Kyllinge Quesadillas


Kylling quesadillas er en af livretterne i min familie. Quesadillas i det hele taget – men særligt denne krydrede møre kylling i tomatsauce med spinat, cheddar og lækre topping er favoritten i øjeblikket.
Quesadillas er en mexicansk ret med fyld lagt mellem to tortillaspandekager, og ristes på panden eller i ovn til de er sprøde. De kan serveres helt enkelt som de er, skåret ud i trekanter. Jeg kan dog godt lide at servere dem med toppings, så det bliver et herligt fiesta hverdagsmåltid.
Prøv også: opskrift på mexi bow>>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kylling quesadillas med krydret tomatsauce
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 2 kyllingebryst, i små tern
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- 0,50 dl grøntsagsbouillon
- 1 dåse hakkede tomater
- 0,50 rød chili, finthakket (mild/mellem styrke)
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Dertil
- 8 tortillas pandekager
- 200 g cheddar ost, friskrevet
- 125 g baby spinat
- Tilbehør
- 1 spsk cremefraiche 18 %
- 1 dryp sriracha chilisauce
- 2 lime
- 2 håndfulde frisk koriander
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Sauter løg og hvidløg i en sauterpande med olivenolie, til de er bløde. Tilsæt kylling, spidskommen og koriander og brun kyllingekødet på panden under omrøring. Tilsæt derefter hakkede tomater, chili og grøntsagsboullion. Rør rundt og lad det simre uden låg i 5-10 minutter eller til kyllingen er mør og gennemstegt.
Smør den ene halv del af hver tortillapandekage med kylling og tomatsauce, drys med cheddar og lidt spinat og fold den anden halvdel over.
Steg den på begge sider på panden ved middelvarme, til pandekagen er sprød og osten er smeltet.
Fortsæt til alle 8 pandekager er tilberedt.
Skær ud i trekanter, eller i halve, og server med striber af cremefraiche og sriracha, finthakket koriander og lime til at dryppe over.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Det lader til at der er blevet ændret i opskriften, da den tidligere version var med pulled kylling. Jeg kunne virkelig godt lide versionen med pulled kylling. Er det myligt at modtage tidligere version af opskriften eller evt. bare fremgangsmåden fx hvor lang tid de hele kyllingefilleter i sovsen skal tilberedes? :)
Hej Maureen
Det er helt samme sauce, så bare lad kyllingefiletterne koge i saucen i ca 20 min og derefter riv kødet fran hinanden med 2 gafler
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Mange tak :)
Fantastisk opskrift! Det er anden gang jeg laver dem og de var lækre begge gange! Man kan sagtens lave dem med 6 store tortillas i stedet for 8. Og husk at putte salt og peber i kyllingesovsen, nu hvor der ikke står hvornår det skal i!
Så dejligt at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften – og salt og peber er med igen nu ;)
Kh Ann-Christine
Er tilbehør bare noget man tager til, eller skal det laves til en dressing/dip?
Det er skrevet mere præcist i opskriften nu.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine