg ville bare fortælle Jer, at hvis i mangler et godt alternativ til jeres kød indkøb, så burde i se nærmere på Rigtigmad.dk
Jeg køber ikke længere kød andre steder. Det er øko og leveret lige til døren, ganske vidst på frost, men det fungere SÅ godt!
Og nej jeg er ikke sælger eller lign. for dem :-) jeg vil bare gerne hjælpe dem der ligesom jeg selv er træt af øko udvalget af kød i danske supermarkeder!
De har også hakket kylling af god kvalitet til dellerne i opskriften :-)
Og så også en tak for gode opskrifter!
Hej Mikkel
Det er et fint tip! Vi har handlet der en del gange – og jeg synes også deres udvalg er super + deres sortfodsgris er jo fabelagtigt lækker!
Tak for din fine hilsen
Kh AC
Smagte fantastisk. Fulgte opskriften men kom mere salt i. (Sikkert bare et spørgsmål om smag).
Først og fremmest – Hvor jeg bare elsker din blog! Jeg har efterhånden blevet inspireret en del og til stor glæde for familien, der er ligeså begejstret som jeg :-)
Et lille spørgsmål til denne opskrift, mon man ville kunne lave dem i ovnen?
Tusind tak for din søde hilsen, Maria ♡ Hvor er det bare dejligt at høre!
Du kan sagtens lave disse i ovnen, det egner de sig glimrende til. Vend dem gerne en gang undervejs.
Kh AC
Hej Ann-Christine – er det korrekt, at der ingen bindemiddel (æg, mel og mælk) skal i dine kyllingefrikadeller ….. : ) Mvh Kirsten
Hej Kirsten
Da jeg lavede opskriften tilbage i omkring 2010 lavede jeg den blot sådan sådan her og det fungere fint – men du kan sagtens komme æg, mælk og/eller lidt mel i, som traditionelt ved frikadeller. Jeg gør lidt begge dele når jeg laver dem herhjemme i dag :)
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Jeg har lige nu lavet en hel portion frikadeller og som jeg har stegt. Hvornår kan jeg putte dem i fryseren? Er det først nårde er blevet kolde?
Godt nytår
Kh Lidia
Hej Lidia,
De skal blot være kølet lidt af og så kan de fint fryses ned inden de er helt kolde.
Godt nytår
Kh AC
Hej AC.
Så prøvede jeg lige endnu en af dine super opskrifter ;) Sikke nogle lækre og sunde kyllingefrikadeller!! :P Jeg puttede også 2 små gulerødder (revet groft) i farsen, og det blev rigtig godt. Jeg elsker, når mad rent visuelt også er lækkert – jeg tror, du har det på samme måde ;) Så de røde soltørrede tomater, den grønne courgette + de orange gulerødder så bare flot ud! Jeg serverede frikadellerne med grov bulgur (sauteret et par min. i olivenolie og derefter kogt med vand + hønsebouillon) + tomatsauce – det blev så lækkert, og vores store dreng, Oscar på 6 år, guffede i sig! ;) Hvis du ikke plejer at lave bulgur på ovennævnte måde, så prøv det! Det er helt fantastisk! :P
Mange hilsner, Susanne
Hej Susanne,
Det lyder virkelig dejligt og jeg er helt enig – mad skal både smage, dufte og se indbydende og lækkert ud.
Den bulgur lyder lækker, jeg snupper tippet og prøver det næste gang vi skal have bulgur :) Tak for tippet!
Kh Ann-Christine
Nu skal jeg i aften lave disse deller igen og de er SUPER gode.
For at give dem en lille spids, så i halvdelen af farsen kom jeg en meget finhakket chilli i, da jeg er til varme i munden sammen med god smag.
Tak for opskriften =)
Dejligt at høre, jeg kunne også godt forestille mig at vi voksne herhjemme kunne lide dem med lidt chili i – så god ide at dele farsen halvt
Søde Tulip, :) Kram og glædelig onsdag
Randi, jeg er bare helt vildt glad for at høre at jeg ikke er den eneste der spørger efter økofjerkræ. Jeg ved ikke vorfor det er så svært, det er jo slet ikke svært at få fat i økologiske æg. Men kan det sammenlignes? Jeg ved det ikke, men jeg bliver også ved at spørge :)
Du har fuldstændig ret, det er alt for tit, at man går forgæves efter økologisk kylling. Der hvor vi handler, kan vi også få de hele kyllinger på frost, men friske øko-kyllinger og forskellige udskæringer af samme har de ikke ret tit. ( Vi plejer ellers at snakke om, at grunden til, at vi ikke kan få øko-varerne her på Sydsjælland er, at det hele bliver solgt i Kbh.. Men den holder altså ikke vand, kan jeg forstå) Jeg bliver ved at efterspørge kyllingerne og håber, det hjælper efterhånden. Til gengæld er det nu to år i træk lykkedes os af få fat i økologiske juleænder, så der er trods alt fremgang hvad angår udbud af økologisk fjerkræ :-)
Uhm lækker mad og smukke billeder, det er dejligt at Valdemarsro er tilbage. Glædelig onsdag
Henriette, har også savnet det lidt ;)
super lækker opskrift – dejligt at du er aktiv her igen også ;o)
Madame, De er også gode og er forresten blevet udviklet lidt på herhjemme, så der kommer nok snart en ny opskrift. Jeg skal lige have den skrevet ned og måske lavet nogle fotos. Godt du mindede mig om den :)
Og jeg spørger faktisk altid om de har økokyllinger når jeg handler, de skal jo vide at efterspørgslen er der. Måske kunne vi alle gøre det? Så sætter de produktionen op og vi kan alle få ordentligt kød til lidt billigere penge. Smart! :)
Dine kyllingefrikadeller ser meget lækre ud, Valdemarsro, dem vil jeg prøve! Jeg mindes stadig med glæde dine små morgenmadsomeletter i muffinsforme ;) Nu vil jeg være opmærksom på økologiske kyllingefiletter – du har jo fuldstændig ret!