Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kylling-med-svampesauce/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Vinter

Kylling med svampesauce

Her får du en dejlig opskrift på stegt kylling med svampesauce. En cremet og vidunderlig sauce med masser af god smag fra svampene og kyllingen som den tilberedes sammen med.

Jeg serverer gerne ovnstegte kartofler eller ris til, men du kan også bruge pasta eller kartoffelmos. Alle passer super godt til og det er uanset en rigtig hyggesmovset ret, som med sikkerhed vil blive nydt med største fornøjelse ved middagsbordet.

Prøv også: pandekager med kylling >>

Kylling med svampesauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • Kylling i svampesauce
  • 4 kyllingebryst med skind
  • 200 g champignon, skåret i kvarte
  • 100 g kantareller
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk tørret timian
  • 0,50 tsk tørret rosmarin
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dl hønsebouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk majsstivelse
  • 0,50 øko citron, fintrevet skal + lidt saft
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 10 g smør
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Sprøde ovnbagte kartofler
  • 1 kg kartofler, med skræl og skåret i kvarte
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Ovnbagte kartofler
Vend kartoflerne med olie og salt og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i cirka 30 minutter eller til de er sprøde. Vend dem et par gange undervejs.

Kylling i svampesauce

Gnid kyllingestykkerne med salt og peber. Varm en pande op med smør og olie og brun kyllingestykkerne godt af på skindsiden, til den bliver dejligt sprød og derefter kort på alle sider. Tag kyllingstykkerne af og sæt til side på en tallerken et øjeblik.

Varm panden godt op, tilsæt mere fedtstof, hvis nødvendigt, og rist svampene ved høj varme under konstant omrøring. Skrue lidt ned for varmen, når champignonerne har fået en smuk gylden stegeskorpe. Tilsæt løg, hvidløg, timian og rosmarin og sauter under omrøring til løgene er blevet bløde.

Rør majsstivelsen ud i en skål med afkølet hønseboullion, og kom blandingen samt fløde og hvidvin på panden. Rør det godt sammen og tilsæt kyllingestykkerne igen.

Lad retten småsimre i cirka 15-20 minutter, til kyllingestykkerne er gennemstegt. Smag til med fintrevet citronskal, lidt citronsaft, salt og peber. Server med et drys finthakket persille og ovnbagte kartofler.